{"id":559,"date":"2023-07-05T12:10:30","date_gmt":"2023-07-05T12:10:30","guid":{"rendered":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/?page_id=559"},"modified":"2023-09-05T16:40:22","modified_gmt":"2023-09-05T16:40:22","slug":"lysbro-station","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/lysbro-station\/","title":{"rendered":"Lysbro Station"},"content":{"rendered":"\n
F\u00f8rste skridt til banen Horsens\/R\u00f8dk\u00e6rsbro.<\/strong><\/h5>\n\n\n\n

1 februar 1898 var man n\u00e5et til Vestbirk og Guden\u00e5en, da broarbejdet trak ud fortsatte man sporl\u00e6gning p\u00e5 den anden side, og slut 1898 var man stort set f\u00e6rdig med sporene.<\/p>\n\n\n\n

I april 1897 starter entrepren\u00f8rfirmaet Hoffmann, Hansen og Co. Anl\u00e6g af banen Horsens \/ Bryrup, 38 km. lang og 10 stoppesteder. –  pris kr. 619.800.<\/p>\n\n\n\n

Broen var f\u00f8rst f\u00e6rdig januar 1899 (kostede kr. 30.000.) og var Danmarks st\u00f8rste jernbanebro, 45,7 meter lang, 13,4 meter h\u00f8j over Guden\u00e5ens vand.<\/p>\n\n\n\n

Ved indvielsen den 22 april 1899 gjorde man holdt ved broen, s\u00e5 alle kunne tage den i \u00f8jesyn.<\/p>\n\n\n\n

Turen tager 2 timer og et kvarter og koster for en returbillet 1 krone og 65 \u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

I 1920`erne skulle banen ombygges fra smalspor (1 m) til normalspor (1,43 m),<\/p>\n\n\n\n

–  og hvad s\u00e5 med broen ?<\/p>\n\n\n\n

Det blev en alternativ l\u00f8sning, idet man i 1924 byggede Vestbirk Kraftv\u00e6rk, s\u00e5 den resterende vandstr\u00f8m kunne ledes igennem to r\u00f8r   –  og broen blev en d\u00e6mning.<\/p>\n\n\n\n

Man gjorde det p\u00e5 den m\u00e5de at man lagde en ekstra skinne, og kunne fra tipvogne tippe grus til begge sider, samtidig med at togdriften kunne forts\u00e6tte.<\/p>\n\n\n\n

Dette arbejde starter 18 november 1925 og indtil 2014 er det den `Forsvundne Bro`<\/p>\n\n\n\n

10 maj 1929 indviedes banen fra Bryrup til Silkeborg, og det var faktisk med nogen skepsis, for bilen var s\u00e5 sm\u00e5t ved at f\u00e5 del i godsfragt og persontransporten.<\/p>\n\n\n\n

Allerede i 1931-32 var der underskud, og det fulgte banen resten af dens levetid, dog ikke under bes\u00e6ttelsen.<\/p>\n\n\n\n

I 1960`erne kr\u00e6vede is\u00e6r Them kommune banen nedlagt, man ville ikke blive med at bidrage til underskuddet.<\/p>\n\n\n\n

Toget k\u00f8re sin sidste tur den  31 marts 1968.<\/p>\n\n\n\n

Under krigen boede der tyske soldater p\u00e5 1`sal. p\u00e5 Lysbro Station<\/p>\n\n\n\n

Lysbro Station er efter lukning bolig for Tyrkiske og Jugoslaviske g\u00e6stearbejdere 1968\/70<\/p>\n\n\n\n

Natursti. –  `Den Genfundne Bro` Vestbirkvej 2 (1899- 2014)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Som en del af et EU projekt og st\u00f8tte fra Milj\u00f8ministeriet, Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, graves broen frem igen i 2014. –  et projekt til 7 millioner kroner.<\/p>\n\n\n\n

Den indviedes 13 december 2014 med stor festivitas og bes\u00f8g af TV 2 \u00d8stjylland.  (link)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Et kvalitets h\u00e5ndv\u00e6rk og et smukt monument af 1800 tallets brobygnings kunst.<\/p>\n\n\n\n

Navnet er nu `Den Genfundne Bro`   –  noget folk m\u00e5ske om 50 \u00e5r vil undre sig over.<\/p>\n\n\n\n

En s\u00e6rdeles velbes\u00f8gt attraktion.<\/p>\n\n\n\n

Kilde:Lokalarkivet – M.J.A. –  Thomas Richarth  –  Kjellerupbanen Nils Bloch<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Kjellerupbanens holdeplads p\u00e5 Drewsens vej (B21906)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Ida Overgaard \/ Fort\u00e6lling om Lysbro Station<\/h5>\n\n\n\n

