{"id":419,"date":"2023-06-01T19:23:37","date_gmt":"2023-06-01T19:23:37","guid":{"rendered":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/?page_id=419"},"modified":"2023-09-05T16:15:12","modified_gmt":"2023-09-05T16:15:12","slug":"start-paa-j-a-k-jord-arbejde-kapital","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/start-paa-j-a-k-jord-arbejde-kapital\/","title":{"rendered":"Start p\u00e5 J A K &#8211; Jord , Arbejde, Kapital"},"content":{"rendered":"<p>En fort\u00e6lling om en gruppe mennesker der n\u00e6rmest arbejdede 24-7 for et bedre samfund.<\/p>\n<p>Forl\u00f8beren for Folkesparrekassen der nu har hoveds\u00e6de i Lysbro, kan vel godt siges at v\u00e6re, at Jens Kingo Carlsen er milit\u00e6rn\u00e6gter i Kompedal i 1940, og h\u00f8rer et af Landinspekt\u00f8r Kristian Engelbrecht Kristiansen mange foredrag.<\/p>\n<p>Folkesparrekassen har en s\u00e6rlig historie idet den oprindeligt er opst\u00e5et ud fra tanken Jord, Arbejde, Kapital.<\/p>\n<p>I 1931 udt\u00e6nkte landinspekt\u00f8r Kristian Engelbrecht Kristiansen f\u00f8dt 1882 , hans bror Gartner Frederik Karl Kristiansen og Johannes Hohlenberg regler til et rentefrit pengesystem.<\/p>\n<p>Det var bl. a. krakket i Wall Street 1929 og den d\u00e5rlige \u00f8konomi og tanken om hvor mange gange et kreditforeningsl\u00e5n blev multificeret inden var betalt tilbage med kurstab og renters rente.<\/p>\n<p>&#8211;&nbsp; (eks. l\u00e5n 50.000, kurs 80, netto 40.000, 5% rente = kr. 2500 i 60 \u00e5r = 150.000)<\/p>\n<p>Forhistorien til J.A.K. kan siges og starte sammen med industrialiseringen i Lysbro, 1 nov. 1898 rejser Kirstine fra Gr\u00f8lsted ved F\u00e5rvang, med toget til Forlev ved Slagelse. Her skal hun v\u00e6re husbestyrerinde.<\/p>\n<p>&#8211;&nbsp; (J.A.K. vender senere tilbage til Gr\u00f8lsted med succes)<\/p>\n<p>Johannes er ungkarl p\u00e5 en gammel firel\u00e6nget g\u00e5rd `Bakkely` i Vemmelev, og p\u00e5 vej hjem i hestevognen blev hun indprentet n\u00f8jsomhed.<\/p>\n<p>Kirstine var en glad pige og Johannes gjorde sig j\u00e6vnligt \u00e6rinde i k\u00f8kkenet, men det gjorde broderen Frederik ogs\u00e5,<\/p>\n<p>S\u00e5 allerede ved juletid var der amoriner i luften. &#8211;&nbsp; De bliver gift 16 okt. 1899.<\/p>\n<p>Frederik`s endnu \u00e6ldre g\u00e5rd `Mormorminde` opbygges p\u00e5 ny af selvlavede mursten (mileovn ?), og et udfordrende liv ligger foran dem. &#8211;&nbsp; 14 maj 1900 kommer Peter til verden, 2 m\u00e5neder for tidligt, der var fremdrift fra start &#8211; i 1901 Sigvard, &#8211; 1903 Alfred&nbsp; &#8211; og i 1905 Martha, opkaldt efter br\u00f8drenes mor Martha p\u00e5 `M\u00f8lleg\u00e5rden` ogs\u00e5 i Vemmelev.<\/p>\n<p>1 april 1913 flytter familien til en st\u00f8rre g\u00e5rd Ulstrupg\u00e5rd i G\u00f8rlev, hvor de f\u00f8rste n\u00e6tters s\u00f8vn forstyrres af rotter.<\/p>\n<p>Peter havde det sv\u00e6rt i skolen, selv ville han gerne have v\u00e6ret i privatskole, men det fik han ikke lov til.<\/p>\n<p>Slutter skolen som 14 \u00e5rig og arbejder hjemme p\u00e5 g\u00e5rden. &#8211; Han vil nu gerne p\u00e5 efterskole til 1 nov.<\/p>\n<p>Betingelsen er at i stedet for at det er 4 l\u00e6s til roefabrikken om dagen, s\u00e5 5 l\u00e6s og november med.