{"id":1852,"date":"2024-11-24T18:55:45","date_gmt":"2024-11-24T18:55:45","guid":{"rendered":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/?page_id=1852"},"modified":"2025-11-30T15:42:22","modified_gmt":"2025-11-30T15:42:22","slug":"pige-i-lysbro-under-krigen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/pige-i-lysbro-under-krigen\/","title":{"rendered":"Pige i Lysbro under krigen"},"content":{"rendered":"

Af Erik N\u00f8rgaard \u2013 s\u00f8n af Liss<\/em><\/p>\n

Liss var teenager i Lysbro under bes\u00e6ttelsen<\/strong><\/p>\n

Liss N\u00f8rgaard boede med sin mor og far, Thora og Rasmus N\u00f8rgaard, p\u00e5 Herningvej 24 i Lysbro under bes\u00e6ttelsen. Hendes bror (vi var navnebr\u00f8dre), Erik N\u00f8rgaard, var under den sidste del af krigen almindeligvis kun hjemme p\u00e5 Herningvej p\u00e5 s\u00f8ndage og til h\u00f8jtiderne, fordi han var under uddannelse til skovfoged p\u00e5 Asmildkloster i Viborg og p\u00e5 forskellige tjenestesteder i Danmark.<\/p>\n

Krigens begyndelse<\/strong><\/p>\n

Om morgenen, den 9. april 1940, v\u00e5gnede ti\u00e5rige Liss ved larmen fra kraftige motorer, der fik ruderne til at klirre i sovev\u00e6relset. Ved vinduet kunne hun se, at det var lange r\u00e6kker af fly efter hinanden, som i lav h\u00f8jde var p\u00e5 vej mod nord. Hun l\u00f8b ud og spurgte sin far, Rasmus, hvor alle de fly skulle hen og han fortalte hende, at krigen var brudt ud, og at flyene sikkert skulle til Norge og bombe m\u00e5l deroppe. De bombede i \u00f8vrigt ogs\u00e5 den milit\u00e6re flyveplads ved N\u00f8rresundby.<\/p>\n

Oplevelser under krigen<\/strong><\/p>\n

M\u00e5ske er det lidt s\u00e6regent, men \u00e9n af de ting Liss huskede meget tydeligt var, da hun p\u00e5 \u00e9n af krigens f\u00f8rste dage s\u00e5 en tysk kampvogn, som holdt foran Vestre Skole, hvor hun til dagligt gik. Pludselig drejede kampvognen rundt p\u00e5 stedet og rev derved asfalten op i en halvcirkel. Det gjorde s\u00e5 stort \u00e9t indtryk p\u00e5 hende, at hun huskede det hele livet. M\u00e5ske fordi hun fornemmede, at her var man p\u00e5 vej mod noget, som ville v\u00e6re meget sv\u00e6rt at k\u00e6mpe imod.<\/p>\n

Der blev l\u00f8bende mangel p\u00e5 en del forskellige varer, – ogs\u00e5 i Lysbro, – selvom en del beboere her til dels dyrkede egne kartofler, guler\u00f8dder og nogle holdt h\u00f8ns. For den gang var man ude p\u00e5 landet, n\u00e5r man kom til Lysbro. Senere blev rationeringsm\u00e6rkerne indf\u00f8rt, hvilket bet\u00f8d, at man tildeltes et vist antal m\u00e6rker, som kunne bruges ved k\u00f8b af sukker, sm\u00f8r eller m\u00e5ske andre varer, som der nu var blevet rationering p\u00e5. Liss fortalte, at hun engang s\u00e5 en tysk soldat ved baneg\u00e5rden i Silkeborg, som stod og bed skiftevis af en hel spegep\u00f8lse og et br\u00f8d, og det var jo netop nogle af de ting, som mange danskere havde sv\u00e6rt ved at skaffe. De rejsende, som passerede forbi og s\u00e5 det, blev dybt indignerede; men de kunne jo ikke g\u00f8re ret meget ved det.<\/p>\n

Fik syet flot kjole <\/strong><\/p>\n

Sidst i krigen var det ogs\u00e5 blevet sv\u00e6rt at skaffe t\u00f8j af ordentlig kvalitet, og mange mennesker lavede for en stor dels vedkommende deres eget t\u00f8j af ting, som de syede om eller kombinerede p\u00e5 forskellig vis. Liss fik en rigtig flot kjole syet, som n\u00e6sten lignede silke; men den var i virkeligheden lavet af stof fra faldsk\u00e6rme. Muligheden for at Liss kunne tilegne sig denne fine kjole var, at fra midten af krigen og frem til dens afslutning i 1945 nedkastede engl\u00e6nderne v\u00e5ben og spr\u00e6ngstof fra lavtg\u00e5ende fly, som modstandsfolkene skulle bruge til deres sabotageaktioner. Og det var af s\u00e5kaldt faldsk\u00e6rmsilke, at kjolen, – efter indfarvning af stoffet, – var blevet syet. Der m\u00e5 givetvis have v\u00e6ret tyske soldater, som s\u00e5 hende i kjolen, – men dog uden at t\u00e6nke n\u00e6rmere over, hvor stoffet kunne hidr\u00f8re fra.<\/p>\n

