{"id":1277,"date":"2023-09-20T11:34:23","date_gmt":"2023-09-20T11:34:23","guid":{"rendered":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/?page_id=1277"},"modified":"2023-09-20T11:48:01","modified_gmt":"2023-09-20T11:48:01","slug":"af-en-naturmands-dagbog","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/af-en-naturmands-dagbog\/","title":{"rendered":"Af en naturmands dagbog"},"content":{"rendered":"

Den vestlige del af Langs\u00f8 med skov, Lys\u00e5s udl\u00f8b og det dertil h\u00f8rende moseomr\u00e5de udg\u00f8r mit daglige natur-paradis. Gennem 50 \u00e5r er jeg kommet her og har fulgt \u00e5rstidernes skiften. Plante- dyre- og fugleliv h\u00e6nger sammen p\u00e5 en forunderlig m\u00e5de \u2013 og har hver sin plads i naturens store kalenderhjul.<\/p>\n

Da vi i 1971 k\u00f8bte vores hus p\u00e5 Skovhegnet 12 i Lysbro, var naturen ikke helt den samme. Fx vidnede naturstykket p\u00e5 den anden side af Lys\u00e5 mellem stien til venstre og skr\u00e6nten over mod Lysbrogade om et tidligere engstykke. Her havde der g\u00e5et kvier p\u00e5 gr\u00e6s, og enkelte hegnsp\u00e6le stod endnu tilbage. Nu fremtr\u00e6der stykket mere moseagtigt og piletr\u00e6erne breder sig.<\/p>\n

I vinterhalv\u00e5ret og det tidlige for\u00e5r var engstykket som regel oversv\u00f8mmet, hvilket gedderne benyttede sig af. I marts \u2013 april s\u00f8gte de ind p\u00e5 det lave vand for at lege. Dette geddernes sammenrend gik ikke stille for sig, idet deres bryllupsf\u00e6rd bet\u00f8d oplevelser for b\u00e5de \u00f8jet og \u00f8ret. Mange lod sig afsl\u00f8re, n\u00e5r de med det meste af ryggen br\u00f8d vandspejlet. Og s\u00e5 var der sv\u00e6rv\u00e6gterne, der skulle imponere omgivelserne med larm og drabelige plask. Men den stigende vandstand har i \u00e5renes l\u00f8b gjort det vanskeligere at betragte gedderne i legetiden.<\/p>\n

N\u00e5r vandet og gedderne tr\u00e6kker sig tilbage, overtager dobbeltbekkasinen scenen. Den smukke sneppefugl fascinerer med sin karakteristiske territorialflugt, n\u00e5r de to yderste halefjer under flyvningens styrtdyk vibrerer og frembringer en brummende lyd. Den lille bekkasin har fra gammel tid haft folkelige navne som horseg\u00f8gen og himmelgeden. I forhold til sin st\u00f8rrelse er den udstyret med et meget langt n\u00e6b, der er velegnet til at finde orme og sm\u00e5dyr i den fugtige bund. Reden med de fire brunplettede \u00e6g er vanskelig at finde, idet den er godt skjult i mosens vegetation.<\/p>\n

F\u00f8r de mange boliger blev opf\u00f8rt ved Lysbrogade, havde r\u00e5dyrene fra Funder Krat direkte adgang ned til moseomr\u00e5det. Af og til f\u00f8dte en r\u00e5 her sine normalt to lam. En stor oplevelse var det at overv\u00e6re, n\u00e5r hun diede de sm\u00e5 ivrige livstykker uden for vegetationen ved skr\u00e6nten.<\/p>\n

Det var her, jeg havde et sp\u00e6ndende m\u00f8de med en r\u00e5buk. En flot seksender, der virkede utroligt tillidsfuld. Den stod 10 til 12 meter inde i mosen og s\u00e5 direkte p\u00e5 mig. Et betagende \u00f8jeblik gloede vi hinanden ind i \u00f8jnene. Derp\u00e5 vendte han sig langsomt om og bev\u00e6gede sig langs en r\u00e6kke piletr\u00e6er. Om vi forstod hinanden, kan jeg ikke garantere. Men sikkert er, at bukken accepterede min tilstedev\u00e6relse langt hen ad vejen.<\/p>\n

I trekanten mellem stien mod Lysbrogade og stien til h\u00f8jre mod Vestre Ringvej ligger mosen, der mod nord er begr\u00e6nset af Lysbro Plejecenter og M\u00f8lleb\u00e6kken. Et vidunderligt, uber\u00f8rt stykke natur med en sp\u00e6ndende bevoksning og et fascinerende dyre- og fugleliv. Omr\u00e5det bliver aldrig t\u00f8rlagt, hvilket betyder, at de ynglende fr\u00f8er i for\u00e5rstiden krydrer stedet med deres lave kv\u00e6kkekoncert.<\/p>\n

