![\"\"](\"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/Balle-Sogn-1835-1024x855.jpg\")
Referencer.<\/p>\n
Egeberg, Edvard, 1923,Silkeborg Slot. bind 1-3<\/p>\n
Lysbro f\u00f8r 1850.<\/p>\n
Tidens landskab.
\nLysbro er en bydel af den vestlige del af Silkeborg. Den afgr\u00e6nses mod vest af Sandemandsb\u00e6kken\/Skelb\u00e6k syd for Funder Bakke, mod syd af Funder \u00c5, som munder ud i \u00d8rns\u00f8, m\u00f8d \u00f8st af Lysbro Skov, og mod nord af bakkerne i Hvinningdal og af Silkeborg Langs\u00f8. Gennem Lysbro l\u00f8ber Lys\u00e5en, som er udl\u00f8b fra \u00d8rns\u00f8 og munder ud i Silkeborg Langs\u00f8.<\/p>\n
Landskabet p\u00e5 Lysbrokanten blev dannet under den sidste istid. Da klimaet blev varmere, og den gigantiske ismasse begyndte at smelte, dannes der smeltevandss\u00f8er p\u00e5 overfladen. Vandet sivede ned gennem spr\u00e6kker, og en v\u00e6ldig flod blev dannet under isen, som under vandtrykket i en s\u00e5kaldt tunneldal blev presset vestover op ad bakke. Store m\u00e6ngder materiale blev eroderet bort.<\/p>\n
Det, er nu Funder \u00c5dal, blev dannet. Til sidst l\u00e5 kun store isklumper tilbage. Da de senere smeltede, dannedes der s\u00e5kaldte d\u00f8dishuller. Nogle af dem ses i dag som s\u00f8er, fx B\u00f8lling S\u00f8, og m\u00e5ske ogs\u00e5 Ulves\u00f8 og \u00d8rns\u00f8. Vandet l\u00f8b nu modsat ned af bakke mod \u00f8st og skar sig ned i bunden af den tidligere flodbund i tunneldalen. Herved blev den dybe dal dannet, som Funder \u00c5 l\u00f8ber i.<\/p>\n
Materialer fra denne erosion blev aflejret i det delta, der nu hedder Funder Holme.<\/p>\n
Isen havde transporteret og efterladt store formationer af ler, som senere dannede grundlaget for den omfattende teglv\u00e6rksindustri i og omkring Lysbro.<\/p>\n
De f\u00f8rste mennesker.<\/p>\n
Der har boet mennesker i Lysbro omr\u00e5det siden stenalderen, hvilket ses ved fundet af genstande og bopladser gennem \u00e5rene<\/p>\n
I 1936 fandt man fx ved Farmen p\u00e5 en lav Sandbanke ud mod \u00d8rns\u00f8 spredt affald, af ildsk\u00f8rnet flindt og fl\u00e6kker.<\/p>\n
Det kan have v\u00e6ret j\u00e6gere og samlere, som huserede som fiskere i s\u00f8en og som j\u00e6gere i skovene inde i landet.<\/p>\n
I 2016 blev der foretaget en udgravning ved det nyligt fjernede B\u00f8gild Teglv\u00e6rk. Her fandt man spor af to huse. Husene, som ikke havde ligget der p\u00e5 samme tid, blev dateret til den tidlige bondestenalder, omkring 3400 f. Kr. til 3300 f. Kr.<\/p>\n
Samme omr\u00e5de var der rester efter grubeaktivitet og kulturlag, som var placeret p\u00e5 en sydvendt skr\u00e5ning.<\/p>\n
I forbindelse med den nye bebyggelse Lysbro Huse ved Vestre Ringvej blev der i 2019 bl. a. afd\u00e6kket og registreret kogestensgruber, og en ovn og stolpehuller, hvoraf der kunne udskilles fire huse. Anl\u00e6ggene og konstruktionerne dateres til yngre stenalder og bronzealderen (3950 \u2013 1950 f. Kr.) I Lysbro By samt nord for den nuv\u00e6rende ringvej blev der i 1885 registreret tre rundh\u00f8je, som var delvis udj\u00e6vnet. Lysbro ben\u00e6vnes i rapporten fra Nationalmuseet som “ Hvinningdal Hede“ hvilket antyder, at omr\u00e5det har v\u00e6ret lyngbegroet i slutningen af 1800 tallet. Ved inspektion i 1950 var h\u00f8jene forsvundet. De blev ikke dateret, men da oldtidsh\u00f8je ofte blev anlagt langs en alfarvej, indikerer de, at der i oldtiden kan have v\u00e6ret en \u00f8st-vestlig vej nord om Silkeborg Langs\u00f8.<\/p>\n