<\/p>\n<p>S\u00e5 f\u00f8rst start 1 dec., det kostede ekstra indsats for at indhente de andre elever.<\/p>\n<p>Det blev et vendepunkt for 15 \u00e5rrige Peter. &#8211;&nbsp; Forstander Nylev og hans kone berigede skolens elever med god atmosf\u00e6re, forst\u00e5else og hj\u00e6lpsomhed, og forstod at udvikle elevernes evner og talenter.<\/p>\n<p>Hjemme igen p\u00e5 Ultrupg\u00e5rd var det under krigens sv\u00e6re vilk\u00e5r. &#8211; Sommeren 1917&nbsp; rejser Peter til Anderupg\u00e5rd hestestutteri ved Odense, hans mor er bekymret, der er krig og den spanske syge raser. &#8211; Ogs\u00e5 et ophold p\u00e5 en g\u00e5rd ved Roskilde.<\/p>\n<p>1 nov. 1920 ophold p\u00e5 Ryslinge H\u00f8jskole &#8211; Peter blev grebet af trangen til fornyelse, og en l\u00e6rer tilb\u00f8d samarbejde til diskussions og foredrags aftener, bl.a. georgi ?, \u00f8kologi, religion, politik, (Retsforbundet)<\/p>\n<p>3 nov. 1921 er det efter nogen overvejelse Tune Landboskole (144 elever)&nbsp;&nbsp; &#8211; Her fik Forstander Niels Bredkj\u00e6r stor indflyelse p\u00e5 Peter`s videre liv, det blev en vinter med en fantastisk berigende l\u00e6rdom.<\/p>\n<p>For\u00e5ret 1922 igen hjem til Ultrupg\u00e5rd og en af mor`s piger p\u00e5 g\u00e5rden (Valborg) har sat Peter`s hjerte i brand.<\/p>\n<p>I sommeren 1923 ledes efter en g\u00e5rd&nbsp;&nbsp; &#8211; Tauleg\u00e5rd,&nbsp; (51 tdl.) \u00c5rslev ved Slagelse bliver Valborg og Peter`s nye hjem, de bliver gift 16 okt. 1923.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&#8211; stort bondebryllup som sig h\u00f8r og b\u00f8r p\u00e5 Peters for\u00e6ldres bryllupsdag<\/p>\n<p>Peter har store visioner om avlsarbejde og \u00f8kologi og det lykkedes lige s\u00e5 stille, og med en enorm indsats ogs\u00e5 med foreningsarbejde og med bes\u00f8g p\u00e5 m\u00f8nsterg\u00e5rden.&nbsp;&nbsp; &nbsp;&#8211; ogs\u00e5 Retsforbundet optog tid.<\/p>\n<p>8 aug. 1927 kommer Grethe til verden&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211;&nbsp; 14 maj 1932 Inge&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211; og 17 maj 1936 Tove.<\/p>\n<p>I sommeren 1931 hvor krisen kradsede, bliver Peter inviteret til m\u00f8de p\u00e5 Casino i Slagelse.<\/p>\n<p>Landinspekt\u00f8r Kristian Engelbrecht Kristiansen er foredragsholder for 160 fremm\u00f8dte, Peter har sin gode nabo Johannes med.<\/p>\n<p>K.E.K.`s filosofi er &#8211; `Krisen er ikke tilf\u00e6ldig, men f\u00f8lger af fejlagtig \u00f8konomi` &#8211; og argumenterer for rente fri \u00f8konomi.<\/p>\n<p>P\u00e5 vej hjem siger Peter til Johannes, det er ikke eneste gang jeg m\u00f8der K.E.K. og det kom i h\u00f8j grad til at holde stik.<\/p>\n<p>I 1934 var de klar med vedt\u00e6gter, grundregler og samstyrelse&nbsp; for J A K, med hoveds\u00e6de i Brande.<\/p>\n<p>Der planl\u00e6gges afregningscentral med adr. p\u00e5 Baneg\u00e5rdplads i \u00c5rhus, her skulle formidles Produktions Oms\u00e6tning uden anvendelse af udbyttende oms\u00e6tningsmidler. &#8211;&nbsp; kun udgifter til administration.<\/p>\n<p>Allerede i 1931 var man klar med andelspenge, det blev dog forbudt igen i 1932<\/p>\n<p>2 april 1934 udkommer J.A.K. bladet hver anden dag til 7000 abonnenter.