Anledningen var, at Ida Overgaard Pedersen \u00f8nskede at overdrage en uniform, en kasket og en r\u00e6kke papirer fra Kjelleupbanen til Museet.<\/p>\n\n\n\n

Ida Overgaard Pedersen(f. Jensen i 1930) stammer fra en g\u00e5rd i Tolstrup mellem Kjellerup og Viborg. For\u00e6ldrene ville gerne, at datteren blev p\u00e5 “landet\u00b4\u00b4 men det var Ida fast besluttet p\u00e5, at  hun ikke ville.  Og s\u00e5dan blev det.<\/p>\n\n\n\n

Ida havde v\u00e6ret syerske i Silkeborg en tid, og afl\u00f8ser p\u00e5 Kjellerupbanen i \u00e5rene 1951-53.<\/p>\n\n\n\n

Gift i juni1953 med Anders Overgaard Pedersen.  Fik ans\u00e6ttelse som stationsmester p\u00e5 Lysbro Station den 1 december 1954.  En stilling hun havde frem til banens lukning 31 marts 1968.<\/p>\n\n\n\n

Ida skulle opl\u00e6res og best\u00e5 en eksamen ved Kjellerupbanen, f\u00f8r hun kunne starte som afl\u00f8ser.<\/p>\n\n\n\n

Denne opl\u00e6ring foregik p\u00e5 Kjellerup Station, hvor der var en stationsforstander og to trafikassistenter. Hovedkontoret var i Silkeborg.<\/p>\n\n\n\n

Der var ikke rift om stillingen som stationsmester ved Lysbro Station.<\/p>\n\n\n\n

Kjellerupbanen opfordrede flere gange Ida til at tage stillingen, men der gik en rum tid, f\u00f8r hun gjorde det, var hun lige fyldt 24 \u00e5r.  Det nygifte par fik deres f\u00f8rste barn sidst p\u00e5 \u00e5ret i 1953.<\/p>\n\n\n\n

Oprindeligt havde de h\u00e5bet p\u00e5 at f\u00e5 en lejlighed i Silkeborg, men de var ikke boligberettiget i Silkeborg Kommune.  Men de fik s\u00e5 tjenesteboligen p\u00e5 stationen.<\/p>\n\n\n\n

Lejligheden havde sovev\u00e6relse p\u00e5 1. sal, mens der i stueetagen var stue, k\u00f8kken og toilet.<\/p>\n\n\n\n

I stueetagen var ogs\u00e5 ventev\u00e6relse, kontor med billetsalg og postrum.<\/p>\n\n\n\n

Lysbro Station adskilte sig p\u00e5 flere m\u00e5der fra de \u00f8vrige stationer ved Kjellerupbanen.<\/p>\n\n\n\n

Bl. a. ved at den var den eneste station med bomme, der skulle op og ned.  De \u00f8vrige havde kun (automatisk) lysregulering.  Lysbro Station l\u00e5 i Silkeborg Kommune, og derfor skulle der v\u00e6re toilet –  til s\u00e5vel stationsfamilien som passagerer, p\u00e5 stationen.<\/p>\n\n\n\n

Ved de \u00f8vrige stationer ved Kjellerupbanen var der gammeldags das, p\u00e5 n\u00e6r Kjelleup station.<\/p>\n\n\n\n

Bommene ved Herningvej blev reguleret fra \u00b4\u00b4Bomhuset\u00b4\u00b4 ved stationen. Der var ellers ganske langt fra stationen til bommene, men den daglige regulering kunne foreg\u00e5 ved et sving i bomhuset, da der var st\u00e5lvejer lagt i jorden, som forbandt svinghjulet i bomhuset med bommene ved Herningvejen (Hovedvej 15)  Bomhuset var ikke afl\u00e5st, s\u00e5 alle kunne i princippet g\u00e5 ind og s\u00e6nke bommene.<\/p>\n\n\n\n

Ida fik ikke hj\u00e6lp af b\u00f8rnene, men manden kunne da godt af og til ordne bommene.<\/p>\n\n\n\n

De havde det s\u00e5kaldte \u00b4\u00b4spejl\u00e6g\u00b4\u00b4, en stav med et rundt m\u00e6rke\u00b4\u00b4 til at sende togene af sted med, men det brugte Ida ikke p\u00e5 Lysbro Station, da man her havde elektrisk afgangslys.<\/p>\n\n\n\n

