Kunsten at brænde mursten i Danmark kendes tilbage omkring 1160.
Indvandrende Munke lavede ovne, brændte sten (munkesten) og tagsten til klostre, kirker, fæstningsværker, borge, slotte og stenhuse.
I det 17 til 18 århundrede gik teglbrændingen lidt i stå, nogen steder endda helt, hovedsagelig på grund af mangel på brænde. (svenskekrige bl. a.) Efter landboreformen i 1788 kommer der gang i teglbrændingen igen, bl.a. til gårdenes udflytning.
På Silkeborg egnen går det først rigtig løs igen efter en krise omkring 1850`erne. Silkeborg har i gennem tiderne haft mange Teglværker, og der er også utrolig mange sammenfald af ejere.
Silkeborg teglovn, (1560)1842-1890, Papirfabrikken,
Bøgild Teglværk, 1838/73 – 1965.
Sølund teglværk, 1851 – 1885 ?
Teglkær Lysbro Skov ?, (?-1858) –
Ørnsø Teglværk, 1860 -1933. –
Hjørnet ved Herningvej/Funder Holmevej 1873-1900
Mellem Lysbro Skole og Errboe Vinthers Teglv. 1875
Funder Skovhuse Teglværk / Omøvej, Funder Bakke,) ca. 1891 – 1938
Funderskov Teglværk, Ærøvej 1892 – ca.1917
Lysbro Teglværk, øst og vest for Nørregade/Lysbrogade, 1896-2001 –
Silkeborg Teglværk, Århusbakken 1899 -1942.
De Forenede Teglværker på Herningvej 106, 1900-1980 –
I periferien:
Teglværk i Ekkodalen, (Virklund) ca.1857. Ludvigslyst Teglværk 1858 ? – Overgård ??, – Vester Kejlstrup ??, Sejlgård Teglvværk / Mergel 1875-1910, – Charlottenlund Teglværk, (Kragelund) 1857-1943. –
Sinding Teglværk ca. 1870-1965. – Vinderslevgaard Teglværk /Siim – Anebjerg Teglværk (Laven) 1907-1980. Pårup Teglværk.1848 – 1976 – Gjern Teglværk 1908 – 1970 ? – Galten Teglv. 1871 – 2000 ?/ Nieburh –
Løndal 1840-50 – Løvenholdt / Ørneborg, Salten (Frederik Møller) 1795 – 1850.