En anden beboer er nattergalen, hvis smukke og fuldtonende sang kan h\u00f8res fra mosens pilekrat. Trekantens vegetation af pil og dunhammer er ideelt til nattergalen, der netop foretr\u00e6kker et fugtigt omr\u00e5de, hvor den kan skjule sig i det t\u00e6tte grenv\u00e6rk. Gennem de senere \u00e5r er antallet af ynglepar dalet kraftigt i Danmark, hvilket har betydet, at nattergalen de sidste par \u00e5r har ynglet ustabilt i mosen. Hvert for\u00e5r er det derfor sp\u00e6ndende, om fuglens karakteristiske fl\u00f8jt, dybe kluk og afsluttende hvislelyde lader sig h\u00f8re. Til gl\u00e6de og henrykkelse for en fuglemand.<\/p>\n

Odderen har en fork\u00e6rlighed for vestenden af Silkeborg Langs\u00f8, hvor den af og til kan opleves. Mandag d. 18. april 2016 kl. 10:15 krydsedes vore veje. En odder havde v\u00e6ret p\u00e5 togt i mosen og luntede over stien mod Langs\u00f8 ca. 10 meter fra mig. Det overraskende m\u00f8de bragte mig med \u00e9t ud af mine tanker, og odderen fortsatte uden at lade sig anf\u00e6gte. Nogen tid efter m\u00f8dte jeg samme sted en anden odder. En halvstor unge dukkede op fra s\u00f8en og standsede midt p\u00e5 stien, da den fik \u00f8je p\u00e5 mig. Vores m\u00f8de varede nogle f\u00e5 sekunder, hvorefter den kattestore unge forsvandt ind i mosen.<\/p>\n

Mandag d. 16. marts 2020 kl. 8:50 oplevede jeg fra stien til venstre for mosen en odder i fri dressur. Under piletr\u00e6ernes grenv\u00e6rk kom den brasende med larm og skvulp, dykkede og kom op et par gange, f\u00f8r den forsvandt l\u00e6ngere ind. M\u00e5ske var den p\u00e5 jagt efter en fisk eller en vandrotte, eller m\u00e5ske var den bare i legehum\u00f8r. Uanset hvad, stod jeg tilbage, en stor oplevelse rigere.<\/p>\n

Den k\u00f8nne r\u00f8rspurv er en af mosens ynglefugle. Fuglen har brunlig ryg og sorte l\u00e6ngdestriber p\u00e5 den lysere underside. Hannen kan i yngletiden kendes p\u00e5 sit sorte hoved med hvid halsring og den sorte strube. R\u00f8rspurven optr\u00e6der stilf\u00e6rdigt, og dens enkle sang er en ensartet trille tsie-tsie-tsie-tserr.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

I vores naturomr\u00e5de langs \u00e5en, mosen og s\u00f8en er r\u00f8dellen det dominerende tr\u00e6. Men perioder med stigende vandstand har gennem \u00e5rene sat deres tydelige spor p\u00e5 de dekorative tr\u00e6er. De fleste er g\u00e5et ud og st\u00e5r nu tilbage som s\u00f8rgelige ruiner. Kun de elletr\u00e6er, der vokser p\u00e5 mere fast grund, har klaret sig. Men her, hvor vandet s\u00e6tter dagsordenen, vender naturen de udg\u00e5ede ellestammer til sin fordel.<\/p>\n

De d\u00f8de stammer er fyldt med insektlarver, og spisekammeret tiltr\u00e6kker is\u00e6r sp\u00e6tterne. Den mest sp\u00e6ndende er den kragestore sortsp\u00e6tte, der normalt er en sky skovfugl. Her langs med stierne giver den store oplevelser, n\u00e5r man p\u00e5 t\u00e6t hold kan se den fl\u00e5 barken af og derefter bearbejde stammen med pr\u00e6cise og vandrette hug. Herved blottes larvernes gange, og ved hj\u00e6lp af sortsp\u00e6ttens lange tunge hales l\u00e6kkerbiskenerne ud.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Den mindste af de bes\u00f8gende sp\u00e6tter er ikke st\u00f8rre end en bogfinke. Den lille flagsp\u00e6tte er en sj\u00e6ldent forekommende sp\u00e6tte, der i Jylland er under indvandring fra Tyskland. Jeg fik \u00f8je p\u00e5 den spurvestore fugl, der sad og hakkede et stykke oppe p\u00e5 en af de d\u00f8de ellestammer. Den lille sp\u00e6tte virkede tillidsfuld og lod mig komme t\u00e6t p\u00e5, mens den unders\u00f8gte spr\u00e6kker og hulheder for insekter.<\/p>\n