Alt i alt var Lysbro Station mere moderne i sammenligning med de \u00f8vrige stationer p\u00e5 Kjellupbanen.  Til stationen var ogs\u00e5 et pakhus til gods.<\/p>\n\n\n\n

Stationsmestrene ved Kjellrupbanen var kvinder. Undtagen Kjellerup  Station, hvor der var en mandlig stationsforstander.  Ida mente, at s\u00e5dan var det ved alle privatbaner, at det var kvinder, der stod for den daglige drift, som stationsmester.  Kvinderne gik til en lavere l\u00f8n og de havde ogs\u00e5 l\u00e6ngere vagter end m\u00e6ndene.  Engang havde de klaget over den forskelsbehandling, men havde f\u00e5et det svar, at kvinderne kunne man godt s\u00e6tte til l\u00e6ngere vagter end m\u00e6ndene. Det fremkaldte nogle spydige bem\u00e6rkninger om at v\u00e6re \u00b4\u00b4det svage k\u00f8n\u00b4\u00b4.<\/p>\n\n\n\n

De f\u00f8rste \u00e5r var arbejdsdagen p\u00e5 hverdage fra kl.6 morgen til ca. 22.30-23.00 om aftenen.  Helligdage var det til kl. 1.20 om natten ! –  Ida havde fri om l\u00f8rdagen. S\u00f8ndag var \u00e6gtemandens.<\/p>\n\n\n\n

Om morgenen kl. 6 skulle Ida s\u00f8rge for, det tomme tog fra Silkeborg kom videre mod R\u00f8dk\u00e6rsbro.<\/p>\n\n\n\n

Herfra kom det s\u00e5 med passagerer, bl. a. arbejderne til fabrikkerne i Lysbro.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r toget kom fra Kjellerup kunne det ses ved et lys p\u00e5 kontoret, hvorefter stationsmesteren kunne g\u00e5 ud til bomhuset for at f\u00e5 bommene ned.  Hun beh\u00f8vede ikke at st\u00e5 ude for at spejde efter det kommende tog.<\/p>\n\n\n\n

De sidste otte \u00e5r blev arbejdstiderne mere normale.  Ida fik fri i weekenderne og arbejdsdagen sluttede kl. 18.00-18.30.  kontoret lukkede kl. 17.30 og s\u00e5 skulle postregnskabet g\u00f8res f\u00e6rdigt til kl. 18.00.<\/p>\n\n\n\n

Uniformen var skr\u00e6ddersyet i Aarhus. Den var god varm.  Ofte gik man dog kun i en bl\u00e5 kittel.<\/p>\n\n\n\n

Til uniformen h\u00f8rte en nederdel, men den var brugt op.  Nederdelen kunne, i mods\u00e6tning til selve uniformen, ogs\u00e5 bruges som almindelig nederdel.  Kvinderne ved Kjellrupbanen kunne derimod ikke bevilges en kappe, n\u00e5r de skulle ud i al slags vejr p\u00e5 perronen.<\/p>\n\n\n\n

Ida kendte alle p\u00e5 banen. De var jo ikke s\u00e5 mange, og hun havde jo afl\u00f8st de fleste steder, inden hun blev stationsmester i Lysbro.  Dog havde hun ikke v\u00e6ret afl\u00f8ser i Lysbro som afl\u00f8ser, det var for langt at cykle fra Kjellerup til Lysbro, n\u00e5r man skulle v\u00e6re klar til det f\u00f8rste tog. Som afl\u00f8ser var det l\u00e6ngste hun havde cyklet til \u00d8sterbording.<\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste m\u00e5nedsl\u00f8n i 1954 var 250 kr.  herfra var trukket huslejen ( p\u00e5 29 kr.)<\/p>\n\n\n\n

Dertil kom, at de skulle betale for elektricitet og br\u00e6ndsel.  P\u00e5 stationen var der 7 sorte kakkelovne, som skulle holdes i gang. Det var noget af et arbejde.<\/p>\n\n\n\n

Til sidst fik familien en \u00b4\u00b4t\u00e6nkende kakkelovn\u00b4\u00b4 som kunne passe sig selv i l\u00e6ngere tid og som ikke skulle pudses ustandseligt.<\/p>\n\n\n\n

Ida Overgaard Pedersen karakteriserer Lysbro som et dejligt lokalsamfund. Der var mange virksomheder. Trilleb\u00f8rfabrikken p\u00e5 Herningvej, Winkler & Windsl\u00f8v (k\u00f8leskabe m.m.),<\/p>\n\n\n\n

