{"id":120,"date":"2023-04-17T15:03:43","date_gmt":"2023-04-17T15:03:43","guid":{"rendered":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/?page_id=120"},"modified":"2023-09-05T16:06:34","modified_gmt":"2023-09-05T16:06:34","slug":"bedre-byggestil","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/bedre-byggestil\/","title":{"rendered":"Bedre byggestil"},"content":{"rendered":"<p><strong>&#8211; Marius Pedersen&nbsp; Balle Huse f\u00f8dt 1888.<\/strong><\/p>\n<p>Landsforeningen Bedre Byggestils blev stiftet (1915-65 med det form\u00e5l&nbsp; at fremme en bedre byggestil i Danmark, idet initiativtagerne reagerede p\u00e5 en teknisk forringelse og \u00e6stetisk forarmelse i stations og landsbyer.<\/p>\n<p>Det var derfor foreningens form\u00e5l at f\u00e5 bygmestre og h\u00e5ndv\u00e6rkere til at vende tilbage til en svunden tradition, hvor bygmestre og h\u00e5ndv\u00e6rkere arbejdede sammen om at skabe solide, enkle og harmoniske bygninger ved brug af gode materialer.<\/p>\n<p>Initiativtagerne bestod af arkitekter, byg og h\u00e5ndv\u00e6rkere, g\u00e5rdejere, husm\u00e6nd og forskellige kulturpersonligheder.<\/p>\n<p>F. eks. var Johan Skjoldborg med sin st\u00e6rke engagement i foreningen af husm\u00e6ndenes vilk\u00e5r en ivrig fortaler for de kulturelle og sociale aspekter, der l\u00e5 i foreningens arbejde.<\/p>\n<p>Af kendte arkitekter var bl. a. Martin Nyrup, P. V. Jensen-Klint, Ivar Jensen og lokal kendte Anton Rosen (1859-1928)<\/p>\n<p>I s\u00f8gen efter autentiske bygninger opstod Foreningen af 3` december 1892, og her var arkitekter begyndt at opm\u00e5le og studere den \u00e6ldre hjemlige bygningskunst opf\u00f8rt af lokale h\u00e5ndv\u00e6rksmestre.<\/p>\n<p>Via Akademisk Tegnehj\u00e6lp \u00f8nskede man at h\u00f8jne uddannelsen, og her tilb\u00f8d man hj\u00e6lp til tegninger og beregninger til<\/p>\n<p>Sm\u00e5 penge eller endda vederlagsfri.&nbsp; &#8211;&nbsp; Denne praksis blev videref\u00f8rt ag Bedre Byggeskik.<\/p>\n<p>Hans Filskov Hvinningdal fort\u00e6ller at hans farmor engang beretter om en f\u00e6tter der var arkitekt i Holb\u00e6k og var meget kendt.&nbsp; &#8211;&nbsp; En googles\u00f8gning gav 1500 hits &#8211;&nbsp; men en var f\u00f8dt i Balle Huse og moderen hed Ane Sophie Knudsen, som min farmors moster.<\/p>\n<p>Folket\u00e6llingen i 1890 bekr\u00e6ftede Ane Sophie og Niels Peder Pedersen (f\u00f8dt N\u00f8rrehede, Funder sogn i 1857)<\/p>\n<p>som for\u00e6ldre til Marius Pedersen, de bor p\u00e5 det der i dag hedder Balle Husevej, er jordbrugere og Niels Peder er formand p\u00e5 en muddermaskine p\u00e5 Guden\u00e5en.&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp;&#8211;&nbsp; jordbruget er oprettet 1885 da de bliver gift.<\/p>\n<p>Niels Peder d\u00f8r et \u00e5r f\u00f8r Marius`s konfirmation i 190, han kommer efterf\u00f8lgende i murerl\u00e6re ved en murermester p\u00e5 den anden side af \u00d8sterbordingvej&nbsp;&nbsp; &#8211;&nbsp; et lille str\u00e5t\u00e6kt hus ved navn Granly,&nbsp; (som i \u00f8vrigt blev nedbrudt 24 januar 2019)<\/p>\n<p>Han gik p\u00e5 teknisk skole i Silkeborg 1907-09 hvor han er udl\u00e6rt murersvend.<\/p>\n<p>Forstanderen for Teknisk Skole efter C. Edv. Gesners d\u00f8d i 1902, blev Carl Jensen som var meget inspirerende for sine elever.