Veje.<\/p>\n
De fleste veje har formodenligt fulgt de samme ruter siden forhistorisk tid, hvor de ofte forl\u00f8b i hulveje eller spor, hvor der stadig er stier. Den vigtigste vej i middelalderen gennem Lysbro gik fra Silkeborg Slot via Hvinningdal By til \u00d8sterbording, hvor \u00d8m Kloster ejede jordegods. P\u00e5 Videnskabernes Selskabs kort fra 1789 fulgte vejen den nuv\u00e6rende rute fra Silkeborg til Lys\u00e5en. Vest for Lys\u00e5en drejede den nordp\u00e5 og rundt mod M\u00f8lleb\u00e6kken. Efter passage af b\u00e6kken, forl\u00f8b den i en hulvej op ad bakken og delte sig i to arme, en vestlig til Hvinningdal og en \u00f8stlig til K\u00e6rsgaard By. Der var s\u00e5ledes ingen vej op ad Funder Bakke. Dengang gik vejene fra Funder By uden om Lysbro omr\u00e5det. En vej f\u00f8rte s\u00e5ledes fra Funder mod syd ad en hulvej i Rydalen og passerede Funder \u00c5 over Funderholme Bro, hvorefter den fortsatte til Virklund. Funderholme Bro ses f\u00f8rste gang i lensregnskabet fra Silkeborg Slot i 1617-18. fra denne vej kunne man komme til Lysbro ad en tilst\u00f8dende vej stik mod nord, som passerede \u00f8st om \u00d8rns\u00f8 med tilslutning til vejen fra Lys\u00e5en til Silkeborg. Det var s\u00e5ledes en lang omvej, hvis man i 1789 skulle k\u00f8re med vogn fra Funder til Lysbro, enten via Virklundvejen gennem Rydalen, eller nordfra via Hvinningdal, men der boede jo heller ingen i Lysbro p\u00e5 den tid.<\/p>\n
B\u00e5de broen over Lys\u00e5en og Funderholme Bro blev vedligeholdt af lensmanden p\u00e5 Silkeborg Slot.<\/p>\n
P\u00e5 landkortet fra 1835 ses, at vejen ad Funder Bakke fra Lys\u00e5en til Funder By bliver anlagt. I nyere tid bliver Lys\u00e5en rettet ud og den eksisterende bro blev bygget til den nyanlagte hovedlandevej fra Silkeborg til Ringk\u00f8bing. Denne `nye` vej ( Herningvej) forl\u00f8ber lige syd for den \u00e6ldste vej. Senere kommer Vestre Ringvej til nord for Silkeborg Langs\u00f8. Man startede allerede i det sm\u00e5 i 1942 p\u00e5 en str\u00e6kning ved Lysbro, men f\u00f8rst 1952 kom projekteringen af hele vejforl\u00f8bet af ringvejen.<\/p>\n
Vandl\u00f8b.<\/p>\n
Lys\u00e5en f\u00f8rer vandet fra \u00d8rns\u00f8 til Silkeborg Langs\u00f8. Der har fra meget gammel tid v\u00e6ret en bro over \u00e5en, deraf stednavnet Lysbro.<\/p>\n
I 1634 s\u00e6ttes alle broer i Silkeborg Len i stand. Broen restaureres igen 1727. P\u00e5 Videnskabets Selskabskort fra 1789 er tegnet tre b\u00e6kke, som m\u00e5 v\u00e6re Sandemandsb\u00e6kken, M\u00f8lleb\u00e6kken og Waldb\u00e6k, som kom ned fra et v\u00e5domr\u00e5de ved navn Elk\u00e6r. Waldb\u00e6k l\u00f8b ud mellem nogle Ellebuske ved Silkeborg Langs\u00f8.<\/p>\n
M\u00f8lleb\u00e6kkens vandkraft har givetvis v\u00e6ret anvendt siden middelalderen. I 1865 k\u00f8bte k\u00f8bmand Knap fra Silkeborg et par t\u00f8nder land ved M\u00f8lleb\u00e6kken og anlagde en s\u00e5kaldt Kradsm\u00f8lle med Karte og Spinderi. Senere blev Lysbro M\u00f8lle oprettet, og der blev anlagt fiskedamme som beskrevet i et senere kapitel.<\/p>\n
