{"id":540,"date":"2023-07-05T08:21:53","date_gmt":"2023-07-05T08:21:53","guid":{"rendered":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/?page_id=540"},"modified":"2023-09-05T16:28:47","modified_gmt":"2023-09-05T16:28:47","slug":"lysbro-og-gudenaaen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/lysbro-og-gudenaaen\/","title":{"rendered":"Lysbro og Guden\u00e5en"},"content":{"rendered":"

Guden\u00e5en har v\u00e6ret brugt som pramvej helt tilbage i J\u00e6gerstenalderen og Guden\u00e5kulturen er endda n\u00e6vnt i Silkeborg Slot tiden 1767.<\/p>\n

I slut 1800 tallet var de midtjyske veje bare hjulspor og hulveje, s\u00e5 her var pramfart en vigtig transportvej, ogs\u00e5 for teglv\u00e6rkerne i Lysbro.<\/p>\n

Overkrigskommis\u00e6r H.P. Ingerslev Silkeborg Hovedg\u00e5rd fik i 1807 et l\u00e5n fra staten til uddybning af Guden\u00e5en til Bjerringbro og en tr\u00e6ksti, de mange \u00e5leg\u00e5rde var dog til besv\u00e6r.<\/p>\n

Efter Papirfabrikkens start i 1844 blev det igen n\u00f8dvendigt med en uddybning i 1851, og nuv\u00e6rende tr\u00e6ksti etableres. En pramtur Silkeborg Randers kunne tage 3 til 6 d\u00f8gn.<\/p>\n

\"\"
Oprensning af Guden\u00e5en med mudderpram ca 1900 (B8908)<\/figcaption><\/figure>\n

Et postkort fra dengang gr\u00f8desk\u00e6ring foregik pr. h\u00e5ndkraft ca 1930  ses her Gr\u00f8desk\u00e6ring<\/a><\/p>\n

L\u00f8nnen for en `lejemand` var 3-4 rigsdaler, kaffe 2 steder og fri \u00f8l og snaps<\/p>\n

Lejem\u00e6nd stod ikke h\u00f8jt i hierarkiet, det fort\u00e6lles at kromanden p\u00e5 Svostrup fandt en d\u00f8d mand i stalden og sagde : “Gudskelov – kun en lejemand, a` var bang at det var et mennesk”.<\/p>\n

Et sl\u00e6ng var –  “op me` \u00e6 pram og neir med \u00e6`dram.” –  det var et h\u00e5rdt og barskt milj\u00f8.<\/p>\n

I 1840 var der ca. 26 K\u00e5ge, –  1845 ca. 76 –  og 1860 erne var storhedstiden med ca. 200 K\u00e5ge og Pramme.<\/p>\n

Men da jernbanen kom i 1871, udkonkurrerede den efterh\u00e5nden prammene.<\/p>\n

I tiden har ligget 14 Klostre langs Guden\u00e5en, der har givet grobund for mange medicinske og snapse urter med hver sin historie.<\/p>\n

\"\"
Pramfart p\u00e5 Guden\u00e5en
( B9912)<\/figcaption><\/figure>\n

Lissi Ringg\u00e5rd \/ Henning<\/p>\n

Mine f\u00f8rste Pramture<\/h2>\n

Thorvald Busborg Alderslyst fort\u00e6ller, jeg var kun en bette `Klapbowse-knejt` da far tog mig med ud p\u00e5 en pramtur.<\/p>\n

En tidlig sommermorgen sejlede vi ud fra Ladepladsen ved udmundingen af Tr\u00e6kstien og op til Kalg\u00e5rdsvig.  Her l\u00e5 en mergelmaskine forankret.  Det var en underlig indretning flydende p\u00e5 6 store petroleums t\u00f8nder.  Straks var vi ude p\u00e5 den tog min far og hans makker Jens Peter Rytter fat p\u00e5 arbejdet, det bestod i at man med en stor grebformet skovl, med en vindebom trissede den bl\u00e5 mergel op fra bunden af s\u00f8en og op i prammen.  Det var ikke altid lige let, men pramfolkene kendte jo deres ting, og ved middagstid var prammen lastet.  Hjemturen foregik ved Silkeborg siden, her var vandstanden bedst for pramfart.   Da vi n\u00e5ede Viborgvej var `Smukke Mads` og hotelkarlen fra Hotel Silkeborg ved at vande heste, de blev drevet s\u00e5 langt ud at de ogs\u00e5 fik en sv\u00f8mmetur.<\/p>\n

