{"id":1819,"date":"2024-10-28T14:01:42","date_gmt":"2024-10-28T14:01:42","guid":{"rendered":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/?page_id=1819"},"modified":"2024-10-28T15:55:05","modified_gmt":"2024-10-28T15:55:05","slug":"broerne-over-lysaaen","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/broerne-over-lysaaen\/","title":{"rendered":"Broerne over Lys\u00e5en"},"content":{"rendered":"\n

Vandl\u00f8b har altid v\u00e6ret en vigtig samf\u00e6rdsels\u00e5re \u2013 t\u00e6nk bare p\u00e5 Guden\u00e5en \u2013 men har ogs\u00e5 v\u00e6ret en hindring, n\u00e5r de skulle krydses til fods, med hest eller vogn og senere med bil eller tog. Fra tidlig tid har man krydset vandl\u00f8bene ved vadesteder, men i tidlig vikingetid (ca. \u00e5r 700) er man begyndt at anl\u00e6gge broer over vandl\u00f8bene her i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

I afsnittet \u201dLysbro f\u00f8r 1850\u201d er beskrevet de gamle forl\u00f8b af vejene igennem Lysbro. I afsnittet er det beskrevet, at den vigtigste vej i middelalderen gennem Lysbro gik fra Silkeborg Slot via Hvinningdal By til \u00d8ster Bording, hvor \u00d8m Kloster ejede jordegods. P\u00e5 Videnskabernes Selskabs kort fra 1789 fulgte vejen den nuv\u00e6rende rute fra Silkeborg til Lys\u00e5en. Vest for Lys\u00e5en drejede den nordp\u00e5 og rundt om M\u00f8lleb\u00e6kken. Der var ikke nogen vej mellem Funder og Lysbro f\u00f8r i 1835.<\/p>\n\n\n\n

Det vides ikke, hvorn\u00e5r den f\u00f8rste bro over Lys\u00e5en er bygget, men det har m\u00e5ske v\u00e6ret engang efter anl\u00e6ggelsen af Silkeborg Slot i 1385? Hvis man skal mod vest fra Silkeborg er man n\u00f8dt til at krydse Lys\u00e5en, og den dengang vigtige landevej fra Ribe til Viborg passerede ogs\u00e5 Lys\u00e5en. Men broen har ikke altid ligget, hvor den ligger i dag.<\/p>\n\n\n\n

En v\u00e6sentlig kilde til historien om broen over Lys\u00e5en er \u201dSilkeborg Slot\u201d af Edvard Egeberg (udgivet i 1923). Her omtales broen f\u00f8rste gang i midten af 1600-tallet:<\/p>\n\n\n\n

\u201dEn anden fast, uundv\u00e6rlig, men ikke s\u00e6rlig h\u00f8jtstillet eller st\u00e6rkt aflagt Mand paa eller ved Slottet, var F\u00e6rgemanden, som satte Folk over Langs\u00f8en i nord, frem og tilbage mellem Slotssiden og Balle Land. De n\u00e6rmeste Broer i vest og \u00f8st var Lysbro og Resenbro, den f\u00f8rste en halv Mil, den anden en lille Mil ude<\/em> \u201d (bem: en dansk mil = 7,5 km).<\/p>\n\n\n\n

De tidlige broer har naturligvis v\u00e6ret opf\u00f8rt af tr\u00e6 og har derfor kr\u00e6vet en del vedligeholdelse. I bogen om Silkeborg Slot er det flere gange beskrevet, at broerne i og omkring Silkeborg er i meget d\u00e5rlig stand, og det er forbundet med fare at passere dem. S\u00e5ledes er det ved et syn i 1642 beskrevet: \u201dat de hugne Tr\u00e6er er forbrugt \u201dtill Slottens stoure Brouff wed Silcheborg og till Engbrouff (vel sagtens Lysbro) och H\u00f8ibjerg Brouff wed Silcheborg som waar \u00f8de \u2026\u2026\u201d<\/em><\/p>\n\n\n

I 1727 tages der syn p\u00e5 de to store broer (bem: broerne over Guden\u00e5en ved Slottet). De tr\u00e6nger da igen til eftersyn: \u00a0\u201dbaade \u201dBroen over Aalefangen — ved dend V\u00e6ster ende til Landbroen og dend \u00f8ster ende under Landbroen —\u201d og \u201dBroen over Maallev\u00e6rket\u201d. Ved samme lejlighed faar ogs\u00e5 Broen ved \u201dLysbrohuus\u201d en Omgang. Den er da 15 Alen lang\u201d <\/em>(bem: = 9,5 m). \u00a0<\/em>Lysbrohus er Silkeborg Slots skovriderbolig i Lysbro Skov.<\/p>\n

\u00a0<\/em>1844 grundl\u00e6gger Michael Drewsen Silkeborg Papirfabrik, og herfra g\u00e5r det hurtigt med etablering af Silkeborg Handelsplads og udviklingen af byen. Det giver \u00f8get trafik til og fra Silkeborg, ogs\u00e5 til Herning, der bliver grundlagt omtrent samtidig. P\u00e5 et m\u00f8de i Byr\u00e5det 5. maj 1858 behandles der et forslag om udretning af Lys\u00e5en i forbindelse med flytning af landevejen fra Silkeborg til Herning:<\/p>\n