Sandemandsb\u00e6kken dannede tidligere skel mellem Funder og Silkeborg kommuner. B\u00e6kken kan muligvis tidligere have haft navnet P\u00e5rsk\u00e6r B\u00e6k, eller der kan have v\u00e6ret en till\u00f8bende b\u00e6k med dette navn. Den udspringer fra Skidenk\u00e6r i Funder og P\u00e5rsk\u00e6r.<\/p>\n
Sandemandsb\u00e6kken har udl\u00f8b i \u00d8rns\u00f8. Den var blandt en r\u00e6kke vandl\u00f8b, som Silkeborg kommune restaurerede i 1999.<\/p>\n
P\u00e5 en 250 meter lang str\u00e6kning blev b\u00e6kkens tidligere slyngninger i landskabet genskabt mellem Vestre Ringvej og Herningvej.<\/p>\n
Der blev udlagt grus, og slyngningerne er i videst mulig omfang sket, der hvor b\u00e6kken oprindeligt har slynget sig. I takt med, at vandl\u00f8bet er restaureret, og der er sket forbedringer af spildevandsrensningen, har Sandemandsb\u00e6kken f\u00e5et en god bestand af bl. a. \u00f8rred, smelt og \u00e5l. Oprindelsen til dette sted er betegnelsen Sandemand. If\u00f8lge Ordbog over det danske Sprog svarende en Sandemand til en n\u00e6vning, som skulle v\u00e6re “ lovfaste og bosatte Dannem\u00e6nd, og af Fogden til Tinge udn\u00e6vnte“<\/p>\n
Inden for Jyske Lovs omr\u00e5de blev der beskikket indtil 8 Sandem\u00e6nd i hvert Herred eller K\u00f8bstad. Beskikkelsen var livsvarig og givet af Kongen eller senere Lensmanden. Sandem\u00e6ndene afgjorde markskelssager, og fra 1200 tallet visse sager mellem kirke og bonde, samt forskellige straffesager. Sandemanden er n\u00e6vnt i Christian V` s Danske Lov for Jylland og \u00d8erne som n\u00e6vninger, til hvis afg\u00f8relse markskels retter og tvivlsomme drabssager henvistes. Da jordf\u00e6llesskabet oph\u00f8rte hen mod 1800 tallet, tr\u00e5dte Sandemanden efterh\u00e5nden ud af funktion.<\/p>\n
M\u00f8lleb\u00e6kken har, som navnet indikerer, drevet en M\u00f8lle. If\u00f8lge Rasmus Mortensen n\u00e6vnes Hunnindal og Hunningm\u00f8lle i 1488. muligheden for vandkraft var v\u00e6rdifuld. I 1496 n\u00e6vnes et m\u00f8llested fra Hunduadt til Hjordengh i Hisd Herred. Hunduat kan v\u00e6re vadestedet over M\u00f8lleb\u00e6kken, inden der kom en bro, og Hjordengh kan v\u00e6re Hjordk\u00e6r.<\/p>\n
Det n\u00e6vnes ogs\u00e5, at en helligkilde i sin tid sprang ud fra M\u00f8lleb\u00e6kken nedenfor Hvinningdal By.<\/p>\n
Skove.<\/p>\n
Der l\u00e5 fra gammel tid h\u00f8jskov i Lysbro. Under svenskekrigene blev en stor del af h\u00f8jskoven i Silkeborgomr\u00e5det f\u00e6ldet, enten af svenskerne, af lejetropper eller ved ulovlig hugst. I 1780`erne var der skov p\u00e5 Funder Bakke, og Lysbro Skov strakte sig fra Lys\u00e5en til spidsen af Odden og rundt om Kalg\u00e5rds Vig. Skoven i Lysbro tilh\u00f8rte i 1720 Silkeborg Slot, da slottet blev “rytterbarak“, dvs. en slags kaserne for rytteriet. I 1723 fik Gustav Pedersen bestallingsbrev som skovrider i Lysbro. Han skulle have opsyn med Silkeborgs enem\u00e6rker “vesten og synden for g\u00e5rden“, dvs. Virklund, Them, Rustrup, L\u00f8gager, og Funders sogns skove.<\/p>\n