<\/p>\n<p>Det var en tid hvor Kristiansen br\u00f8drene n\u00e6rmest arbejdede i d\u00f8gndrift, med flere m\u00f8der om dagen og nogen gange op til 6000 tilh\u00f8rere.&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211;&nbsp; I 1934 er K.E.K.`s s\u00f8n Halfdan stud. polyt. og indg\u00e5r i organisationen&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211;&nbsp; Begge br\u00f8dre opstillede ogs\u00e5 til folketinget (1939), men kom ikke ind, p\u00e5 trods af flest stemmer i forhold til modkandidat.<\/p>\n<p>Lov af 2 maj 1934 var en hindring for J A K &#8211; s\u00e5 en deputation p\u00e5 40 med K.E.K. i spidsen s\u00f8gte foretr\u00e6de for ministre fra radikale, venstre, og en bedugget Stauning. &#8211; En rystende oplevelse uden st\u00f8rre effekt,<\/p>\n<p>&#8211; &nbsp;og alligevel i folkemunde kaldt J A K loven.<\/p>\n<p>S\u00e5 det var op ad bakke, Clearings centralen p\u00e5 Baneg\u00e5rdsplads i \u00c5rhus (23 maj 1934) havde k\u00e6mpe succes, men var en t\u00e5rn i \u00f8jet b\u00e5de for Banker, Nationalbanken og Christiansborg, og det fik f\u00f8lger, en embedsmand m\u00f8dte op og ville lukke kontoret, K.E.K. gik i rette med embedsmanden, men efter en <em>telefonbox<\/em> samtale med ministeriet udf\u00f8rte han ordren.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211;&nbsp; Embedsmanden var senere finansminister Thorkild Kristensen<\/p>\n<p>P\u00e5 Tauleg\u00e5rd var der problemer med sygdomsangreb i marken &#8211; avlsarbejdet med grisebes\u00e6tning h\u00e6mmede den biologiske drift, s\u00e5 der skulle oml\u00e6gges til kv\u00e6gdrift igen og rotation med b\u00e6lgplanter (kv\u00e6lstoffremmende)<\/p>\n<p>Ogs\u00e5 egen livsf\u00f8relse og en stor omgangskreds optog Peter og K.E.K., vegetarisme var sj\u00e6lden p\u00e5 det tidspunkt og Valborg var af den gamle skole og ikke helt med p\u00e5 galajen,&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211; mente at Peter var ved at blive vanskelig, s\u00e6r og nogen gange endda hensynsl\u00f8s.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211;&nbsp; Fra 4 april 1934 var Peter vegetar og det fik f\u00f8lger.<\/p>\n<p>Tidens mange problemer, landbrugskrise, tvangsaktioner (1932 2029 stk. &#8211; 1933 1332 stk.) , arbejdsl\u00f8shed (for nogle fag 40%), og de mange bev\u00e6gelser i folkelivet optog Peter.<\/p>\n<p>S\u00e5 sp\u00e6ndetr\u00f8je og binding hjemme p\u00e5 Tauleg\u00e5rd var ikke l\u00e6ngere lykken, et brud var p\u00e5 vej &#8211; en voldsom turbulens i familien &#8211; en skilsmisse i en bondefamilie var det grueligste der kunne ske.<\/p>\n<p>&#8211;&nbsp;&nbsp; vi havde lovet hinanden troskab til d\u00f8den os skiller,&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211; men hvilken d\u00f8d ?<\/p>\n<p>6 april 1940 er der en st\u00f8rre artikel i J.A.K. bladet om br\u00f8drene Kristiansens fars jordef\u00e6rd i Hovborg Kirke.<\/p>\n<p>F\u00e5 dage efter bryder krigen ud, og 13 april kommenterer `f\u00f8rstestyreren` (K.E.K.)<\/p>\n<p>&#8211;&nbsp; J.A.K. er ogs\u00e5 i denne alvorsstund at finde p\u00e5 fredens, forst\u00e5elsens og besindighedens vej.