Det blev til en mangeårig tradition hvor naboer og venner mødtes til hyggelig komsammen med sang, grill og div. drikke. På et tidspunkt kom der også afbrænding af en gammel sofa til, (en årligt tilbage vendende skik), som skulle give den sidste varme sidst på natten. Det blev efterhånden til en del sofaer. En Heks skulle der også til, den blev fyldt godt op med heksehyl, som afstedkom en del festlig larm. Et par vildfarne små raketter var der også, som gav en del berettiget negativ kritik. Ofte blev der festet til den lyse morgen og en enkelt gang var der også en som skulle på skadestuen, efter der blev drukket stærk Irish Coffee. En enkelt gang stak et marsvin af ind i bålet om eftermiddagen, inden antændingen. Dette marsvin overlevede nedbrændingen i bålet, imponerende. Til sidst løb den dog skræmt ind i gløderne og døde. Der blev efterfølgende ytret: at det jo “bare” var et marsvin – det skal man ikke sige når der er barn tilstede.
Tiden gik, forandringer kom og St. Hans på Lysbroengen sluttede
/ Udo Witte – Udo har også leveret billederne som er fra ca 2005