<\/p>\n<p>Marius Pedersen blev murersvend i en tid med byggeboom, s\u00e5 der var meget nyt byggeri som han kunne inspireres af, men ikke alle var begejstret af den retning stilen tog, nye materialer s\u00e5som st\u00e5l, og beton muliggjorde efterligning af tidligere tiders pragtbygninger (historismen) som dog ofte endte i en grotesk sammenblanding af stilarter.<\/p>\n<p>Yndlingsaversionerne var stationsbyerne, hvor kritikerne mente at husene blev direkte grimme og d\u00e5rlige, som f\u00f8lge af bygmestrenes ukendskab til de nye materialer.<\/p>\n<p>Der blev gjort flere fors\u00f8g p\u00e5 at afhj\u00e6lpe denne mangel,&nbsp; bl: a. af Foreningen af 3` december 1892.<\/p>\n<p>ogs\u00e5 Akademisk Arkitektsforenings&nbsp; Tegnehj\u00e6lp fra 1907 var aktive og behj\u00e6lpelige bygningstegninger.<\/p>\n<p>P\u00e5 Landsudstillingen i \u00c5rhus i 1909 gav toneangivende arkitekter deres bud p\u00e5 hvordan en dansk stationsby skulle se ud<\/p>\n<p>Centralt i bev\u00e6gelsen stod Vallekilde H\u00f8jskoles H\u00e5ndv\u00e6rkerskole, ledet af Andreas Bentsen og fra ca. 1908 af s\u00f8nnen Ivar Bentsen, hvor hovedtanken var at eleverne skulle l\u00e6re at tegne og bygge huse efter dansk tradition.<\/p>\n<p>Der er ingen tvivl om at denne tanke har tiltalt den unge Marius Pedersen, for allerede 1910 var han elev her, &#8211;&nbsp; vi kan g\u00e6tte p\u00e5 at det var p\u00e5 anbefaling fra Carl Jensen Silkeborg Tekniske Skole.<\/p>\n<p>Ivar Bentsen blev forbillede for Marius Pedersen, og da Bentsen i 1912 flyttede ind i sin nye villa p\u00e5 M\u00f8llevangen 1 i Holb\u00e6k og begyndte selvst\u00e6ndig arkitektvirksomhed, var Marius Pedersen og Harald Nielsen med p\u00e5 tegnestuen og boede i huset.<\/p>\n<p>I perioden arbejdede Marius Pedersen endvidere hos P.V. Klint-Jensen (Grundtvigskirken 1913) og Hans Kock m. fl.<\/p>\n<p>En tid ogs\u00e5 p\u00e5 Teknisk Skole i K\u00f8benhavn.<\/p>\n<p>Samen med Ivar Bentsen og Harald Munk grundl\u00e6gger de Bygmesterskolen (1915), f\u00f8rst p\u00e5 Bakkekammen 50 og et \u00e5r herefter p\u00e5 Isefjordsvej i Holb\u00e6k.<\/p>\n<p>Samme \u00e5r blev Landsforeningen `Bedre Byggeskik` oprettet, en kulmination af de foreg\u00e5ende \u00e5rs bestr\u00e6belser p\u00e5 at skabe et forum for solide, enkle og harmoniske bygninger i dansk tradition.<\/p>\n<p>Bev\u00e6gelsen bestod af arkitekter ( Ivar Bentsen, Anton Rosen og P.V. Klint-Jensen), byg og h\u00e5ndv\u00e6rksmestre, g\u00e5rdejere, husm\u00e6nd, forskellige kulturpersonligheder som Emma Gad, Johan Skjoldborg og Jeppe \u00c5kj\u00e6r, og iblandt disse ildsj\u00e6le befandt Marius Pedersen sig med undervisning og foredragsvirksomhed.<\/p>\n<p>Den 29 december 1916 bliver l\u00e6rerinde Sara Kj\u00e6r og Marius Pedersen gift og flytter ind i hans f\u00f8rste egen villa,<\/p>\n<p>Bakkekammen 47. &#8211;&nbsp; et hus han netop havde&nbsp; vundet 3 pr\u00e6mie med i Politikens og Akademisk Arkitektforenings konkurrence.<\/p>\n<p>I 1917 g\u00e5r han i kompagniskab med Ivar Bentsen, som i 1921 bliver l\u00e6rer p\u00e5 Kunstakadamiets Arkitektskole i K\u00f8benhavn.&nbsp; &#8211; &nbsp;Marius Pedersen er nu b\u00e5de leder af tegnestuen og forstander for Bygmesterskolen i Holb\u00e6k indtil 1940.