{"id":49,"date":"2023-04-13T18:28:59","date_gmt":"2023-04-13T18:28:59","guid":{"rendered":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/?page_id=49"},"modified":"2023-09-05T15:22:50","modified_gmt":"2023-09-05T15:22:50","slug":"teglens-forhistorie-i-store-traek-og-teglvaerker-i-lysbro","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/teglens-forhistorie-i-store-traek-og-teglvaerker-i-lysbro\/","title":{"rendered":"Teglens forhistorie i store tr\u00e6k, og Teglv\u00e6rker i Lysbro."},"content":{"rendered":"\n<p><strong>&nbsp;<\/strong>Fremstillingen af tegl er en \u00e6ldgammel opfindelse, antagelig gjort i Mesopotamien for 5-10000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n<p>Babylonierne, Assyrene og Egypterne brugte leret til b\u00e5de mursten og keramiske genstande.&nbsp; De blev br\u00e6ndt i solen .<\/p>\n\n\n\n<p>Br\u00e6ndte sten kendes i sydeuropa&nbsp; \u00e5r 3500 f. kr., mest kendt er Lombardiet i Norditalien.<\/p>\n\n\n\n<p>Med kristendommens komme i Danmark i 826-1060 blev teglbr\u00e6nding indf\u00f8rt af Lombardiske munke og l\u00e6gbr\u00f8dre fra klostre i Norditalien.<\/p>\n\n\n\n<p>Nogen af de f\u00f8rste bygninger der blev rejst af br\u00e6ndte sten var \u00d8m Kloster ved Moss\u00f8 i 1172.<\/p>\n\n\n\n<p>Med kirketienden`s indf\u00f8relse i 1125 kom gejstligheden i besiddelse af store midler og kom henad i gang med store pragtfulde kirkebyggerier.<\/p>\n\n\n\n<p>\u00c6rkebiskob Eskil bygger Sct. Bendts kirke i Ringsted som den f\u00f8rste teglstenskirke i Danmark, og i de f\u00f8lgende \u00e5r kommer Klosterkirken i Sor\u00f8 til&nbsp; &#8211;&nbsp; den femt\u00e5rnede kirke i Kalundborg &#8211; Roskilde &#8211;&nbsp; og \u00c5rhus Domkirke (beg. 1197).&nbsp; (landets l\u00e6ngste kirke = 96m.)<\/p>\n\n\n\n<p>Gl. Rye kirke var en af de f\u00f8rste landsbykirker der blev opf\u00f8rt i teglsten, i flere etaper i 1400 \u00e5rene.&nbsp; Stenene kom fra \u00d8m Kloster teglv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n<p>Noget tyder p\u00e5 en betydelig nedgang i produktionen i 1500 \u00e5rene &#8211;&nbsp; s\u00e5 galt at man i 1561 genanvendte sten fra \u00d8M Kloster til Skanderborg Slot, &#8211; og efter ordre fra Ulrik Frederik Gyldenl\u00f8ve i 1672 genbrugte sten fra Kal\u00f8 Slot til Charlottenborg i K\u00f8benhavn. \u00c5rsagen var sandsynligvis mangel p\u00e5 tr\u00e6 i skovene.<\/p>\n\n\n\n<p>Kong Christian d. 2, 1513-23 &#8211; p\u00e5b\u00f8d at der skulle opf\u00f8res teglovne, stryges og br\u00e6ndes efter opgivne standarm\u00e5l, og s\u00e6lges til borgerne for en gylden (ca. kr. 1,60 pr\/1000)<\/p>\n\n\n\n<p>I 1546 skulle if\u00f8lge brev fra Christian d. 3 \u2013 alle g\u00e5rde, huse, stalde og boder v\u00e6re tegld\u00e6kkede i byerne,<\/p>\n\n\n\n<p>blev det ikke fulgt var der en bod p\u00e5 40 mark til byen og liges\u00e5 til kongen, &#8211; om det blev fulgt er mere tvivlsomt.<\/p>\n\n\n\n<p>1560 er det Hans Johanss\u00f8n p\u00e5 Silkeborg Slot der holdes ansvarlig for teglovnen ved Silkeborg. Han f\u00e5r til geng\u00e6ld halvdelen af fortjenesten ved salg af mursten og m\u00e5 bruge vindf\u00e6lder (stormfald) og birke fra slottets skove til at fyre med.<\/p>\n\n\n\n<p>I 1586 f\u00e5r Henning Reventlow p\u00e5 Silkeborg ordre til at levere kirkev\u00e6rgerne for Skanderup kirke 1000 tagsten til istands\u00e6ttelse af kirkens tag, som er br\u00f8stf\u00e6ldigt.<\/p>\n\n\n\n<p>Samme \u00e5r skal Christen Holch fra teglovnen i Silkeborg sende 11000 mursten til Dronningborg Slot ved Randers, til reparationer .&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Ogs\u00e5 Skanderborg Slot har brug for 11000 mursten.<\/p>\n\n\n\n<p>If\u00f8lge Kancelliets brevb\u00f8ger, 29.05.1577 f\u00e5r Mandrup Parsberg at vide at han m\u00e5 f\u00e5 tredjeparten af de sten der br\u00e6ndes p\u00e5 Alling Kloster teglovn, at han skal holde Silkeborg teglovn i god stand og at han m\u00e5 bruge vindf\u00e6lder, el og birk til br\u00e6nde i ovnen.<\/p>\n\n\n\n<p>I 1600 tallet blev adskillige kirker udvidet mod vest, (st\u00f8rre menighed \/ befolkningstal) senere mod \u00f8st for plads for til altertavle, og sognene begyndte ligefrem og kappes om at f\u00e5 bygget t\u00e5rne, sakristier og v\u00e5benhuse af br\u00e6ndte sten.