<\/p>\n<p>Dette tema blev fortsat i de f\u00f8lgende numre, for det var `samfundssystemerne` der var galt med, og opfordrede til<\/p>\n<p>`V\u00e6r med i vort fredsarbejde`<\/p>\n<p>`F\u00f8rstestyreren` fastsl\u00e5r i en artikel 7 sept. &#8211;&nbsp; Det politiske og \u00f8konomiske sammenbrud inden for de s\u00e5kaldte demokratier skyldes de `demokratiske politikers` og `demokratiske presses` leflen for pengev\u00e6lde og magtbeg\u00e6r.<\/p>\n<p>De to br\u00f8dre er daglig p\u00e5 farten over hele landet til velbes\u00f8gte foredrag (under vanskelige forhold)<\/p>\n<p>Bror Frederik (gartneren) har nu f\u00e5et lysbilledapparat tillige.<\/p>\n<p>Det var sv\u00e6re tider i begyndelsen af krigen, hovedkontoret flyttes fra Brande til Odense.<\/p>\n<p>\u00d8kologi fylder meget i J.A.K. og i 1942 er der tanker om at k\u00f8be en g\u00e5rd p\u00e5 350 tdl. som s\u00e5 skulle forpagtes ud til dygtige J.A.K. landm\u00e6nd&nbsp;&nbsp; &#8211; noget `gartneren` argumenterede meget for i sine lysbillede foredrag.<\/p>\n<p>Det bliver dog i stedet Handelsselskabet der i 1942 k\u00f8ber en villa i Odense som bliver hjemsted for J.A.K. og i 1943 ogs\u00e5 for `f\u00f8rstestyreren`&nbsp; &#8211; ( begrebet `manden fra Brande` var blevet en belastning)&nbsp;&nbsp; B villa<\/p>\n<p>For\u00e5ret 1943 er der valg &#8211; &nbsp;som omtalt `mistede` K.E.K. sit mandat i 1939 og man dr\u00f8ftede hvilken stilling bev\u00e6gelsen skulle indtage, men K.E.K. kunne ikke glemme `bedrageriet`&nbsp; &#8211;&nbsp; partierne \u00f8nskede at udelukke J.A.K.<\/p>\n<p>Da valgresultatet forel\u00e5 med en stemmeprocent p\u00e5 n\u00e6sten 90, kunne Kristiansen ikke holde sin vrede tilbage.<\/p>\n<p>`Befolkningen kan lokkes til hvad som helst` var hans konklusion.<\/p>\n<p>1 aug. 1941 s\u00e6lges Tauleg\u00e5rd &#8211; Valborg f\u00e5r et hus i H\u00f8ng, b\u00f8rnene bryder med deres far og flytter med Valborg.<\/p>\n<p>DKW bil, jysk f\u00f8lhoppe og 6 bistader, v\u00e6rdi kr. 16.000 + 12.000 i kontanter (halvpart) var hvad Peter havde at g\u00f8re med.<\/p>\n<p>Oldh\u00f8jg\u00e5rd , 31 tdl. P\u00e5 \u00f8stsiden af Issefjorden blev det n\u00e6ste hjemsted for Peter (k\u00f8bspris kr. 82.000)<\/p>\n<p>\u00d8kologen vakte opsigt p\u00e5 egnen &#8211; Ragnhild var l\u00e6rer p\u00e5 Grethes (\u00e6ldste datter) friskole&nbsp; og samme interesse for ungdomsarbejde, samfundsliv og livsindstilling som Peter.&nbsp; &#8211; Og de fatter interesse for hinanden.<\/p>\n<p>Forholdet til Valborg og pigerne er ikke godt og skilsmissen er trukket i langdrag.<\/p>\n<p>Men i for\u00e5ret 1943 bliver Ranghild tilbudt at flytte til Oldh\u00f8jg\u00e5rd &#8211; \u00e5ret efter er der bryllup p\u00e5 Ranghilds f\u00f8dselsdag 1 juli.<\/p>\n<p>Efter 5 \u00e5r er der opbygget en jersey bes\u00e6tning p\u00e5 25 k\u00f8er og 30 ungdyr.<\/p>\n<p>Stuen p\u00e5 Oldh\u00f8jg\u00e5rd bliver samlingssted for en l\u00e6sekreds, indtil man m\u00e5tte ty til st\u00f8rre lokaler p\u00e5 skolen, i krigens tid var ikke s\u00e5 mange andre tilbud. &#8211; Tyskerne gav dog dispensation&nbsp; til h\u00f8stgilde, men ville holde vagt.<\/p>\n<p>Rudolf Steiners jordbrugs tanker, naturvidenskab, foreningsarbejde, foredrag rundt i landet og is\u00e6r J.A.K. tog meget af Peters tid.<\/p>\n<p>Bes\u00f8g fra Norge, Sverige, Tyskland, Indien og s\u00e5gar en \u00c6gyptisk Cadillac fandt vej til Oldh\u00f8jg\u00e5rd.