Lysbro, omgivet af og tilknytning til Funder, Balle, Hvinningdal og Silkeborg har der levet mennesker i årtusinder, der er fundet beviser på bosættelser helt tilbage i stenalder, bronzealder og jernalder.
Først levede man som jægere og fangere langs vandløb og søer, senere med begyndende opdyrkning af heden som agerbrugere og hyrder.
I Lysbro har Hærvejen også haft sine spor , kvæg er blevet ført ned gennem Jylland, fra Vendsyssel til Husum og Altona, har krydset Funder Å ved Vadestedet i Funder Holme, (Rydalsvej) der ses rester fra en tidligere bro på stedet.
Det var ikke uden risiko at færdes på de øde strækninger, lokalt fortælles at vejen (Odinsvej) mellem Funder og Hvinningdal, Gammel Vorn / Funder Krat kunne være en udfordring og farlig.
Skov, søer og hede var en storhed af natur i området, hvor bl. a. Kristian d. 4 førte sig frem i store jagtselskaber i 1600 tallet
Lysbro var i begyndelsen af 1800 tallet stadig meget tyndt befolket, Silkeborg var stadig en lille fattig flække, med en Hovedgård og en lille håndfuld huse og en snes beboere.
Skulle man tiltrække industrialisering (startede i slutningen af 1700 tallet i England) var det nødvendig med infrastruktur.
Micael Drewsen så i 1844 en mulighed i vandkraften og anlagde Papirfabrikken, (Frederik d. 7 jævnligt på besøg og samen med Grevinde Danner med til indvielse af Hjejlen 7 juni 1861 – ( samme år Fredrik d 7 Kanal i Løgstør)
Det var indtil jernbanen kom i 1871 (og videre til Herning i 1877) Oksekærrer og Pramdragere der servicerede med kul og råvarer til produktionen og færdig papir modsat. – Ligeledes Teglværkerne i Lysbro blev der fragtet kul til Ladepladsen ved Lyså, og mursten modsat mod Randers. Ligeledes Ørnsø Teglværk.
Også kartoffelkogeri på gl. Kjærsgård blev betjent af pramme.
Men de sandede hjulspor i Hærvejen og Gudenåens pramdragere begyndte at ane konkurrencen.
Da Drewsen kom til Silkeborg var her også et lille Teglværk, Silkeborg Teglovn (1560) 1842- 1890, som dog blev flyttet lidt mod øst, da Papirfabrikken voksede.
Samtidig var der også en lille Teglovn Lysbro Skov, der bl.a. leverede sten til Præsteboligen Vestergade 38. (1858)
I Lysbro tager teglproduktionen for alvor fat omkring 1838, industrialiseringen kommer til Lysbro, nye virksomheder kommer til og byen vokser med Industri, Håndværksfirmaer, Mejeri, Kro/Hotel, og div. forretninger.
På opfordring er vi udset til at prøve og beskrive Lysbros historie gennem de sidste par hundrede år.
Vi har opsøgt spor der kunne føre til en fortælling om prionerne der var “entreprenører” i en “udkantsegn” der i dag en fantastisk perle midt i naturen og alligevel tæt på centrum af Silkeborg.
Frands / Henning 2019