<\/p>\n<p>B\u00e5de i 1920 og 21 udstiller han p\u00e5 Charlottenborgs For\u00e5rsudstilling og f\u00e5r C.F. Hansens opmuntrings pr\u00e6mie for tegning af M\u00f8llevangen 6&nbsp; &#8211;&nbsp; pr\u00e6mien hjalp til en studietur til Tyskland og Italien.&nbsp;&nbsp; &#8211;&nbsp; 1922 var Marius Pedersen optaget af den store udbygning p\u00e5 Bygmesterskolen Isefjordsvej 38 i Holb\u00e6k (indviedes 1924)&nbsp; &#8211;&nbsp; I disse \u00e5r f\u00e5r han ogs\u00e5 en r\u00e6kke betroede erhverv.<\/p>\n<p>Arkitekt for Statens Jordbrugsudvalg i Holb\u00e6k og Sor\u00f8 Amter<\/p>\n<p>R\u00e5dgiver for Husmandsbrugskommisionen i Holb\u00e6k og Sor\u00f8 Amter<\/p>\n<p>Kirkeministeriets bygningskonsulent for pr\u00e6steg\u00e5rde i Holb\u00e6k Amt<\/p>\n<p>Indenrigsministeriets bygningskonsulent med socialt byggeri som speciale<\/p>\n<p>Og fra 1923-29 var han medlem af bestyrelsen for foreningen Bedre Byggeskik<\/p>\n<p>Selv om Marius Pedersen aldrig fik en akademisk eksamen, synes hans talent nu at v\u00e6re anerkendt fra officielt hold.<\/p>\n<p>Det var ikke uh\u00f8rt for de unge arkitekter f\u00f8rst i 1900 tallet, at s\u00f8ge alternative uddannelsessteder, da de mente at Akademiet var stivnet i gamle former og havde mistet kontakten med h\u00e5ndv\u00e6rket.<\/p>\n<p>Han blev dog medlem af Akademisk Arkitektforening.<\/p>\n<p>Efter et studieophold i Tyskland i 1927 tegnede han bl. a. Holb\u00e6k Husholdningsskole, Kapellet p\u00e5 Holb\u00e6k \u00d8stre Kirkeg\u00e5rd.<\/p>\n<p>&#8211; &nbsp;Mandag den 5 november 1928 m\u00e5 en stolt dag for Marius Pedersen, da avisen beretter om indvielse af ikke mindre end to af hans projekter.<\/p>\n<p>Efter at have mistet sin kone Sara i 1929, \u00f8nsker han ikke mere at bo i det store hus, og g\u00e5r i gang med at tegne en ny bolig efter de strengeste Bedre Byggestil principper.<\/p>\n<p>En tid efter indflytning i det nye hus m\u00f8der han Emma Vincentsen Fisker, de bliver gift 31 marts 1934 i K\u00f8benhavn.<\/p>\n<p>Det var hende der senere kaldte huset for en `ungkarlevilla` &#8211;&nbsp; der ikke plads til dobbeltseng i sovev\u00e6relset eller ret mange g\u00e6ster i stuen.<\/p>\n<p>Tegnestuen, hvor Marius Pedersen arbejdede de n\u00e6ste 30 \u00e5r,&nbsp; var s\u00e5 lille at han nogen gange m\u00e5tte tage spisebordet i brug.&nbsp; &#8211;&nbsp; til geng\u00e6ld var alt hvad der var brug for i det daglige arbejde inden for r\u00e6kkevidde.<\/p>\n<p>Som konsulent for Statens Jordbrugsudvalg, kom Marius Pedersen ogs\u00e5 til at s\u00e6tte sit pr\u00e6g p\u00e5 det \u00e5bne land, med de tusindvis af g\u00e5rde der blev udstykket til mindre jordbrug i 1920-50.<\/p>\n<p>P\u00e5 Landbrugsudstillingen Bellah\u00f8j i K\u00f8benhavn (1938) var han med til at vise et helt husmandsbrug.<\/p>\n<p>Marius Pedersen d\u00f8r i huset p\u00e5 Bakkekammen 45 i 1965 og ligger begravet Holb\u00e6k Kirkeg\u00e5rd.<\/p>\n<p>Ved sk\u00e6bnens ironi og forh\u00e5bentlig uden sammenh\u00e6ng, nedlagde Landsforeningen Bedre Byggeskik sig selv samme \u00e5r.&nbsp; &#8211;&nbsp; En bev\u00e6gelse han havde arbejdet for i mange \u00e5r, men som nu&nbsp; p\u00e5 grund af velf\u00e6rdsstatens gennembrud havde overlevet sig selv.