<\/p>\n<p>En dag ringede Forstander Bredkj\u00e6r fra Tune Lanboskole, han havde overv\u00e6ret et m\u00f8de med K.E.K., men fangedes ikke.&nbsp; &#8211;&nbsp; Vil du Peter komme til din gamle skole og fort\u00e6lle om J.A.K.<\/p>\n<p>Peter fik efter m\u00f8det st\u00e5ende klapsalver fra 140 elever og Bredkj\u00e6r bem\u00e6rkede,&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211; det er en gammel Tune elev.<\/p>\n<p>Det blev til endnu et bes\u00f8g om giftfri landbrugsdrift og skolen bes\u00f8gte senere flere gange Oldh\u00f8jg\u00e5rd.<\/p>\n<p>Det bimler, bamler, spirer og gror p\u00e5 Oldh\u00f8jg\u00e5rd og 17 maj 1946, (Ranghild 43 \u00e5r gammel) er der familiefor\u00f8gelse.<\/p>\n<p>Elin Kj\u00e6r Madsen bliver d\u00f8bt hjemme, Peters mor kan ikke acceptere afstandtagen fra kirken og deltager ikke.<\/p>\n<p>De unge svenske landbrugselever var vidner til nogle kritiske taler, af bl.a. K.E.K. og hustru, flere er \u00e6ngstelige ved den kirkelige afstandtagen.&nbsp;&nbsp; &#8211;&nbsp; Elin f\u00e5r \u00f8kologisk hvedesuppe og vokser sig stor og sund.<\/p>\n<p>I \u00f8vrigt gjorde Ragnhild opm\u00e6rksom p\u00e5 i annoncen, n\u00e5r hun s\u00f8gte ung pige til g\u00e5rden, at det var et vegetar og rygefri hjem, rygning var ikke velset i J.A.K. filosofien.<\/p>\n<p>I 1947 er der invitation til en r\u00e6kke foredrag i bl.a. Kalmar og Stokholm, d\u00f8trene Inge og Tove der nu er 15 og 11 tager mod tilbudet fra deres far, om at komme med og er med p\u00e5 rundtur til Skansen og Djurg\u00e5rden m. m. &#8211; senere er de ogs\u00e5 med p\u00e5 en tur til Lund universitet, med en masse oplevelser til f\u00f8lge&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp;&#8211; der er heldigvis kommet forsoning.<\/p>\n<p>Ejendomssselskabet bliver tilf\u00f8jet i 1947, stifterne var blandt mange andre Peter Madsen, Martin Boller.<\/p>\n<p>K.E.K. og hans s\u00f8n Halfdan udg\u00f8r direktionen.<\/p>\n<p>14 juni 1948 kommer Uffe til verden&nbsp;&nbsp; &#8211; navnet Uffe kommer fra en yndet fort\u00e6lling Ranghild har fra skolen om Kong Vemund`s sv\u00e6r&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211; `skr\u00e6p` som klag 2 gange for den gamle blinde konges \u00f8ren, og to k\u00e6mper overvundet`.<\/p>\n<p>Peters mor tog igen afstand fra hjemmed\u00e5ben.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211; K.E.K. holdt igen tale og lovede Uffe en lys fremtid.<\/p>\n<p>Elin og Uffe f\u00e5r i de f\u00f8rste skole\u00e5r hjemmeundervisning.15 nov. 1949 afsl\u00f8res mindesten over Frederik Karl Kristiansen (gartneren) som i en alder p\u00e5 kun 60 \u00e5r er afg\u00e5et ved d\u00f8den. (1948)&nbsp;&nbsp; &#8211;&nbsp; `Medstifter af J.A.K.` &#8211; kom der til at st\u00e5 p\u00e5 stenen.<\/p>\n<p>`gartneren` var pioneren, rejsesekret\u00e6ren, med n\u00e6sten daglige artikler i JAK bladet og p\u00e5 et tidspunkt ogs\u00e5 redakt\u00f8r, sangskriver til diverse arrangementer, n\u00e6sten daglige lysbilledforedrag rundt i hele landet,&nbsp; &#8211;&nbsp; og her havde han et s\u00e6rligt forhold til de unge, han forstod deres problemer og talte deres sprog.