Modstanden mod V\u00e6rnemagten<\/strong><\/p>\n

Liss\u2019 eget bidrag til modstanden mod bes\u00e6ttelsesmagten bestod i, at nogle gange, n\u00e5r hun cyklede fra Lysbro og ind til Silkeborg, s\u00e5 havde hun de s\u00e5kaldte illegale blade i sin skoletaske. Bladene fik hun af hendes far. Der var jo nok ikke rigtig nogen, som ville mist\u00e6nke en 12 \u2013 14 \u00e5rig pige for at deltage i modstandskampen mod den tyske bes\u00e6ttelsesmagt; men farligt var det jo alligevel, for var hun blevet stoppet af tyskerne, ville det ikke have v\u00e6ret sv\u00e6rt for dem at finde ud af, hvor bladende kom fra. Liss fordelte bladene i postkasser p\u00e5 diverse adresser i Silkeborg, hvor der ogs\u00e5 boede modstandsfolk eller beboere som sympatiserede med modstandsbev\u00e6gelsen.<\/p>\n

I de illegale blade var der oplysninger, – nogle gange i kodeform, – om kommende nedkastninger af v\u00e5ben, om hvem der m\u00e5ske var blevet arresteret af tyskerne, om hvordan man kunne sabotere tyskerne og deres k\u00f8ret\u00f8jer, og om hvordan krigen i realiteten forl\u00f8b for tyskerne. For Hitlers propagandachef, – det var Joseph Goebbels, – l\u00f8j stort, n\u00e5r han udsendte meddelelser eller film om, hvordan det gik tyskerne i de sidste \u00e5r af krigen; men gennem de illegale blade havde folkene fra modstandsbev\u00e6gelsen muligheden for at rundkaste meddelelser om, hvordan det reelt stod til p\u00e5 slagmarkerne, s\u00e5vel p\u00e5 fronten mod \u00f8st, som p\u00e5 vestfronten.<\/p>\n

Aktiv i modstandsbev\u00e6gelsen<\/strong><\/p>\n

Liss\u00b4 far, Rasmus N\u00f8rgaard, var med i modstandsbev\u00e6gelsen og Liss vidste udm\u00e6rket, at han var involveret i noget, som der p\u00e5 ingen m\u00e5de m\u00e5tte tales om; men det var f\u00f8rst nogen tid efter krigen, at hun fandt ud af, i hvor h\u00f8j grad hendes far i virkeligheden havde deltaget i modstanden mod tyskerne.<\/p>\n

En sen aften i Lysbro var Liss\u00b4 far og et par andre m\u00e6nd i mulm og m\u00f8rke i f\u00e6rd med at grave to beholdere med \u201dbenzin\u201d, – som de kaldte det, – ned i haven bag huset p\u00e5 Herningvej 24. Benzin var meget v\u00e6rdifuldt p\u00e5 det tidspunkt, men sandheden har jo nok snarere v\u00e6ret den, at det var kanistre med v\u00e5ben, ammunition eller mest sandsynligt spr\u00e6ngstof til jernbanesabotage. Jernbanesabotage var der meget af i krigens sidste \u00e5r, ogs\u00e5 p\u00e5 str\u00e6kningen i Lysbro, der hvor banen l\u00f8ber parallelt med Herningvej.<\/p>\n

Efter krigen fik Liss at vide, at hendes far, Rasmus, flere gange rejste til \u00c5rhus og hentede en kuffert med plastisk spr\u00e6ngstof, for det var den spr\u00e6ngstoftype, der almindeligvis blev anvendt til at sabotere jernbanerne med. S\u00e5 det var ikke s\u00e5 underligt, at Liss\u00b4 mor, Thora, blev bange og urolig, hvis der om natten pludselig bremsede en tysk lastvogn op uden for huset. En angst der i \u00f8vrigt forfulgte hende mange \u00e5r efter, at krigen var slut.<\/p>\n

T\u00e6t p\u00e5 at g\u00e5 galt<\/strong><\/p>\n

En gang kunne Liss af for\u00e6ldrenes samtale forst\u00e5, at hendes far havde v\u00e6ret til et m\u00f8de med andre modstandsfolk inde i Silkeborg, og at det var blevet meddelt til tyskerne. Der var dog en silkeborggenser, – faktisk en politibetjent, – som fik nys om det. Politibetjenten n\u00e5ede, med hj\u00e6lp fra en anden person, at advare modstandsfolkene, inden tyskerne rykkede ind. Liss\u00b4 far var kravlet ud gennem et vindue og var flygtet hen over nogle halvtage. Nu kom det ham til gode, at han havde v\u00e6ret elitegymnast, for han var l\u00f8bet ned til Odden og gennem skoven, langs Langs\u00f8, tilbage til Lysbro. Grunden til at han gjorde netop det var, at han var nerv\u00f8s for, at s\u00e5fremt han l\u00f8b ad landevejen, alts\u00e5 Vestergade og Herningvej, p\u00e5 vej til Lysbro, s\u00e5 ville tyske patruljer m\u00e5ske kunne regne ud, hvor han kom fra. Han kom dog heldigvis helskindet hjem, og modstandsfolkene, der deltog i m\u00f8det, slap alle v\u00e6k, inden tyskerne ankom til deres m\u00f8dested.\u00a0\u00a0\u00a0<\/p>\n

