Fra Landbrug, Savmølle, Karosserifabrik, Modetekstil til Kursuscenter.
Kurt N. Christensen fortæller i Syn for Sogn årg. 2004 om Funder Holme Fabrikker, der i 1995 ligger i skønne omgivelser på Bævervej 2.
Funder Holme Fabrikker blev grundlagt i 1907 af teglværksarbejder Jens Peter Sørensen, der foruden arbejdet i lergraven drev et landbrug på 18 tønder land, en del af engen sælges fra i 1942 da søn Børge Sørensen overtager fabrikken.
Jens Peter Sørensen der arbejder på Bøgild Teglværk i Lysbro, udgraver sammen med nogle arbejdskammerater en mølledam, efter de havde lagt en 12 timers arbejdsdag bag sig på teglværket.
Formålet var at opstemme et vandreservoir, stort nok til at drive et vandhjul, som skulle trække maskinerne i et påtænkt savværk.
Vandet til mølledammen kom fra væld i bakkerne vest for virksomheden, hvor det piblede frem af jorden til stor gene for jernbanelinien til Herning.
Fra statsbanens side var man meget interesseret i aktiviteten, da vandet ofte om vinteren var skyld i at banelegemet forskubbede sig.
I starten kunne vandhjulet ment trække maskinerne i savværket, hvor der blev skåret tømmer op, desuden blev der også lavet skafter til håndværktøj, som blev afsat til Lysbro Fabrikker.
I 1915 blev det nødvendigt at supplere med en dampmaskine, til den udvidede maskinpark, her blev der fyret med affaldstræ.
Vandhjulet blev stoppet om aftenen, så der i nattens løb kunne opsamles vand til dagens produktion.
Det var nogen gange nødvendigt med regulering, så der ikke skete digebrud, og omvendt mangel på vand efter tørkeperioder.
Vandmøllen producerede også strøm til belysning, men da man ikke havde batterier til akkumulering, gik lyset ud når vandhjulet blev stoppet.
Pladsen blev efterhånden for trang og virksomheden blev flyttet til nuværende adresse, hvor det var muligt med et vandhjul på 5 meter i diameter, som med 8 omdrejninger i minuttet og passende gearing kunne drive hovedakslen op på 220 omdrejninger i minuttet.
Kraften fra hovedakslen blev via fladremme overført til de enkelte maskiner.
Da de nye bygninger var taget i brug, kom der også gang i produktionen af havemøbler og trillebøre, hvoraf de del var specialfremstillet til teglværkerne. (B) Under første verdenskrig fabrikerede Jens Peter Sørensen river, hakker, skovle, havemøbler og træskobeslag.
Højdepunktet for savværket nåedes i 1918-20
Også da statshusmandsbrugene i Hvinningdal blev udstykket først i 1930`erne, blev en stor del af tømmeret leveret fra savværket i Funderholme.
Efterhånden som bilerne blev en del af dagligdagen i mellemkrigsårene, begyndt firmaet (1923) at fremstille førerhuse til disse, da næsten alle last og varevogne blev importeret uden førerhus.
Siddende på en ølkassse blev de kørt hjem fra Århus eller Horsens havn, – en kold tjans.
(i min barndom har jeg selv set dette ved Funder Karrosserifabrik og DAB – ca. 1953)
En af de første aftagere var bilforhandler M. Alfang omkring 1925, efter at M. Alfang havde bemærket at Jens Peter Sørensen havde lavet førerhus til sin egen Ford T.
Da branchen var ny, var der ingen ekspertise til rådighed og man måtte selv eksperimentere sig frem med problemerne.
Skelettet blev opbygget af fortrinsvis bøgetræ, købt hjem i kævler og opsavet og herefter beklædt med `tynde` metalplader og diverse beslag.
Malerarbejdet stod Jens Peter Sørensens datter for med stor ekspertise, vel og mærke med pensel, indtil man gik over til sprøjtelakering i 1930`erne
Produktionen tog fart og Funderholme Fabrikker blev kendt viden om for sine karosserier.
Da bilfabrikkerne gik over til at levere med førerhus, var det et alvorligt knæk for karosserifaget.
Besættelsen 1940-45 var også en hæmsko og man måtte omstille sig til reparationer af de biler der endnu måtte køre og specialopbygning af vare og lastbiler. Det kunne være opbygning til tørvetransport, grisehandlere, kreatur, og grisetransport, og P. Svendsen flyttetransport.
Også ca. 60 salgsbiler til Coca Cola blev det til i 1950- 60.
Også rutebiler og mindre busser var specialet. Siden kom også montering af italienske hydraulikske kraner til med opbygning til mange forskellige formål.
I 1996 køber Børge Thygesen det noget forsømte fabriksområde, og går i gang med en sanering og renovering. Villaen fra 1934 bliver renoveret og lejet ud. – Carla du Nord konfektion lejer sig ind i det nænsomt renoverede maskinværksted, planen var at vandvaldshjulet også skulle have været genopbygget, men det kom ikke til at ske.
Vindmøllefabrikken Vestas har en årrække frem til 2019 haft kursuscenter på adressen.
Kilde.
Kurt N. Christensen, Slægtsbog Ruth Abildskov ; Finn Sørensen ; Børge Thygesen
/Henning