<\/p>\n<p>Enken Emma Pedersen bliver boende i huset og tog vare p\u00e5 Marius Pedersens efterm\u00e6le ved at bevare alting s\u00e5 uforandret som muligt.<\/p>\n<p>100 \u00e5rsdagen for Marius Pedersens f\u00f8dsel markeres i 1988 med en udstilling, som blev vist i Holb\u00e6k og Holstebro.<\/p>\n<p>Journalist Peter Olesen (kendt fra TV) der i sin barndom kendte Marius Pedersen, udgav et mindeh\u00e6fte, hvori han giver ham f\u00f8lgende karakteristik.<\/p>\n<p>&#8211;&nbsp; Marius Pedersen var myreflittig, hans arbejder sp\u00e6nder fra villaer, pr\u00e6steg\u00e5rde, skoler. alderdomshjem og etageejendomme til statshusmandsbrug og landarbejderboliger, som der den dag i dag stadig findes i tusindvis af.<\/p>\n<p>Han var en alvorsfuld mand, men med stort lune og stor viden. &#8211;&nbsp; der foregik meget i hovedet p\u00e5 ham, n\u00e5r han dagen lang stod foroverb\u00f8jet sin skrivepult i sin lille bitte enmandstegnestue, altid if\u00f8rt brunlig kommisjakke.<\/p>\n<p>Peter Olesen har ogs\u00e5 v\u00e6ret en af foregangsm\u00e6ndene for en komite, der blev dannet for at f\u00e5 villaen Bakkekammen 45 fredet.&nbsp; &#8211;&nbsp; det lykkedes, villaen indstilles til fredning af Holb\u00e6k Museum i 2005 p\u00e5 grund af,<\/p>\n<p>&#8211;&nbsp; &#8220; at den p\u00e5 forbilledlig vis udtrykker de ideer og det formsprog bev\u00e6gelsen `Bedre Byggeskik` stod for &#8220;<\/p>\n<p>Villaen fremtr\u00e6der i dag n\u00e6sten som da den blev bygget i 1929. &#8211;&nbsp; Det blev i 2006 efter fredningen aftalt med Emma Pedersen at Holb\u00e6k Museum efter hendes d\u00f8d kunne indrette museum i huset, Emma d\u00f8r i 2007 og en n\u00e6nsom renovering g\u00e5r i gang.<\/p>\n<p>Den 12 september 2009 \u00e5bnede Holb\u00e6k Museum d\u00f8rene for Danmarks f\u00f8rste museum og videncenter for bev\u00e6gelsen Bedre Byggeskik i Marius Pedersens hus p\u00e5 Bakkekammen 45. se&nbsp;<a href=\"http:\/\/bakkekammen45.dk\/\">http:\/\/bakkekammen45.dk\/<\/a><\/p>\n<p>Museet er et bes\u00f8g v\u00e6rd hvis man kommer p\u00e5 de kanter, det viser ikke bare et unikt eksempel p\u00e5 den enkle danske byggestil og solide h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssige traditioner, som er karakteristisk for bev\u00e6gelsen Bedre Byggestil,<\/p>\n<p>&#8211;&nbsp; men ogs\u00e5 resultatet af en Ballehusedreng\u00b4s liv der gjorde sin hjemegn \u00e6re.<\/p>\n<p>(da der i 2004 blev udlagt et nyt villakvarter i Holb\u00e6k, blev vejene opkaldt efter Ivar Bentsen og Marius Pedersen, men man kan ikke just p\u00e5st\u00e5 at husene her er opf\u00f8rt i deres \u00e5nd)<\/p>\n<p>Eksempel p\u00e5 gammel og ny byggeskik af plejehjem i Silkeborg<\/p>\n\n\n<div class=\"wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-28f84493 wp-block-columns-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\">\n<figure class=\"wp-block-gallery has-nested-images columns-default is-cropped wp-block-gallery-1 is-layout-flex wp-block-gallery-is-layout-flex\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"768\" data-id=\"136\" src=\"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/68EC81FE-75E0-4C58-B678-BA6343ABF0FE-1024x768.jpeg\" alt=\"\" class=\"wp-image-136\" srcset=\"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/68EC81FE-75E0-4C58-B678-BA6343ABF0FE-1024x768.jpeg 