Imens fortsatte prammen mod d\u00e6mningen og da vi sejlede under Viborg broen, svittede en del `krirrevittende` svaler ud fra deres reder, som med stor snilde var klinet p\u00e5 de sv\u00e6re Pommerske b\u00e6replanker. I en rede strakte en tre unger hals.<\/p>\n

\"\"
Prammen pilen p\u00e5 vej under Viborgbroen ( B8273)<\/figcaption><\/figure>\n

P\u00e5 den gamle fiskeplads ude p\u00e5 grunden, var Jens Skov p\u00e5 sin plads med sin lille fladbundede b\u00e5d, og som altid med sin korte porcel\u00e6ns pibe.  Med sin gedeline havde han for nogen tid side fanget en Laks s\u00e5 stor at det tog en halv time at f\u00e5 den op i b\u00e5den.<\/p>\n

Endelig lagde vi igen til ved Ladepladsen, og mergelen skulle trilles i land og s\u00e6ttes i salgsrede favnem\u00e5l.<\/p>\n

Senere fartede jeg ogs\u00e5 med til Lysbro, det var en rigtig pramtur, opefter var sejlet hejst s\u00e5 vi sk\u00f8d en god fart.  Ved B\u00f8gild Teglv\u00e6rk skulle vi laste en ladning sten, da det var bes\u00f8rget kom manden der havde leveret stenene, teglv\u00e6rksejer P. Rask ned til os og som den stoute jyde han var med tommelfingeren ind \u00e6rmegabene i vesten og inviterede p\u00e5 middag.<\/p>\n

\"\"
Mursten k\u00f8res til prammen med hestevogn (B23631)<\/figcaption><\/figure>\n

Den bestod af gule \u00e6rter og fl\u00e6sk og der var rigeligt af begge dele, ingen beh\u00f8vede at forlade bordet hungrigt hos P. Rask.<\/p>\n

Tredje gang jeg stod til s\u00f8s, var jeg 10 \u00e5r gammel, skulle vi helt om til Vandkuranstalten.<\/p>\n

Fragten var da kul som blev indladet fra jernbanevogn bag H\u00f8jers t\u00f8mmerplads.<\/p>\n

Ved middagstid bumlede de sidste stykker kul ned af slidsken.  Far og hans makker var sorte som negre, og efter i hast at indtaget medbragt mad, l\u00f8ste de trodserne og lod skuden glide ned af \u00e5en med den st\u00e6rke str\u00f8m, forbi Fattigg\u00e5rds engen, Papirfabrikken, `Gammel Hav` og Slotsholmen med de mange r\u00e5gereder.<\/p>\n

Ved Viborg broen m\u00e5tte stagerne i brug og alligevel kneb det at komme rundt, b\u00e5de str\u00f8m og bl\u00e6st var imod.  B\u00f8lgerne vendte det `hvide `ud og en gang imellem kom en skvulp vand ind over r\u00e6lingen, vi n\u00e5ede i l\u00e6 ved Odden og videre til Lys\u00e5 hvor sejladsen igen blev vanskelig.<\/p>\n

Her var sejll\u00f8bet sn\u00e6vert og grundt, s\u00e5 skulle passes p\u00e5 at g\u00e5 fast, s\u00e5 det var en letelse at komme om i \u00d8rns\u00f8.<\/p>\n

Her var det at kampen mellem den store \u00d8rn og den st\u00e6rke Gedde engang havde fundet sted.<\/p>\n

Det blev den sidste der sejrede, for \u00d8rnen havde sl\u00e5et kl\u00f8erne s\u00e5 fast i Gedden at den ikke kunne slippe igen, og da byttet var st\u00f8rre end vingerne kunne b\u00e6re, endte kampen med en forsm\u00e6delig drukned\u00f8d for den stolte fugl, som s\u00f8en senere fik navn efter.<\/p>\n

Prammen n\u00e6rmede sig nu anl\u00f8bsbroen, hvor kullene skulle trilles iland, mens det stod p\u00e5 var jeg ude med mit medet\u00f8j, det gav dog ikke noget.<\/p>\n