<\/p>\n\n\n\n<p>Omkring 1670 var sognepr\u00e6st J\u00f8rgen Boysen(1631-1704) Bevtoft\/Vejen i gang med teglbr\u00e6nding til eget behov, men l\u00e6rte herefter b\u00f8nderne kunsten. I 1765 berettes det, at i T\u00f8nning len er de fleste b\u00f8nderbygninger grundmurede af sten b\u00f8nderne selv har br\u00e6ndt.<\/p>\n\n\n\n<p>Herrem\u00e6ndene \u00f8nskede efterh\u00e5nden ogs\u00e5 at bo bedre og smukkere, i grundmurede og pr\u00e6gtige herreg\u00e5rde 16-1700.&nbsp; &#8211;<\/p>\n\n\n\n<p>I byerne var det for det meste kun r\u00e5d og tinghuse, gildehuse og enkelte hospitaler der blev bygget af tegl.<\/p>\n\n\n\n<p>I 1764 var der ca. 850 bygninger i \u00c5rhus mestendels bindingsv\u00e6rk, kun omkring 10 var grundmurede teglstenshuse med m\u00f8rtelfuger.<\/p>\n\n\n\n<p>Kunne man ikke k\u00f8be p\u00e5 godserne m\u00e5tte man importere fra Holland eller Egernsund \/ Flenborg fjord.<\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 landet foretr\u00e6kkes stadig bindingsv\u00e6rk, det kunne man bedre selv g\u00f8re med venner og naboers hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n<p>N\u00e5r t\u00f8mmeret var sat og t\u00e6kkemanden havde t\u00e6kket, kunne kvinder og b\u00f8rn v\u00e6re behj\u00e6lpelig is\u00e6tte ris grene og lerkline&nbsp; \u201dtavlerne\u201d.&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; N\u00e5r leret var t\u00f8rt blev det kalket og tr\u00e6v\u00e6rket tj\u00e6ret.<\/p>\n\n\n\n<p>I Gr\u00f8nb\u00e6k (Lysg\u00e5rd herred) var der i 1729-66 en pr\u00e6st &#8211; senere provst \u2013 Niels Hurtigkarl, som indskrev sit navn i Gr\u00f8nb\u00e6ks historie ved selv at bygge en enest\u00e5ende pr\u00e6steg\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-28f84493 wp-block-columns-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"756\" src=\"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-Praesteg.-x-1024x756.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-1035\" srcset=\"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-Praesteg.-x-1024x756.jpg 1024w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-Praesteg.-x-300x221.jpg 300w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-Praesteg.-x-768x567.jpg 768w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-Praesteg.-x-1536x1134.jpg 1536w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-Praesteg.-x-24x18.jpg 24w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-Praesteg.-x-36x27.jpg 36w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-Praesteg.-x-48x35.jpg 48w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-Praesteg.-x.jpg 1600w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\"> Gr\u00f8nb\u00e6k Pr\u00e6steg\u00e5rd 2023<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"768\" src=\"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-1757-x-1024x768.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-1036\" srcset=\"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-1757-x-1024x768.jpg 1024w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-1757-x-300x225.jpg 300w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-1757-x-768x576.jpg 768w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-1757-x-1536x1152.jpg 1536w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-1757-x-24x18.jpg 24w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-1757-x-36x27.jpg 36w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-1757-x-48x36.jpg 48w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Groenbaek-1757-x.jpg 1600w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Provst Niels Hurtigkarl satte sine initialer p\u00e5 den flotte pr\u00e6steg\u00e5rd i munkesten<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<p>Pr\u00e6steg\u00e5rdens skov led stor skade ved en storm, det fik Provst Hurtigkarl til at hurtigt at anl\u00e6gge en teglovn, han str\u00f8g selv sten, fyrede med det stormskadede tr\u00e6 og i 1757 byggede han en helt ny magel\u00f8s pr\u00e6steg\u00e5rd. Muren var alen tyk, stenene havde original formatet 28x14x12&nbsp; (l\u00e6ngde = dobbelt bredde)<\/p>\n\n\n\n<p>Dette giver visse fordele.<\/p>\n\n\n\n<p>En anden pr\u00e6st Arndt Dyssel 1736-89 udgav i 1772 en lille bog med titlen &#8211; Om indretningen og anl\u00e6gget af sm\u00e5 teglbr\u00e6nderier ved landsbyerne &#8211;&nbsp; etablering af et teglv\u00e6rk beskrives n\u00f8je.