Omr\u00e5det omkring Herningvej<\/strong><\/p>\n

P\u00e5 Herningvej, p\u00e5 det omr\u00e5de, som nu hedder Farmen, var der b\u00e5de maskingev\u00e6rstillinger og den type antiluftskyts, som tyskerne kaldte flak,. Da det var lige overfor disse tyske stillinger, at Liss boede, kunne hun dagligt f\u00f8lge med i, hvad de tyske soldater foretog sig derovre. \u00c5rsagen til at v\u00e5benstillingerne var placeret netop p\u00e5 Farmen, var blandt andet p\u00e5 grund af tyskernes nerv\u00f8sitet for, at engelske jager- og bombefly ville dukke op og bombe Silkeborg Bad, som var hovedkvarter for tyskerne under den sidste del af krigen. De engelske bombefly kunne nemlig kun vanskeligt flyve ind fra Virklundsiden, p\u00e5 grund af at bakkerne i Vesterskov ville genere indflyvningen, og en eventuel indflyvning hen over Silkeborg by ville v\u00e6re alt for risikabel for Silkeborgs indbyggere. Der var derimod mulighed for indflyvning over Lysbro og \u00d8rns\u00f8, hvor der var helt plant.<\/p>\n

Gennem modstandsbev\u00e6gelsen vidste Liss\u00b4 far, at hvis engl\u00e6nderne begyndte at bombe Silkeborg Bad, s\u00e5 ville beboerne i omr\u00e5det omkring Herningvej og Lysbrohus blive advaret ganske kort tid forinden, s\u00e5 de kunne n\u00e5 at flygte v\u00e6k fra omr\u00e5det eller g\u00e5 i skjul i k\u00e6ldrene, inden ragnarok br\u00f8d l\u00f8s. Men angrebet p\u00e5 Silkeborg Bad blev som bekendt aldrig gennemf\u00f8rt. \u00c5rsagen var formentlig, at da engl\u00e6nderne tidligere under krigen bombede Shell-Huset i K\u00f8benhavn, som den gang var tysk hovedkvarter for Danmark, s\u00e5 var der adskillige elever og l\u00e6rere p\u00e5 den n\u00e6rliggende Franske Skole, som ved en dybt beklagelig fejltagelse omkom og mange blev kv\u00e6stede. Noget lignende ville Royal Air Force tilsyneladende ikke risikere igen.<\/p>\n

Jernbanesabotage<\/strong><\/p>\n

Flere gange s\u00e5 Liss, at hendes far gik rundt i huset og \u00e5bnede vinduerne, og efterh\u00e5nden l\u00e6rte hun, hvad det bet\u00f8d. Det gjorde han ofte, inden der l\u00f8d detonationer fra jernbanen, der l\u00f8ber langs med Herningvej. Han vidste nemlig ofte, hvorn\u00e5r der ville komme en eksplosion, som skulle spr\u00e6nge skinnerne i luften. Grunden til at han \u00e5bnede vinduerne var, at vinduerne s\u00e5 bedre kunne modst\u00e5 trykb\u00f8lgen fra eksplosionerne, hvis det var t\u00e6t p\u00e5; men oftest var det i skoven eller l\u00e6ngere ude i retning af Funder og Engesvang.<\/p>\n

Sabotagen af jernbanerne var noget modstandsbev\u00e6gelsen gennemf\u00f8rte for at h\u00e6mme tyskernes transportmuligheder af tropper og udstyr. Der blev brugt plastisk spr\u00e6ngstof, som var b\u00e5de nemt at anvende og ufarligt for modstandsfolkene, selvom det selvf\u00f8lgelig var ekstremt farligt for dem at snige sig frem til skinnerne og placere spr\u00e6ngstoffet. De ville blive skudt p\u00e5 stedet, hvis de tyske vagtposter opdagede dem.<\/p>\n

Liss fortalte, at en formiddag var der en spr\u00e6ngning, ret t\u00e6t p\u00e5 Skovbrynet overfor Herningvej 2. En apoteker inde fra Silkeborg ville i sin middagspause cykle ud til Lysbro for at se, hvordan der s\u00e5 ud efter eksplosionen. Han blev dr\u00e6bt, da en spr\u00e6ngladning, som ikke var g\u00e5et rettidigt af, pludselig spr\u00e6ngtes.<\/p>\n