\u201dEn Anmodning fra Amtet af 27. Marts d. A. om at udmelde 2 M\u00e6nd til med Landinspecteur Ferslev i Horsens at gj\u00f8re et Forslag til Fordelingen af Omkostningerne ved Reguleringen af Lysaa m.m. Man udmeldte Apotheker Nielsen og T\u00f8mrermester Bang til dette Hverv.\u201d<\/em><\/p>\n

Lys\u00e5ens sving bliver udrettet, og Herningvej bliver flyttet ca. 40 m mod \u00f8st omkring 1858. Det fremg\u00e5r af \u201dSilkeborg Slot\u201d: \u201dLysbro, som Landevejen Aarhus-Ringk\u00f8bing f\u00f8rer over, krydsede Lysaaen 60-70 alen <\/em>(bem: lig med 38-44 m) nord <\/em>(bem: vest) for den nuv\u00e6rende, i Haven, som ligger til Enkefru Hulls Villa. Lensregn-skabet lader Ribe-Viborg Landevej gaa over her.\u201d <\/em><\/p>\n

Den gamle bro og vejen har alts\u00e5 siden middelalderen og indtil ca. 1858 ligget p\u00e5 det sted, der i dag er haverne til Lys\u00e5vej 3 og 5. Enkefru Hulls villa m\u00e5 v\u00e6re Herningvej 38. Arealet syd for Lys\u00e5en er bebygget langt tidligere end arealet nord for \u00e5en, der f\u00f8rst blev udstykket i 1920\/1930.<\/p>\n

Den nuv\u00e6rende bro, der f\u00f8rer Herningvej over Lys\u00e5en, er forst\u00e6rket i 1970\u2019erne. Det er m\u00e5ske ogs\u00e5 i denne forbindelse, at der er etableret cykelsti p\u00e5 begge sider af broen. Jernbanen mellem Silkeborg og Herning (SHJ) blev anlagt som privatbane i henhold til lov af 23. maj 1873 og blev indviet 28. august 1877. Den f\u00f8rste jernbanebro er derfor anlagt p\u00e5 dette tidspunkt, mens den nuv\u00e6rende bro er opf\u00f8rt i 1909 if\u00f8lge \u00e5rstal p\u00e5 siden af den. Gangbroen (tr\u00e6broen) til \u00d8rns\u00f8-stien er etableret i 2011 i forbindelse med etablering af stien.<\/p>\n\n\n

\"\"
Matrikelkort 1816-65. Lys\u00e5ens oprindelige, snoede forl\u00f8b ses sammen med det nye, udrettede forl\u00f8b, nederst \u00d8rns\u00f8 = And S\u00f8. Til h\u00f8jre st\u00e5r \u201dNye Hovedlandevei til Silkeborg\u201d. Ovenfor ses den gamle vej og teksten\u201dVej til Silkeborg\u201d overstreget. Nord er ca. i \u00f8verste h\u00f8jre hj\u00f8rne. Kilde til matrikelkort: Historiske Kort<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
P\u00e5 matrikelkort 1856-73 ses tydeligt Lys\u00e5ens gamle, snoede og det nye, udrettede forl\u00f8b. \u00d8verst Silkeborg Langs\u00f8 og nederst \u00d8rns\u00f8. De tre r\u00f8de bygninger er skovfogedhuset p\u00e5 Skovfogedvej. Den gamle landevej er stiplet til venstre for den nye. Nord er opad.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Stedet hvor den gamle Lysbro gik over Lys\u00e5en, 1920-25. \nDen nye bro i baggrunden. Silkeborg Arkiv. \n<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Den gamle bro har ligget ved stjernen ved Lys\u00e5vej 3-5. \nKort fra Silkeborg Kommune.\n<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Broen over Lys\u00e5 ved Herningvejen, 1938. Silkeborg Arkiv.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Istands\u00e6ttelse af Herningvej ved Lys\u00e5, 1970-80.Silkeborg Arkiv<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n

Gang- og cykelbroen ved Lys\u00e5ens udmunding i Silkeborg Langs\u00f8 er etableret i hvert fald f\u00f8r 1945 :<\/p>\n\n\n

\n
\n
\"\"
Ved broen over Lys\u00e5 p\u00e5 stien op mod Silkeborg Langs\u00f8 1945. Forrest til h\u00f8jre ses en bj\u00e6lke fra broen. I baggrunden ses bebyggelsen omkring den nuv\u00e6rende Ringvej. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Byggeri af den nye bro over Lys\u00e5en 1958. Silkeborg Arkiv.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
P\u00e5 kortet fra 1877 er der ikke angivet nogen bro eller sti ved Lys\u00e5ens (Funder \u00c5s) udmunding i Silkeborg Langs\u00f8. Historiske Kort<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Efter etablering af den nye bro i 1958 ses stien og broen over Lys\u00e5ens udmunding p\u00e5 kortet fra 1961. \nHistoriske Kort.\n<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n

Bodil Deen Petersen 2024<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vandl\u00f8b har altid v\u00e6ret en vigtig samf\u00e6rdsels\u00e5re \u2013 t\u00e6nk bare p\u00e5 Guden\u00e5en \u2013 men har ogs\u00e5 v\u00e6ret en hindring, n\u00e5r de skulle krydses til fods, med hest eller vogn og senere med bil eller tog. Fra tidlig tid har man krydset vandl\u00f8bene ved vadesteder, men i tidlig vikingetid (ca. \u00e5r 700) er man begyndt at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"site-sidebar-layout":"no-sidebar","site-content-layout":"narrow-container","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-1819","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1819","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1819"}],"version-history":[{"count":6,"href":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1819\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1837,"href":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1819\/revisions\/1837"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1819"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}