Sociale forhold i “pionertidens” Lysbro

`Kræn Teglbrænder` starter teglværk ved Bøgildhøj  (i dag Lysbrogade)  i 1838.

På den tid levede der i Danmark ca. 1.4 millioner mennesker, da boede 8 ud af 10 på landet.

I 1901 var tallet vokset til 2,4 million, og 6 af 10 på landet.

Befolknings tilvæksten skyldes ikke indvandring, dog var der 50.000 slesviger, svenskere og polakker der bosatte sig i Danmark i slut 1800, men også 300.000 dansker udvandrede.

Der blev heller ikke født flere børn, tværtimod.   Derimod var det faldende dødelighed blandt børn,

Midt 1800 tallet var middellevetiden 40 år, den var steget til 55 i år 1900.

Årsagen til bedre levevis var især en rigeligere og bedre kost, bl.a. kartoflen gjorde at flere fattige kunne blive mætte, også kloakering, renovation og ikke mindst renere drikkevand bidrog.

Teglværksarbejderne og arbejdsmændene begyndte at organisere sig fra 1893 og fremefter, for at få et mere menneske værdigt liv for dem selv og deres familier.   Et arbejde bør sikre et rimeligt udbytte, der kan give en familie en eksistens med `berettige fornødenheder`

Ønsket om et menneskeværdigt liv var, et arbejde, højere løn, lavere arbejdstid, og sikring ved sygdom og arbejdsløshed.

En arbejdsmand tjente i 1883 14 kr. om ugen for 63 timer, altså 22 øre i timen og den kunne være lavere.  Det var en 6 dages uge, fra klokken 6 morgen til 6 aften, hvor der var 1½ times middagspause til lige og komme hjem til varm middagsmad og en lille blund måske.

I 1895 får man den første Fane, til den nette sum af 60 kroner, en krone fra hvert medlem.

Timelønnen er nu omkring 24 øre for mænd og 15 øre for kvinder på Papirfabrikken, der havde helårsarbejde i modsætning til teglværksarbejdere og håndværkere hvor vinteren kunne være en udfordring –  med kredit ved købmanden.

Nogle af arbejderens fornødenheder kostede i 1895 følgende.  Kød 35-45 øre pr pund, flæsk 50-55 øre pr pund, slagteriaffald 9-10 øre pr pund, oksekød var underligt nok billigere, mælk 5-10 øre pr pot,  mel 9-10 øre pr pund, et rugbrød på 8 pund 42 øre, altså næsten 2 timeløninger

En 2 værelses lejlighed kostede 6-8 kr. pr måned, ugifte unge kunne få et værelse for 1 krone pr/md.

Så en stor del af arbejdslønnen gik til basale livsfornødenheder.      I 1896 er lønnen steget til 26 øre og arbejdstiden afkortet til 10 timer dagligt i 6 dage.

I 1899 var understøttelsen 7 kroner om ugen, hvilket skal sammenholdes med en ugeløn på ca. 18 kroner.

Arbejdsugens længde

Ferier var et ukendt begreb for arbejdere i 1800 tallet. Omkring år 1900 udviklede det nordeuropæiske borgerskab en særlig landliggerkultur, hvor familierne med tjenestefolk flyttede på landet eller til havet. (f. eks. F.L.Smidt, Salten Langsø –  Løkken Badehotel med de hvide badehuse)

Også et forbud mod søndagsarbejde i 1891, satte gang i kolonihavebevægelsen.

I 1919 holdt ca. 20 % af de organiserede ferie, og 1934 var det 47 %, selv om egentlig ferie med løn først blev indført i 1938.   Stauning oprettede Dansk Folkeferie og her var lange køer når ferien startede.

Loven gav i 1939 ret til 9 dages ferie med løn og i 1940 12 dage.

Allerede i 1854 oprettedes der feriekolonier til københavnske skolebørn, en institution der har været til gavn for rigtig mange, og som i 1961 blev overtaget af Børnenes Kontor.

Restriktionerne under besættelsen 1940-45 medførte vandrebevægelsen, strandparker og søbadene, og i 1950` erne blev de små primitive sommerhuse flere og mere luksusbetonede, hvilket også udenlandske turister nød godt af, og stadig gør. Der er i dag  (2019) ca. 225.000 sommerhuse i Danmark.

En ny trend i 1956  var også Spies og Tjæreborg charterrejser og som der i nutiden er uendelige muligheder.

Skat

De gode Lysbroborgere bidrog med Skat til Silkeborg kommune – Der blev udgivet skatte og adressebøger  hvor man kan se hvad den enkelte bidrager med

Når man bladre i skatte bogen kan man se hvad den enkelte betale i skat og bidrog med til Silkeborg kommune