\u201dL\u00e5nte\u201d guler\u00f8dder og kartofler<\/strong><\/p>\n

P\u00e5 Skovfogedvej, – vejen der g\u00e5r fra Herningvej mellem nummer 24 og 26, hen forbi Lysbrohus og ned til Lys\u00e5, var der om vintrene kuler – alts\u00e5 ligesom roekuler. Heri var der kartofler, guler\u00f8dder, k\u00e5l og mange andre rare sager, som tyskerne inde i Silkeborg, p\u00e5 Silkeborg Bad og andre steder havde reserveret til deres forplejning. Her hentede Liss og mange andre i Lysbro i ny og n\u00e6 et k\u00e5lhoved, guler\u00f8dder, kartofler eller andre gr\u00f8ntsager, og de f\u00f8lte egentlig ikke rigtigt, at det var at stj\u00e6le, for tyskerne havde jo beslaglagt det og dermed p\u00e5 en m\u00e5de stj\u00e5let det fra danskerne.<\/p>\n

Tyske og \u00f8strigske soldater<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r man k\u00f8rer vestp\u00e5 ad Herningvej over broen ved Lys\u00e5en, ligger der en st\u00f8rre bygning med glasfacade p\u00e5 h\u00f8jre side. Dengang hed den Lysbro Kro, og her var der i slutningen af bes\u00e6ttelsen indkvarteret \u00f8strigske soldater. De var sendt her til Danmark, fordi en del af de tyske soldater var blevet sendt til \u00f8stfronten i Rusland eller vestfronten i Frankrig, da krigen for Tyskland nogen tid efter D-dag begyndte at g\u00e5 mildt sagt d\u00e5rligt. De \u00f8strigske soldater var mere eller mindre tvunget herop, fordi \u00d8strig var blevet lagt ind under Tyskland f\u00f8r krigen, under den operation som Hitler og nazisterne kaldte for Anschluss.<\/p>\n

Liss fort\u00e6ller, at der ofte var ballade og voldsomme slagsm\u00e5l derhenne p\u00e5 Lysbro Kro. Ind imellem kom der milit\u00e6rpoliti eller ambulancer k\u00f8rende ad Herningvej i retning mod Funder Bakke, og s\u00e5 vidste Liss og hendes familie som regel, hvor de skulle hen, – til Lysbro Kro. Mange af de \u00f8strigske soldater kunne nemlig ikke fordrage tyskerne, s\u00e5 de kom op at sl\u00e5s, og det gik h\u00e5rdt for sig med b\u00e5de bajonetter og flasker og sikkert ogs\u00e5 under p\u00e5virkning af en hel del alkohol.<\/p>\n

M\u00f8rkel\u00e6gningen<\/strong><\/p>\n

Noget Liss syntes var virkelig besv\u00e6rligt under krigen, det var m\u00f8rkel\u00e6gningen. For der m\u00e5tte overhovedet ikke komme en lysstr\u00e5le ud fra husene, og der var selvf\u00f8lgelig heller ikke noget gadelys. Der blev sl\u00e5et h\u00e5rdt ned, hvis den totale m\u00f8rkel\u00e6gning ikke blev overholdt. Grunden var, at det engelske luftv\u00e5ben, Royal Air Force, ikke skulle have s\u00e5 let ved at orientere sig om byernes placering fra bombe- og nedkastningsfly, og flyene fik derved sv\u00e6rere ved pr\u00e6cist at bombe tyske stillinger eller at kaste v\u00e5ben ned til modstandsfolkene p\u00e5 de udvalgte positioner, n\u00e5r piloter og navigat\u00f8rer ikke kunne placere byerne geografisk ved hj\u00e6lp af deres lys.<\/p>\n

Liss havde en temmelig uhyggelig oplevelse p\u00e5 grund af m\u00f8rkel\u00e6gningen. Hendes bror, Erik, var hjemme, og de ville g\u00e5 i biografen; men Erik gad ikke se en \u201dt\u00f8sefilm\u201d, s\u00e5 de blev enige om, at g\u00e5 i hver sin biograf. De skulle s\u00e5 m\u00f8des efter filmene og f\u00f8lges hjem til Herningvej 24. Sk\u00e6bnen ville, at de havde misforst\u00e5et hinanden, og da Liss havde ventet p\u00e5 sin bror Erik i et stykke tid, begyndte hun at g\u00e5 hjemad alene. Hun troede, at den film Erik havde v\u00e6ret inde at se, var sluttet meget f\u00f8r den, hun selv havde set. Det forholdt sig i virkeligheden lige omvendt; men det kunne hun ikke vide p\u00e5 det tidspunkt.<\/p>\n