1024w, https:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/68EC81FE-75E0-4C58-B678-BA6343ABF0FE-300x225.jpeg 300w, https:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/68EC81FE-75E0-4C58-B678-BA6343ABF0FE-768x576.jpeg 768w, https:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/68EC81FE-75E0-4C58-B678-BA6343ABF0FE-1536x1152.jpeg 1536w, https:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/68EC81FE-75E0-4C58-B678-BA6343ABF0FE-2048x1536.jpeg 2048w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n<p>Remstruplund Plejehjem indviet 1919<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"768\" src=\"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/Marienlund-1024x768.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-124\" srcset=\"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/Marienlund-1024x768.jpg 1024w, https:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/Marienlund-300x225.jpg 300w, https:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/Marienlund-768x576.jpg 768w, https:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/Marienlund-1536x1152.jpg 1536w, https:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/Marienlund-2048x1536.jpg 2048w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\"><br>Marienlund Plejecenter Indviet 2017<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/05\/Vandtaarn-Aarhusbakken-1024x701.jpg\" alt=\"Eksempel p\u00e5 fin byggeskik\" class=\"wp-image-195\" width=\"512\" height=\"351\" title=\"Eksempel p\u00e5 bedre byggeskik\" srcset=\"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/05\/Vandtaarn-Aarhusbakken-1024x701.jpg 1024w, https:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/05\/Vandtaarn-Aarhusbakken-300x205.jpg 300w, https:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/05\/Vandtaarn-Aarhusbakken-768x526.jpg 768w, https:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/05\/Vandtaarn-Aarhusbakken-1536x1051.jpg 1536w, https:\/\/lysbrohistorier.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/05\/Vandtaarn-Aarhusbakken.jpg 1600w\" sizes=\"auto, (max-width: 512px) 100vw, 512px\" \/><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>&#8211; Marius Pedersen&nbsp; Balle Huse f\u00f8dt 1888. Landsforeningen Bedre Byggestils blev stiftet (1915-65 med det form\u00e5l&nbsp; at fremme en bedre byggestil i Danmark, idet initiativtagerne reagerede p\u00e5 en teknisk forringelse og \u00e6stetisk forarmelse i stations og landsbyer. Det var derfor foreningens form\u00e5l at f\u00e5 bygmestre og h\u00e5ndv\u00e6rkere til at vende tilbage til en svunden tradition, [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"site-sidebar-layout":"no-sidebar","site-content-layout":"narrow-container","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-120","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/120","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=120"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/120\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":342,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/120\/revisions\/342"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=120"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}