Far skulle nu til Truust Teglv\u00e6rk for at sejle t\u00f8rv, turen ville vare ca. 8 dage og p\u00e5 den m\u00e5tte jeg v\u00e6re med. Det kan nok v\u00e6re at gl\u00e6den var stor, nu skulle der rigtig fiskes og h\u00f8nseg\u00e5rden blev endevendt for orm, h\u00f8nsene s\u00e5 med og der var kamp derom.<\/p>\n

N\u00e6ste dags morgen kl. 3\u00bd stod far b\u00f8jet over min seng og kaldte,  `Ka do s\u00e5 kom op Thorvald,<\/p>\n

no ska vi te`o`stej`.  I et s\u00e6t var jeg ude p\u00e5 gulvet og kom i bukser og bluse, og med s\u00f8vn i \u00f8jnene satte jeg mig til k\u00f8kkenbordet og spiste til en slat opvarmet kaffe et par rundtenommer rugbr\u00f8d med pudder sukker.  Straks efter var vi p\u00e5 farten, p\u00e5 en trilleb\u00f8r havde far alt vores udstyr, madvarer, stegepande, kaffekande, senget\u00f8j, og et hyttefad iform af en \u00f8lt\u00f8nde hvor der var boret sm\u00e5 huller, til de mange \u00e5l vi forventede at fange.  Fiskegrejet gik jeg med.<\/p>\n

Ved Kejlstrup Vandm\u00f8lle blev vi indhentet af fars nye makker Jens Kristensen.  Ved ladepladsen l\u00e5 prammen lastet med 12000 sten, der skulle leveres p\u00e5 nedturen ved Sminge S\u00f8.<\/p>\n

Prammen havde i l\u00f8bet natten taget vand ind og vi blev n\u00f8dt til at \u00f8se med den sk\u00e5lformede tr\u00e6skovl, det var en tung kammerat at h\u00e5ndtere, men jeg klarede det.<\/p>\n

Imens det stod p\u00e5 var den gamle skude med det lidt misvisende navn `Pilen` gledet ud p\u00e5 sin langsommelige sejlads.<\/p>\n

Over s\u00f8en l\u00e5 endnu en t\u00e6t t\u00e5ge, og luften var kold.  Far mente derfor at  det var bedst at gik ned og lagde mig i kahytten.  Da jeg lettede lemmen til det trange rum, slog en ram lugt af muggent halm og gammelt bundvand mig i m\u00f8de, men rummet var lunt og s\u00f8vnen havde fat i mig, n\u00e6sten f\u00f8r jeg n\u00e5ede til k\u00f8js.<\/p>\n

Det varede dog ikke l\u00e6nge f\u00f8r jeg v\u00e5gnede igen ved at ligge p\u00e5 noget h\u00e5rdt, det viste sig at v\u00e6re fars pibehoved, den havde han tabt ved at ligge senget\u00f8jet p\u00e5 plads.<\/p>\n

Da jeg kom op igen sejlede vi ved det store sving nedenfor S\u00f8holdt.<\/p>\n

\"\"
Pram med tr\u00e6 ved Hjejlen Ca 1918 ( B4697)<\/figcaption><\/figure>\n

Lektor Bjarne Madsen \/ Thorvald  Busborg  Alderslyst  –  \/ Henning<\/p>\n\n\n

\"\"
Pramfart p\u00e5 Lys\u00e5 anno 2023 \/Amazing Natura\/ Hakkehuset<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Guden\u00e5en har v\u00e6ret brugt som pramvej helt tilbage i J\u00e6gerstenalderen og Guden\u00e5kulturen er endda n\u00e6vnt i Silkeborg Slot tiden 1767. I slut 1800 tallet var de midtjyske veje bare hjulspor og hulveje, s\u00e5 her var pramfart en vigtig transportvej, ogs\u00e5 for teglv\u00e6rkerne i Lysbro. Overkrigskommis\u00e6r H.P. Ingerslev Silkeborg Hovedg\u00e5rd fik i 1807 et l\u00e5n fra […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"site-sidebar-layout":"no-sidebar","site-content-layout":"narrow-container","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-540","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/540","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=540"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/540\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1236,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/540\/revisions\/1236"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=540"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}