Liss blev virkelig bange<\/strong><\/p>\n

Liss var muligvis en lille smule fattet, da hun begyndte at g\u00e5 ud ad den f\u00f8rste del af Vestergade, for her var der jo trods alt huse og mennesker t\u00e6t p\u00e5, selvom man dog ikke kunne se det p\u00e5 grund af m\u00f8rkel\u00e6gningen. Gadelys var der jo heller ikke. Men det var til geng\u00e6ld ikke en s\u00e6rlig glad 14-\u00e5rig pige, der begyndte at g\u00e5 ud gennem skoven mod Lysbro i det kulsorte m\u00f8rke, for lidt l\u00e6ngere ude end det nuv\u00e6rende lyskryds ved Sdr. Ringvej og Vestergade kunne Liss h\u00f8re, at der kom en person med raske skridt bag hende, og det v\u00e6rste var lyden af metal mod brostenene, for denne lyd kendte hun fra de tyske soldaters og officerers st\u00f8vler, fordi de var besl\u00e5et med metal i s\u00e5lerne.<\/p>\n

Liss satte tempoet op, og da lyden kom n\u00e6rmere, \u00f8gede hun tempoet endnu mere. Hun turde dog ikke l\u00f8be, fordi der var s\u00e5 m\u00f8rkt, og fordi hendes skridt s\u00e5 m\u00e5ske ville kunne h\u00f8res af personen, der gik bagefter hende; men det var med hjertet helt oppe i halsen, at hun gik forbi den gamle eg ved svinget i Lysbro Skov og nu kun havde f\u00e5 hundrede meter tilbage, f\u00f8r hun var ude af skoven. Kort f\u00f8r hun n\u00e5ede ud gennem Lysbro Skov, blev hun dog indhentet. Det var Erik. Han brugte ogs\u00e5 metalbesl\u00e5ede st\u00f8vler, fordi han var skovfogedelev og havde derfor brug for st\u00f8vler, som var holdbare og slidst\u00e6rke. Liss blev glad og sank n\u00e6sten sit hjerte, da hun s\u00e5, at det var hendes bror; men det var Erik ogs\u00e5, for han vidste godt, at han ville have st\u00e5et til en alvorlig skideballe, hvis Thora og Rasmus havde opdaget, at han ikke havde fulgt Liss ordentlig hjem og passet godt p\u00e5 hende, – hvad han ellers altid omhyggeligt gjorde.<\/p>\n

Kaj Munk blev skudt<\/strong><\/p>\n

Da pr\u00e6sten fra Veders\u00f8 Kirke, Kaj Munk, efter at v\u00e6re blevet skudt, blev fundet p\u00e5 H\u00f8rbylunde Bakke, der hvor motorvejsbroen nu g\u00e5r over dalen vest for Funder, var der ved ligf\u00f8lget og den efterf\u00f8lgende begravelse i massevis af mennesker, b\u00e5de fra Silkeborg, Lysbro og andre steder, som fulgte Kaj Munks kiste p\u00e5 den sidste k\u00f8retur, og Liss fortalte, at netop den dag var der stort set ingen tyskere at se i gaderne, fordi de tyske soldater var godt klar over, at danskerne nu – og i s\u00e6rdeleshed jyderne – n\u00e6sten var ligesom spr\u00e6ngstof, der var t\u00e6t p\u00e5 at eksplodere og kunne g\u00e5 af, hvorn\u00e5r det skulle v\u00e6re. S\u00e5 tyskerne havde valgt at holde en \u201dlav profil\u201d, som det vist hedder p\u00e5 nutidsdansk, – s\u00e5vel d\u00e9n dag, som i dagene efter Kaj Munks begravelse.<\/p>\n

Likvideringer og henrettelser<\/strong><\/p>\n

Liss havde stor medf\u00f8lelse med en modstandsmand, som efter krigen begik selvmord. Han havde efter hendes mening udf\u00f8rt en heltegerning. En stikker, som havde angivet flere modstandsfolk til Gestapo, hvoraf nogle var blevet skudt og andre indsat i koncentrationslejre i Tyskland, kom ofte p\u00e5 Hatten\u00e6s, det dav\u00e6rende Hotel og dansested p\u00e5 Sejsvej, hvor der ogs\u00e5 kom en del tyskere til dans og bal p\u00e5 l\u00f8rdagsaftener. Stikkeren kom der selvf\u00f8lgelig, fordi hans tyske venner var der. En l\u00f8rdag aften kom der en ung, dansk mand ind i festsalen. Det var modstandsmanden. Han sk\u00f8d stikkeren, og det lykkedes for modstandsmanden at forsvinde ud af lokalet og ud i natten. Han kom med en bil til \u00c5rhus og levede resten af krigen skjult eller \u201dunder jorden\u201d, som det kaldtes. Han tog sit eget liv efter krigen, fordi han ikke kunne holde ud at t\u00e6nke p\u00e5, at han havde taget et andet menneskes liv, selvom stikkeren han havde skudt, var skyldig i mange menneskers tortur og d\u00f8d.<\/p>\n

