Værkfører på Lysbrofabrikker

Gunnar Nielsen er født  på Lysbrogade 75/ Vestre Ringvej 35  i 1931. Forældrene Astrid og Magnus Nielsen der i mange år drev en større murerforretning fra Lysbrogade 75/ Vestre Ringvej 35/ Skovbrynet 10 i Lysbro.
Gunnar går først i Hvinningdal Skole  –   Hvinningdalvej 76 og puha det var opad om morgenen,  senere blev det Lysbro Skole (bygget 1930 / STU 1961). Lærer Mathiesen og fruen inviterede en gang om året områdets pensionister på sangeftermiddag, kaffe og kage, noget man med glæde så frem til.

Gunnar fortæller at der blev løbet meget på skøjter på Langsø om vinteren, det var spændende at løbe tæt på udløbet fra Lyså og Møllebækken, her kunne isen “ bølge“ og heldigvis gik det godt.

Efter skolen får Gunnar job ved NSU forhandler Kildegård Pedersen på Vestergade, Gunnar ville gerne i lære som mekaniker.

Men i 1947 bliver det i stedet til en maskinarbejder lærerplads hos Majlor Hedegaard i Toldbodgade, hans kone Mette havde rulleforretning på samme adresse.

Herefter blev det en hos Maskinværkstedet Stougård på Vestergade, her lavede man langtømmersave.

Gunnar fortæller at selv når de var ude opsætte save, så var der bordbøn inden madpakken blev åbnet.

Gunnar bliver ansat som maskinarbejder på Lysbro Fabrikker i 1951, senere bliver det værktøjsmager, altså forarbejdning af tryk og standseværktøjer til de mange forskellige redskaber i produktionen.

31 august 1954 bliver H. Reimar Nielsen ejer af Lysbro Fabrikker, Holger Madsen er da 76 år gammel.  (1878-1969)

I 1959 bygger Randi og Gunnar hus på Skovbrynet 7, det er dejlig ment og cykle over `Den sorte bro` til Lysbro Fabrikker, også bybussen havde rute til fabrikken (brdr. Weng) og der var service på, et trut i hornet i forvejen så passagerne  kunne være klar.

Først i 1960`erne blev en lille flok enige om at prøve noget nyt. Det blev flymekanikere i Karup, der blev investeret i en Renault bus (kaldet 7-9-13) til fælles transport.
Det var noget helt andet, bl. a. sikkerhedstjek af  F 84 G flyet, alt værktøj var nummereret og blev talt både før og efter et tjek. De første af disse Thunderjet kom til Danmark i 1951 og det blev til  239 styk, –  ud af  i alt 3000 styk.

I 1965 vender Gunnar tilbage til Lysbro Fabrikker og bliver værkfører, direktør Holger Madsen ser man ikke så meget til, det er driftslederne Vandborg og Søren Andersen der bliver daglige partnere, og især sidstnævnte som er den praktiske tekniker, det også ham der må tøjle arbejdsdrenge og lærlinge med `spanskrøret` når det går for vidt.

Der bliver mange opgaver med automatisering, nye maskiner/værktøjer til nye redskaber, nye hærdningsmetoder o.s.v.

Hele tiden var der gang i udvikling af arbejds processer, f. eks. kom skafter i `dampbad´ og blev formet for ikke at bryde årerne i træet, så skaftet ikke brækkede så let.

Lysbro fabrikker -hammerværker- 1978 (Silkeborg arkiv B14845)

En af hærdnings metoderne med blybade var ikke lige det sundeste sted at være, her blev forholdene også forbedret.

Samtidig blev der udvidet med nye fabriksbygninger og lagerhaller.  –  Der var nok at tage fat på.

Helbredet er ikke hvad det har været, så efter 44 år i faget vælger Gunnar at gå på efterløn i 1991.

Sammen med sin kone Randi der er meget lokalhistorisk interesseret, begynder de sammen med Gunnars søster Gerda og hendes mand tidl. driftleder på Lysbro Teglv. Peder Hegelund at gennemgå historien om foreningslivet, virksomheder og forretninger på Lysbrogade og Herningvej.

Det er i 1997 og foregår til dels på det nyåbnede Lysbro Plejecenter, og udgivelsen kan ses her: Lysbro-lokalhistorie

Omkring 1977 udgives også `Avisen uden navn`og `Broen` ,ses her

Også slægtsforskning optager Randi som er datter af købmandsparret Skorstengaard Lysbrogade, her er familie stamtræet blevet forsket grundigt.

Gunnar fortæller at hans far genopbygger Hotel Lysbro efter branden i 1934, og har også store byggerier så som Ringgården og Færgegården.

Kilde:

Gunnar Nielsen (Marienlund Plejecenter 2019)

Frands `Bøgild`  –  / Henning

Scroll to Top