Han havde inden da fungeret i skovene, da han i 1720 indst\u00e6vnedes som vidne ang\u00e5ende et skovtyveri og et overfald i Gjess\u00f8 skov, for\u00f8vet af m\u00e6nd fra Funder. Omkring 1730 opdagede han i Virklund skov en mand ved navn Thomas Jensen, der havde t\u00e6ndt ild i et hult tr\u00e6 i skoven for at fange en m\u00e5r. Under slagsm\u00e5let med Gustav Pedersen bliver Thomas Jensen h\u00e5rdt s\u00e5ret og d\u00f8r et par dage efter. Man mener, at Gustav Pedersen senere bliver halshugget for dette drab. Hans efterf\u00f8lger bliver Christian Richter.<\/p>\n
Ejerne af g\u00e5rdene i Hvinningdal havde adgang til den del af skoven, som strakte sig fra Funder Bakke til skellet til K\u00e6rsg\u00e5rd. Den bestod af gamle b\u00f8ge og nogle f\u00e5 eg. Man regnede med, at disse ege og b\u00f8ge kunne give olden til 30 svin. Der var f\u00e6lles skovgr\u00e6sning fra g\u00e5rdene i landsbyerne. Man regnede med foder til ca. 20 husdyr fra hver g\u00e5rd. Der var derfor ingen underskov, bortset fra noget ellekrat.<\/p>\n
Landbrug med enge.<\/p>\n
Efter oldtiden l\u00e5 de n\u00e6rmeste landsbyer oppe i bakkerne, mens Lysbro ser ud til at have v\u00e6ret stort set tom for beboelse. Der n\u00e6vnes dog en skovridderbolig ved Lys\u00e5en og i 1673 n\u00e6vnes Lysbrohus i forbindelse med en retssag. Den drejede sig om, Hans Jensen, st\u00e6vnede kromanden Rasmus Nielsen fra Silkeborg Kro, fordi han havde brudt ind i huset og s\u00f8nderhugget en t\u00f8nde fuld af \u00f8l, s\u00e5 \u00f8llet blev spildt p\u00e5 jorden i k\u00e6lderen. Det var formodentlig en smugkro, som Rasmus Jensen raserede.<\/p>\n
P\u00e5 Videnskabernes Selskabs kort fra 1789 ses en enkelt bebyggelse p\u00e5 \u00f8stsiden af Lys\u00e5en, som formodentlig er skovridderboligen, der m\u00e5 v\u00e6re identisk med Lysbrohus. Folket\u00e6llingen i 1787 for det dav\u00e6rende Balle Sogn n\u00e6vner imidlertid ingen beboere i Lysbro eller Funderholme. De n\u00e6rmeste huse l\u00e5 i Hvinnindal By. Dengang havde g\u00e5rdene englodder og f\u00e6lles overdrev uden for de dyrkede marker. Lysbro har givet vis ogs\u00e5 haft lyngbegroede overdrev. P\u00e5 de fugtige enge langs Funder \u00c5 og de \u00f8vrige vandl\u00f8b havde g\u00e5rdene englodder, hvor der var h\u00f8slet. I et \u00f8kologisk kredsl\u00f8b transporteres n\u00e6ringssalte nedad bakkerne og i grundvandet for p\u00e5 l\u00e6ngere sigt at opsamles i gr\u00e6s og urter. N\u00e5r \u00e5er og b\u00e6kke i vinterhalv\u00e5ret g\u00e5r over deres bredder, s\u00e5 aflejres n\u00e6ringsrigt dynd og slam p\u00e5 engene. Det n\u00e6ringsholdige h\u00f8slet var grundlaget for datidens landbrug, f\u00f8r man begyndte at bruge kunstg\u00f8dning. En stor del af n\u00e6ringsstofferne blev f\u00f8rt tilbage til markerne oppe p\u00e5 bakkerne med husdyrg\u00f8dningen fra vinterfodringen med h\u00f8, og kredsl\u00f8bet var dermed slut.<\/p>\n
G\u00e5rdene havde felter til sk\u00e6rring af t\u00f8rv i moserne ved \u00e5erne. Selv om mange af g\u00e5rdenes skove, enge og overdrev st\u00f8dte op til \u00d8rns\u00f8, Silkeborg Langs\u00f8 og \u00e5erne, var det ikke tilladt for f\u00e6sterne af g\u00e5rdene at fiske. Fiskeretten og og h\u00f8jskoven tilh\u00f8rte herremanden, som ejede g\u00e5rdene. Der var ellers Gedder, Brasen og Skaller m.m. senere, da Lysbro blev bebygget, havde lodsejerne ogs\u00e5 fiskeret.<\/p>\n