Gestapo opdagede sabot\u00f8rer<\/strong><\/p>\n

Der var ligeledes to andre som Liss\u00b4 bror Erik kendte, der blev skudt af tyskerne. Der hvor F\u00f8tex p\u00e5 Torvet ligger, var der en fabrik under krigen, som producerede lastvogne og busser. Firmaet solgte ogs\u00e5 vogne til det tyske milit\u00e6r, og det var ugleset af de fleste danskere. To unge skovfogedelever, Poul Mackeprang Nielsen og Leif Dines Pedersen, besluttede sig for at for\u00f8ve sabotage mod fabrikken og spr\u00e6nge den i luften. Det lykkedes for dem, og dem, der arbejdede p\u00e5 fabrikken, var blevet varskoet i forvejen, s\u00e5 de kunne n\u00e5 ud, inden spr\u00e6ngladningerne gik af. Men Mackeprang og Dinesen var nysgerrige og ville se, hvilke skader spr\u00e6ngladningerne havde forvoldt, og de vendte senere tilbage for at unders\u00f8ge dette. Derfor fik tyskerne mistanke til dem, og de blev arresteret og sendt til K\u00f8benhavn. De blev skudt i Ryvangen ved K\u00f8benhavn den 13. marts 1945.<\/p>\n

Ryvangen var en henrettelsesplads som tyskerne brugte. Blandt andet brugte de den ogs\u00e5 til at skyde medlemmerne af Hvidstengruppen, og da krigen var slut, gravede man ikke mindre end 202 lig op efter tyskernes henrettelser. Nogle af de henrettede blev begravet p\u00e5 den egn, hvor de kom fra, og andre blev begravet i Ryvangen.<\/p>\n

Der st\u00e5r en mindesten for Poul Mackeprang Nielsen og Leif Dines Pedersen p\u00e5 Gjess\u00f8vej, der hvor der er en P-plads i Silkeborg Vesterskov.<\/p>\n

Krigen slutter endelig<\/strong><\/p>\n

Liss fortalte, at omkring nyt\u00e5r 1944\/45 begyndte de fleste danskere at tale om, at det nu kun var et sp\u00f8rgsm\u00e5l om f\u00e5 m\u00e5neder, f\u00f8r tyskerne m\u00e5tte opgive kampen. Tyskerne var pressede af russere i hele \u00d8steuropa og af engl\u00e6ndere, amerikanere, canadiere, franskm\u00e6nd og andre i Vesteuropa, og i for\u00e5ret 1945, var de fleste store byer i Tyskland under h\u00e5rdt pres af de allieredes beskydning og bombardementer, og der var tyske flygtninge overalt i Tyskland, som fors\u00f8gte at undslippe de h\u00e5rde kampe.<\/p>\n

Liss\u00b4 far var begyndt at sp\u00f8ge med, at det ville blive p\u00e5 Liss\u00b4 f\u00f8dselsdag det \u00e5r (1945), at Danmark ville blive befriet, og han fik n\u00e6sten ret, for Liss fyldte femten \u00e5r den 3. maj og den 4. maj hen p\u00e5 dagen kom det budskab, de alle havde l\u00e6ngtes efter at h\u00f8re i de fem m\u00f8rke krigs\u00e5r.<\/p>\n

Frihedsmeddelelsen fra BBC<\/strong><\/p>\n

Liss og familien h\u00f8rte radio fra BBC i London, selvom det var strengt forbudt, og her h\u00f8rte de s\u00e5, at de tyske tropper i Holland, Belgien, Nordvesttyskland og Danmark havde overgivet sig, og omg\u00e5ende udbr\u00f8d der vild jubel. M\u00f8rkel\u00e6gningsgardinerne blev fl\u00e5et ned i huset p\u00e5 Herningvej, og der blev t\u00e6ndt lys, ligesom i de \u00f8vrige huse i Lysbro. Liss\u00b4 far fandt et dansk og et engelsk flag, som tidligere var lavet til form\u00e5let, og h\u00e6ngte dem op i stuevinduet, s\u00e5 alle kunne se dem.<\/p>\n

\u00c9n af dem der ogs\u00e5 s\u00e5 flagene, var en g\u00e5ende, tysk soldat, som kom fra Silkeborg i retning mod Funder. Han var ved at falde over sine egne ben og var n\u00e6r ved at tabe b\u00e5de n\u00e6se og mund, da han opdagede flagene i vinduet. Han har nok t\u00e6nkt, at danskerne var fr\u00e6kke og provokerende. I hvert fald indtil han er kommet hjem til milit\u00e6rforl\u00e6gningen, og der har f\u00e5et at vide, at krigen nu var ovre. M\u00e5ske har han ved denne meddelelse ligeledes gl\u00e6det sig over, at vanviddet nu var overst\u00e5et, s\u00e5 han kunne komme hjem.<\/p>\n