<\/p>\n<p>Bel\u00f8nningen var usselt mammon, familien levede meget spartansk,&nbsp; &#8211;&nbsp; det var ideologien der drev v\u00e6rket.<\/p>\n<p>Det blev ikke til generationsskifte p\u00e5 trods af det store afsavn af `gartneren` og at K.E.K. var ved at n\u00e6rme sig 70 \u00e5r.<\/p>\n<p>Det f\u00f8rste J A K kontor \u00e5bner med succes i Middelfart i 1958, ( fra 1959-64 er der en v\u00e6kst fra 3,9 til 39 mill. kr.). Der er stiftende generalforsamling i Middelfart K.E.K. bliver formand, Peter frasiger sig n\u00e6stformandsposten grundet afstanden.<\/p>\n<p>Denne sommer er der utallige m\u00f8der med tilsynet med banker og sparrekasser og ministeriet.&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211; det var tunge forhandlinger. &#8211; dette \u00e5r var Peter ude til&nbsp; 149 m\u00f8der landet over, udover det talrige m\u00f8der p\u00e5 Oldh\u00f8jg\u00e5rd<\/p>\n<p>&#8211; det var et slid.<\/p>\n<p>Med 21 filialer, 30 kontorer og en balance p\u00e5 5 milliarder blev 1968 det st\u00f8rste \u00e5r for J.A.K.<\/p>\n<p>Uffe Madsen f\u00e5r senere en elevplads i Middelfart (1964)<\/p>\n<p>Oldh\u00f8jg\u00e5rd 1963&nbsp;&nbsp; &#8211; vilk\u00e5rene blev trange, \u00f8konomi\/priserne var ugunstige, mange unge mennesker s\u00f8gte mere frihed og penge i byerne.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211; Ranghild sled med bedriften,&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&#8211; men det kan misbruges.<\/p>\n<p>Ranghild var den klogeste,&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211;&nbsp; tiden var inde til nyt\u00e6nkning og i samr\u00e5d med Elin og Uffe (17 og 15 \u00e5r) overdrages Oldh\u00f8jg\u00e5rd til ny ejer 31 juli 1963,&nbsp; &#8211; efter 22 \u00e5r med succesrig \u00f8kologisk drift. (pris 340.000)<\/p>\n<p>Det nye hjemsted bliver Strib, vinkelvilla i nyt kvarter (122.000) centralt for kontoret i Middelfart (6 km) og for m\u00f8der over hele landet.&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211; Peter er nu til K.E.K`s gl\u00e6de fuldtidsansat i J.A.K.<\/p>\n<p>Men egentlig generationsskifte udebliver, Peter er nu 63 og K.E.K. 81 \u00e5r.<\/p>\n<p>Kristian Engelbrecht Kristiansen afg\u00e5r ved d\u00f8den 8 juni 1965, og hans drive og energiske st\u00e6rke kraft savnes.<\/p>\n<p>Der bliver stiftet et mindefond i lighed med broderens d\u00f8d i 1948.<\/p>\n<p>I Silkeborg er Jens Kingo Carlsen meget optaget af tanken om J.A.K.&nbsp; &#8211;&nbsp; han cykler hver m\u00e5ned rundt i lokalkreds omr\u00e5det (f\u00f8rst i Katrinedal 19??) og t\u00f8mmer `sparreb\u00f8sser` (opsparing til rentefrie l\u00e5n)<\/p>\n<p>1 sept. 1965 \u00e5bnes eget kontor i en midlertidig pavillon i industrikvarteret, Bredh\u00f8jvej.<\/p>\n<p>I Silkeborg k\u00f8bes af k\u00f8bmand Kruse ejendommen Torvet 9 i 1967,&nbsp; &#8211;&nbsp;&nbsp; til nedrivning.&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211; B 15864<\/p>\n<p>Silkeborgegnens J. A. K. Byggeselskab oprettes, og der opf\u00f8res en ny bankbygning med en stor del frivillig arbejdskraft, som bel\u00f8nnes med andele efter indsats.<\/p>\n<p>Banken \u00e5bner <em>? ?? 1968<\/em>.&nbsp; &#8211;&nbsp; i \u00f8vrigt samtidig med at Brask Thomsen \u00e5bner Finansbanken p\u00e5 Vestergade.