<\/p>\n\n\n\n<p>Dyssel har selv ladet opf\u00f8re et lille v\u00e6rk, med stor fordel.<\/p>\n\n\n\n<p>Det kunne v\u00e6re gode bin\u00e6ringsveje til landbruget ude i de sm\u00e5 samfund.<\/p>\n\n\n\n<p>Stavnb\u00e5ndets oph\u00e6velse 1788 gav anledning til udflytning af g\u00e5rde og huse og eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 mursten.<\/p>\n\n\n\n<p>Efter den store landbrugskrise f\u00f8rst i 1800 tallet, kom der lidt efter lidt gang i landm\u00e6ndenes teglovne,<\/p>\n\n\n\n<p>Som fordelte sig med godsteglv\u00e6rker, byteglv\u00e6rker og mindre primitive bondeteglv\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n<p>Godsteglv\u00e6rkerne br\u00e6ndte 6-7-8 ovne a\u00b4 ca. 75000 sten, alt efter vejrlig.&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211; I 1825 br\u00e6ndte man 40000 sten p\u00e5 eget v\u00e6rk p\u00e5 det \u00e6ldre Frijsenborg.<\/p>\n\n\n\n<p>Bondeteglv\u00e6rkerne br\u00e6ndte 1-2-3 ovne a` 7-8000 sten p\u00e5 en sommer, alt efter vejrlig. Det var typisk et familie foretagende med et par hj\u00e6lpere&nbsp;&nbsp; (1 rigsdaler pr\/dag = kl. 6.00-20.00)&nbsp; + b\u00f8rn fra 10 \u00e5rs alderen.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"653\" src=\"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Flf2702.FSH_.Teglvaerk-Hestegang-x.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-1039\" srcset=\"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Flf2702.FSH_.Teglvaerk-Hestegang-x.jpg 1024w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Flf2702.FSH_.Teglvaerk-Hestegang-x-300x191.jpg 300w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Flf2702.FSH_.Teglvaerk-Hestegang-x-768x490.jpg 768w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Flf2702.FSH_.Teglvaerk-Hestegang-x-24x15.jpg 24w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Flf2702.FSH_.Teglvaerk-Hestegang-x-36x23.jpg 36w, http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/Flf2702.FSH_.Teglvaerk-Hestegang-x-48x31.jpg 48w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Hestegang ved Funder Skovhuse Teglv\u00e6rk (Flf )<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>P\u00e5 det tidspunkt (1820) opfandt skotten James Smidt dr\u00e6nr\u00f8ret af ler, som jo kom til v\u00e6re en betydelig del teglv\u00e6rkernes produktion. Ligeledes br\u00f8ndsten, krybber, fliser, gesimssten ,figursten, s\u00e5lb\u00e6nke, m.v.<\/p>\n\n\n\n<p>Efter en travl periode lagde en krise i 1857 lidt en d\u00e6mper p\u00e5 eftersp\u00f8rgslen.<\/p>\n\n\n\n<p>Efter en start med mile, kammer, og h\u00f8jovne opfinder tyskeren Friedrich Hoffmann ringovnen (1857)<\/p>\n\n\n\n<p>Denne forbedres hen ad vejen bl.a. af danskf\u00f8dte Otto Bock,&nbsp; Berlin 1897, og omkring 1900 af danske Karl Hjort Flenborg, og&nbsp; tyskeren Karl Walter.<\/p>\n\n\n\n<p>Ringovnenes kapacitet var op til 10 mill. om \u00e5ret, med mere ensartet kvalitet og hermed var teglproduktionen inde i industrialiseringen.<\/p>\n\n\n\n<p>If\u00f8lge Tegl`s netside blev tunnelovnen introduceret i Flensborg i 1839 og indf\u00f8rtes til Danmark i 1959,&nbsp; men der er formentlig meget f\u00e5 ovne af denne type.<\/p>\n\n\n\n<p>I tunnelovnen er det emnet der flytter sig i forhold til ilden.<\/p>\n\n\n\n<p>Kilde: \u00d8stjysk hjemstavn. Jens Kongsted Lampe.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>&nbsp;Fremstillingen af tegl er en \u00e6ldgammel opfindelse, antagelig gjort i Mesopotamien for 5-10000 \u00e5r siden. Babylonierne, Assyrene og Egypterne brugte leret til b\u00e5de mursten og keramiske genstande.&nbsp; De blev br\u00e6ndt i solen . Br\u00e6ndte sten kendes i sydeuropa&nbsp; \u00e5r 3500 f. kr., mest kendt er Lombardiet i Norditalien. Med kristendommens komme i Danmark i 826-1060 [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"site-sidebar-layout":"no-sidebar","site-content-layout":"narrow-container","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-49","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/49","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=49"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/49\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1040,"href":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/49\/revisions\/1040"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=49"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}