Ikke en s\u00e6rlig fredelig overgang<\/strong><\/p>\n

Liss og hendes veninde fra Lysbro gik ved krigens slutning p\u00e5 Mellemskolen. Veninden var Randi Skorstengaard, som var datter af k\u00f8bmandsparret Signe og Harald Skorstengaard. De drev p\u00e5 det tidspunkt k\u00f8bmandsbutikken p\u00e5 hj\u00f8rnet af Herningvej og Lysbrogade. Randi og Liss cyklede efter frihedsbudskabet fra Lysbro ind til Silkeborg, for nu skulle den genvundne frihed og lyset fejres; men i \u00e9n af gaderne m\u00e5tte de dog skyndsomst flygte ind i en trappeopgang, fordi der blev skudt i gaden. \u00c5rsagen var en tysk officer, som n\u00e6gtede at overgive sig; men heldigvis blev der ikke ramt nogen ved den lejlighed.<\/p>\n

Det blev der til geng\u00e6ld, da Arly Hess Thomsen, en ung mand som Liss\u00b4 bror kendte, havde h\u00f8rt frihedsbudskabet, og senere ved en milit\u00e6rforl\u00e6gning i den sydlige del af Silkeborg gik hen til en tysk vagt og bad ham, – m\u00e5ske lidt i overmod, – om at aflevere sit v\u00e5ben. Det ville den tyske soldat ikke, og han sk\u00f8d den unge mand.<\/p>\n

Til trods for at der var nogle, som blev dr\u00e6bt i tiden lige op til befrielsen, kunne det dog ikke l\u00e6gge en d\u00e6mper p\u00e5 gl\u00e6den over friheden. Alle de tr\u00e6ngsler, som Liss og hendes familie og alle andre i Lysbro \u2013 ja, i hele Danmark havde v\u00e6ret udsat for i de fem bes\u00e6ttelses\u00e5r, var nu slut. Nu kunne de f\u00e6rdes frit, lige som de ville, og der var lys alle steder. Det med lyset blev en tradition. Det er derfor, man \u2013 ogs\u00e5 i dag – s\u00e6tter stearinlys i vinduerne den fjerde maj om aftenen.<\/p>\n

Liss og Randi til frihedsceremoni p\u00e5 Torvet<\/strong><\/p>\n

Det var et stort \u00f8jeblik for Liss og Randi Skorstengaard, da de f\u00e5 dage efter tyskernes overgivelse til engl\u00e6nderne kunne cykle ind til Silkeborg, for at se nogle f\u00e5 af den engelske general Montgomerys tropper rulle ind p\u00e5 Torvet. General Montgomery var den \u00f8verstbefalende for de allierede styrker i det nordvestlige Europa; men han var personligt i K\u00f8benhavn p\u00e5 dette tidspunkt. Her forhandlede han med de danske politikere, og han fik ved samme lejlighed overrakt Elefantordenen af Kong Christian den X. Sidstn\u00e6vnte er ellers noget der almindeligvist kun overg\u00e5r statsoverhoveder; men general Montgomery fik den, fordi han blev hyldet som Danmarks befrier.<\/p>\n

Tyskerne ville ikke p\u00e5 nogen vilk\u00e5r overgive sig til den danske modstandsbev\u00e6gelse, og da Montgomery var i K\u00f8benhavn, blev det i stedet for Montgomerys n\u00e6stkommanderende, major Francis Fischer, som den tyske \u00f8verstbefalende for Danmark p\u00e5 Silkeborg Bad m\u00e5tte overgive sig til. Den \u00f8verstbefalende p\u00e5 Silkeborg Bad var generaloberst Georg Lindemann, som f\u00e5 m\u00e5neder forinden havde afl\u00f8st Hermann von Hanneken. Det blev derfor ogs\u00e5 generaloberst Georg Lindemann, som efter de britiske styrkers anvisninger kom til at forest\u00e5 de tyske troppers hjemsendelse.<\/p>\n

Nogle dage efter befrielsen ankom major Francis Fisher med soldater fra The Royal Dragoons og en h\u00e5ndfuld kampvogne. De rullede ind p\u00e5 Torvet for officielt at fejre kapitulationen. Liss fortalte, at folk i Silkeborg jublede mod de engelske soldater, og de kastede de ganske f\u00e5 bolsjer eller kager, de havde, op til soldaterne p\u00e5 kampvognene. Mangel p\u00e5 blomster var der p\u00e5 grund af \u00e5rstiden heller ikke. De blev ogs\u00e5 kastet op til soldaterne – i tusindvis, s\u00e5 nogle af kampvognene n\u00e6rmest lignede k\u00f8rende blomsterbutikker. Til geng\u00e6ld gik der en del tobak den anden vej, for det havde engl\u00e6nderne mere af end danskerne. De engelske soldater var sandsynligvis lige s\u00e5 glade som silkeborggenserne, for nu kunne de ogs\u00e5 snart komme hjem til England til deres familie og venner.<\/p>\n

Det normale liv begyndte efterh\u00e5nden at vende tilbage til Lysbro. Der var pludselig gadebelysning, og lys og musik der str\u00f8mmede ud af husenes vinduer om aftenen, og man kunne g\u00e5 hvor og hvorn\u00e5r man ville uden frygt for at blive stoppet, fordi man skulle fremvise det forhadte Ausweiss – legitimationsbeviset.<\/p>\n