<\/p>\n<p>Men allerede i 1970 er der problemer med kapitalkravet,&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &#8211; der indg\u00e5s samarbejde med Bikuben i 1970. 1 januar 1973 m\u00e5 man fusionere med Bikuben og J.A.K. st\u00e5r nu uden bank, og til Jens Kingos senere store fortrydelse overtager de ogs\u00e5 bygningen p\u00e5 Torvet 9.<\/p>\n<p>Inflationens tiltagende i 1960\/70 begyndte at kunne m\u00e6rkes&nbsp;&nbsp; &#8211; der var ikke helt s\u00e5 meget incitament til opsparing og dermed ikke optjening til rentefri l\u00e5n. Kildeskatten og kommunalreformen havde ogs\u00e5 afg\u00f8rende medvirkende. Det var op ad bakke.<\/p>\n<p>J.A.K. skiltene forsvinder og Halfdan Kristiansen er ude af billedet.&nbsp; Fra 1974 til 84 oprettes 55 F\u00e6lleskasser som &nbsp;m\u00e5tte have aktiviteter i de lokale og tilst\u00f8dende kirkesogne.<\/p>\n<p>Funder F\u00e6lleskasse overlever nu fra 20 dec. 1974 til 81 i k\u00e6lderen p\u00e5 B\u00e6vervej 3 i Funder Holme.<\/p>\n<p>Jens Kingo Karlsen bor her og aktiviteterne videref\u00f8res herfra, og hans kone Martha er i stor udstr\u00e6kning med i forl\u00f8bet med g\u00e6stfrihed, ostemadder kaffe og kage til de rigtig mange m\u00f8der, indtil et `engstykke` p\u00e5 Herningvej&nbsp; k\u00f8bes i 1974 af k\u00f8bmand Hajring (her har tidligere v\u00e6ret et savv\u00e6rk\/trilleb\u00f8rfabrik)<\/p>\n<p>Folkesparrekassen&nbsp; Herningvej 37 byggedes og indviedes 18 juni 1981.<\/p>\n<p>&#8211;&nbsp; Uffe Madsen (Ranghild og Peter`s s\u00f8n)&nbsp; har i mellemtiden v\u00e6ret i Gr\u00f8nland og hentes hjem til og videref\u00f8re Folkesparrekassen.&nbsp;&nbsp; &#8211;&nbsp; Nuv\u00e6rende Folkesparrekasse oprettes 12 maj 1983.<\/p>\n<p>Det skal n\u00e6vnes at Funder\/Lysbro -folkene var \u00f8konomisk st\u00e6rke og ikke beh\u00f8vede hj\u00e6lp udefra til projektet.<\/p>\n<p>N\u00e6stformanden var indehaveren af nedbrydningsfirmaet Kingo Carlsen a\/s&nbsp; &#8211;&nbsp; det var stiftet af Jens Kingo i 1955.<\/p>\n<p>Firmaet er kendt over hele landet, ogs\u00e5 for salg af genbrugsmaterialer. &nbsp;&#8211;&nbsp; det var en ideologi, der passede med hele J.A.K. tankegangen og det er m\u00e5ske forklaringen p\u00e5 at Jens Kingo Carlsen brugte s\u00e5 megen energi p\u00e5 bev\u00e6gelsen.<\/p>\n<p>Dens grundsyn passede med hans eget.<\/p>\n<p>1980 forbereder industriministeriet et nyt EU direktiv og inviterer en repr\u00e6sentant fra J.A.K. med, det bliver Poul Busk S\u00f8rensen som \u00f8ver stor og dygtig indflydelse p\u00e5 lovarbejdet.&nbsp;&nbsp; &#8211; I 1985 tr\u00e6der EU direktivet i kraft og F\u00e6lleskasserne kan nu blive andelskasser\/pengeinstitutter &#8211; uden geografisk ordning (kirkesogne)<\/p>\n<p>De 55 F\u00e6lleskasser fusionerer til 22 Andelskasser.&nbsp;&nbsp; &#8211; Fra januar 1982 og et \u00e5r frem f\u00f8res forhandlinger med Tilsynet for Banker og Sparrekasser og Funder F\u00e6lleskasse,&nbsp; &#8211;&nbsp; der stilles endnu st\u00f8rre kapitalkrav<\/p>\n<p>1 marts 1983 stiftes Folkesparrekassen i Lysbro, som selvejende og styret af garanter og repr\u00e6sentantskab, og her er ingen der skal tjene p\u00e5 forretningen.