I vinterm\u00e5nederne holder flokke af gr\u00e5sisken og gr\u00f8nsisken til i elletr\u00e6erne for at \u00e6de af deres koglers fr\u00f8. De sm\u00e5 v\u00e6vre siskener er g\u00e6ster fra Skandinavien, men de mange skrantende og udg\u00e5ede elletr\u00e6er har p\u00e5 det seneste indskr\u00e6nket fuglenes antal.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00f8lleb\u00e6kken fra Hvinningdalomr\u00e5det l\u00f8ber under Vestre Ringvej og ned langs med Funder Plejecenter, drejer mod \u00f8st og forts\u00e6tter under den venstre sti og derfra ud i Silkeborg Langs\u00f8. Fra stien og ud i s\u00f8en har b\u00e6kken med tiden aflejret materiale og dannet et delta, bevokset med el og h\u00f8je piletr\u00e6er. Som i ethvert andet delta \u00e6ndrer   udl\u00f8bet fra tid til anden retning. Et vildt og ut\u00e6mmet stykke natur, n\u00e5r det er bedst.<\/p>\n

Den vestlige ende af Silkeborg Langs\u00f8 er et forholdsvis roligt omr\u00e5de med et rigt fugleliv. Om efter\u00e5ret f\u00e5r s\u00f8en bes\u00f8g nordfra af den store skallesluger, som bliver hos os vinteren igennem. De st\u00f8rre eller mindre flokke best\u00e5r altid af flest hanner. Skalleslugerne dykker efter fisk, og de kan arbejde sammen for at indkredse og fange byttet. Hannen er mest i\u00f8jnefaldende med sit m\u00f8rkegr\u00f8nne hoved og sorte   markeringer p\u00e5 ryggen. Hunnen er mere afd\u00e6mpet med det chokoladebrune hoved og den gr\u00e5lige krop. Sammen udg\u00f8r de et flot par.<\/p>\n

Skarven er en anden vinterg\u00e6st, der stortrives i s\u00f8en og tolder af dens fiskebestand. Skarven er en gammel dansk ynglefugl. Den blev udryddet i 1876, da fuglen blev betragtet som skadelig for b\u00e5de fiskeri og skovbrug. Skovejerne hadede skarven, fordi den med sin g\u00f8dning \u00f8delagde de tr\u00e6er, der husede koloniens reder. I 1938 indvandrede skarven igen til landet. Den store fremgang i Danmark skyldes ogs\u00e5, at skarven fra 1981 blev fredet i alle EU-lande.<\/p>\n

I midten af marts er der aktivitet og udskiftning i fuglelivet. Den lille k\u00f8nne hvinand-andrik er taget tilbage til Sverige, og de toppede lappedykkere har sammen med et svanepar indtaget s\u00f8en. Gr\u00e5g\u00e6ssene har uro i blodet, og de f\u00f8rste sangfugle lader sig h\u00f8re.<\/p>\n

Men den st\u00f8rste oplevelse er isfuglen. Den er s\u00e5 ubestridt kongen i mit naturparadis. Den smukke fugl holder til her \u00e5ret rundt og har sit redehul ved \u00e5en. En isfugl flyver i st\u00e6rk fart forbi med en fisk i n\u00e6bbet. Den lille bl\u00e5lige juvel med den rustfarvede bug og det store dolkformede n\u00e6b er en sand mester i dykning efter sm\u00e5fisk. Angrebet kommer lynhurtigt, og jeg bliver dybt imponeret hver gang.<\/p>\n

Naturens hjul er drejet, og en ny og sp\u00e6ndende tid st\u00e5r for d\u00f8ren. Snart dukker fiske\u00f8rnen og hav\u00f8rnen op. Men min favorit ved s\u00f8en er mudderkliren. Den lille og elegante vadefugl har altid fascineret mig. N\u00e5r den med rytmiske og stive, afbrudte vingeslag flyver lavt over vandet med sine karakteristiske hididi-hididi-lyde, er for\u00e5ret kommet.<\/p>\n

J\u00f8rgen Michaelsen<\/p>\n

19. marts 2020<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den vestlige del af Langs\u00f8 med skov, Lys\u00e5s udl\u00f8b og det dertil h\u00f8rende moseomr\u00e5de udg\u00f8r mit daglige natur-paradis. Gennem 50 \u00e5r er jeg kommet her og har fulgt \u00e5rstidernes skiften. Plante- dyre- og fugleliv h\u00e6nger sammen p\u00e5 en forunderlig m\u00e5de \u2013 og har hver sin plads i naturens store kalenderhjul. Da vi i 1971 k\u00f8bte […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"site-sidebar-layout":"no-sidebar","site-content-layout":"narrow-container","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-1277","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1277","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1277"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1277\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1286,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1277\/revisions\/1286"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1277"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}