Livet bliver normalt igen<\/strong><\/p>\n

Man begyndte hen efter sommeren 1945, at kunne f\u00e5 nogle landbrugsprodukter igen, for nu skulle landm\u00e6ndene jo ikke l\u00e6ngere aflevere en del af deres varer til tyskerne, og lidt senere begyndte der ogs\u00e5 at komme frugter fra udlandet. Det sidste var, at man heller ikke l\u00e6ngere skulle drikke kaffeerstatning, som var noget bittert smagende af enten ristet cikorie eller byg. Nu kunne man f\u00e5 den \u00e6gte vare, og det var den rene svir efter, at have undv\u00e6ret mange ting i de fem \u00e5r krigen varede.<\/p>\n

Naturligt nok syntes Liss ikke, at der var ret meget ved krigen, der var positivt. Dog m\u00e5ske med \u00e9n undtagelse. Krigen fik folk til at passe bedre p\u00e5 hinanden og udvise st\u00f8rre hensyn og respekt overfor hinanden. M\u00e5ske fordi man havde en f\u00e6lles fjende.<\/p>\n

Lysbro var nok ikke h\u00e5rdere ramt af bes\u00e6ttelsen end andre lokaliteter; men ovenst\u00e5ende er blot et fors\u00f8g p\u00e5 at gengive, hvad en 10 \u2013 15-\u00e5rig pige oplevede, mens hun boede p\u00e5 Herningvej 24 i Lysbro under bes\u00e6ttelsen, og som hun senere overfor vi b\u00f8rn berettede om ved flere lejligheder.<\/p>\n

Hvordan det senere gik Liss<\/strong><\/p>\n

Liss blev f\u00f8dt i 1930 i en lille lejlighed p\u00e5 Lysbrogade nummer 20. Liss, for\u00e6ldrene Thora og Rasmus N\u00f8rgaard og broderen Erik, flyttede kort tid efter til Vestergade og igen til Ewaldsvej i Silkeborg, indtil de umiddelbart inden krigens udbrud flyttede ud p\u00e5 Herningvej 24 i Lysbro i et hus, som Liss\u00b4 for\u00e6ldre havde f\u00e5et opf\u00f8rt.<\/p>\n

Som ung kvinde blev Liss gift med Walter Louring, Silkeborg, og de flyttede sammen til Assens, hvor jeg og min tvillings\u00f8ster, Ulla, havde vore f\u00f8rste leve\u00e5r. Herefter fulgte i 1957 en skilsmisse mellem Liss og Walter, hvorefter Liss og vi tvillinger flyttede ind p\u00e5 Herningvej 24 hos mine bedstefor\u00e6ldre, mens Liss uddannede sig til l\u00e6rer ved seminariet p\u00e5 Th. Langs.<\/p>\n

Vi flyttede alle tre til Vinding efter at Liss var blevet f\u00e6rdiguddannet. Her underviste hun i tre \u00e5r i Vinding Skole, som h\u00f8rte under den nybyggede Bryrup Centralskole. Senere byggede hun hus i Bryrup, fordi hun var overg\u00e5et til at undervise ved Bryrup Centralskole – en gerning hun ud\u00f8vede i mere end 35 \u00e5r. Hun boede i sit lille, fine hus i Bryrup i n\u00f8jagtigt 50 \u00e5r, indtil hun som 88-\u00e5rig d\u00f8de i 2018 efter kort tids ophold p\u00e5 Lysbro Plejecenter. Det er s\u00e5ledes ikke helt forkert at sige, at Liss bevarede en vis relation til Lysbro, trods hendes tid i Assens og 50 \u00e5r i Bryrup. Afslutningsvist kan det n\u00e6vnes, at Liss\u00b4 urne nedsattes i Lysbro Skov uden for Vestre Kirkeg\u00e5rd.\u00a0<\/p>\n

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/em>en – nov. 2024<\/em><\/p>\n\n\n

\n
\n
\"\"
Engl\u00e6nderne kommer 1945<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
B13621 Engl\u00e6ndernes parade-optog med milit\u00e6rk\u00f8ret\u00f8jer er n\u00e5et til Torvet, hvor en tusindtallig skare af glade silkeborgensere modtager dem<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Erik N\u00f8rgaard \u2013 s\u00f8n af Liss Liss var teenager i Lysbro under bes\u00e6ttelsen Liss N\u00f8rgaard boede med sin mor og far, Thora og Rasmus N\u00f8rgaard, p\u00e5 Herningvej 24 i Lysbro under bes\u00e6ttelsen. Hendes bror (vi var navnebr\u00f8dre), Erik N\u00f8rgaard, var under den sidste del af krigen almindeligvis kun hjemme p\u00e5 Herningvej p\u00e5 s\u00f8ndage og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"site-sidebar-layout":"no-sidebar","site-content-layout":"narrow-container","ast-site-content-layout":"narrow-width-container","site-content-style":"unboxed","site-sidebar-style":"unboxed","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-1852","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1852","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1852"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1852\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1936,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1852\/revisions\/1936"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1852"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}