<\/p>\n<p>EU direktiver kr\u00e6ver nu st\u00f8rre kapitalgrundlag og JAK andelskasserne f\u00e5r nu mulighed for ogs\u00e5 at drive institut i lighed med andre banker.<\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">I dag er hovedkontoret p\u00e5 Herningvej 37 i Silkeborg, med filialer i \u00c5rhus og Odense. &#8211;<\/span><\/p>\n<p>Og direkt\u00f8r er Martha Pedersen<\/p>\n<p>Denne fort\u00e6lling er den korte udgave om tilblivelsen af Folkesparrekassen i Lysbro, om mennesker der viede deres liv og energi p\u00e5 ideologien om \u00f8kologi og \u00f8konomi der har en bedre harmoni med klodens resurser .<\/p>\n<p>Det var en rejse i med og modgang, pengenes magt og gr\u00e5dighed var en h\u00e5rd modstander.<\/p>\n<p>Og i dag lever vi stadig med h\u00f8je forbrugsrenter, afdragsfrihed, gebyrgribbe og banditter i swab habitter.<\/p>\n<p>Juni 2021 m\u00e5 Folkesparrekassen erkende at kravene til sikkerhed og EU krav udhuler likviditeten og fusionerer med Sparrekassen Middelfart.<\/p>\n<p>Afdelingen p\u00e5 Herningvej&nbsp; bevares, men Martha Pedersen stopper<\/p>\n<p>J.A.K. initiativer\/aktiviteter.<\/p>\n<ol>\n<li>Egne pengesedler\/andelspenge juni 1931<\/li>\n<li>Andelskassen for Kongeriget Danmark \u2013 Brande 13 januar 1934<\/li>\n<li>Financeringsforeningen J.A.K. juni 1933<\/li>\n<li>Afregningscentralen J.A.K. &#8211; Baneg\u00e5rdsplads \u00c5rhus 23 april 1934<\/li>\n<li>Handelsaktieselskabet J.A.K. 1938<\/li>\n<li>Fordelingssystemet J.A.K. &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; 1944<\/li>\n<li>Ejendomsselskabet J.A.K. 1947<\/li>\n<li>J.A.K.- Banken 1958-1972<\/li>\n<li>J.A.K. &#8211; F\u00e6lleskasser 1973-1985<\/li>\n<li>Folkesparrekassen Lysbro 12 maj 1983<\/li>\n<li>J.A.K.-F\u00e6lleskasser 1985-<\/li>\n<\/ol>\n<p>Kilder:<\/p>\n<p>Ida og Vermund Karlsen<\/p>\n<p>Folkesparrekassen&nbsp;&nbsp; &#8211; Mette Agerup\/ Martha Pedersen<\/p>\n<p>Peter Madsen &#8211; Derfra og hertil, glimt fra en eventyrlig rejse 1900-1985.<\/p>\n<p>Henrik Fode &#8211; JAK en bev\u00e6gelse i og med tiden<\/p>\n<p>\/Henning<\/p>\n<p>Det er mellem linierne alting st\u00e5r&nbsp; &#8211; det er det der ikke kan forklares, der aldrig forg\u00e5r&nbsp; &#8211;&nbsp; (Mads Langer)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>En fort\u00e6lling om en gruppe mennesker der n\u00e6rmest arbejdede 24-7 for et bedre samfund. Forl\u00f8beren for Folkesparrekassen der nu har hoveds\u00e6de i Lysbro, kan vel godt siges at v\u00e6re, at Jens Kingo Carlsen er milit\u00e6rn\u00e6gter i Kompedal i 1940, og h\u00f8rer et af Landinspekt\u00f8r Kristian Engelbrecht Kristiansen mange foredrag. Folkesparrekassen har en s\u00e6rlig historie idet [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"site-sidebar-layout":"no-sidebar","site-content-layout":"narrow-container","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-419","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/419","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=419"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/419\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1232,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/419\/revisions\/1232"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=419"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}