Voetmann (brandd\u00f8re m.m.), de tre Teglv\u00e6rker (De Forenede Teglv\u00e6rker, B\u00f8gild Teglv., og Lysbro Teglv.) og Lysbro Fabrikker.<\/p>\n\n\n\n

Der var ogs\u00e5 en virksomhed p\u00e5 Herningvej, (Dansk Autov\u00e6rn) som lavede fjernvarmer\u00f8r (cementr\u00f8r\/ kapper\u00f8r).<\/p>\n\n\n\n

Mange af virksomhederne sendte gods med Kjellerupbanen. Teglv\u00e6rkerne dog i mindre grad.<\/p>\n\n\n\n

Lysbro Fabrikker sendte gerne en lastbil sidst p\u00e5 eftermiddagen med 30-40 banepakke, som skulle ekspederes.<\/p>\n\n\n\n

Familien fik tre piger, som alle har g\u00e5et p\u00e5 Vestre Skole. Lysbro Skole blev lukket da den skulle begynde i skole (1960)<\/p>\n\n\n\n

I Lysbro er der tre k\u00f8bm\u00e6nd, en slagter, en gartner, en bager, en cigarforretning og en kro\/hotel.<\/p>\n\n\n\n

Til sidst var der d\u00e5rligt med rejsende med banen.  Folk havde f\u00e5et bil.  Tidligere var der altid 6-7 mennesker med morgentoget, som skulle p\u00e5 arbejde i Lysbro.  Men senere fik alle jo bil.<\/p>\n\n\n\n

Ida fandt at samarbejdet med DSB var mindre godt. Af og til glemte DSB deres bomme ved Herningvej, og s\u00e5 kom folk og klagede til hende, da de ikke vidste, at det ikke var hendes ansvar.<\/p>\n\n\n\n

Stationsmestrene kommunikerede med hinanden gennem telefonen. Der blev snakket en del i telefon.  De havde morsetegn til opkald  Lysbro var f.eks. lang-kort-lang.  Det signaleres ved tre omdrejninger p\u00e5 telefonapparatet (en lang) og s\u00e5 en omdrejning (kort) og s\u00e5 igen tre omdrejninger (en lang). S\u00e5 ringede telefonen i Lysbro.<\/p>\n\n\n\n

Ida mente, at hun nok havde et postarmbind fra sin tid i Lysbro. Og m\u00e5ske ogs\u00e5 sit tjenestepas, som bl.a. gav gratis transport med alle landets privatbaner.<\/p>\n\n\n\n

\u00c6gtef\u00e6lden var ansat p\u00e5 Silkeborg Rutebilstation.<\/p>\n\n\n\n

\u00c6gteparret ville gerne have k\u00f8bt stationen i 1968, men det skulle ske i et hug, og derfor flyttede de op p\u00e5 \u00c5rhusbakken.   Ida fandt endvidere heller ikke stationen i Lysbro ideel for b\u00f8rn,  her var jernbanen til den ene side og s\u00e5 hovedvej 15 til den anden side.<\/p>\n\n\n\n

Ida fik i 1969 arbejde p\u00e5 Silkeborg Datacentral.  Dengang var de 23 ansatte, da hun holdt op 23 \u00e5r senere, var der 250 ansatte.<\/p>\n\n\n\n

Foruden uniform og kasket fik museet ogs\u00e5 en pose med papir vedr\u00f8rende Kjellerupbanen.<\/p>\n\n\n\n

K\u00f8replan Silkeborg-Kjellerup-R\u00f8dk\u00e6rsbro Jernbane. Gyldig fra den 28 maj 1967.<\/p>\n\n\n\n

Fotokopi af overtagelse af telefonabonnement.<\/p>\n\n\n\n

Fire eksemplarer af “Dansk Privatbane Blad“ (nr. 5,9 og 10 1967 og nr. 2 1968)<\/p>\n\n\n\n

Tjenestetelegram nr. \u2013 blanketter.<\/p>\n\n\n\n

Signalreglement for privatbane (1936) (stemplet Lysbro 4. dec. 1965)<\/p>\n\n\n\n

Sikkerhedsreglement for privatbane. Gyldigt fra 1. okt. 1944.<\/p>\n\n\n\n

Post og telegrafh\u00e5ndbogen 1967.  Tjeneste-eksemplar (stemplet Lysbro)<\/p>\n\n\n\n

Skrivelse:  Meddelelse om driftens oph\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Skrivelse:  Postekspeditionen i Lysbro (30. nov. 1954)<\/p>\n\n\n\n

Skrivelse af 30. marts 1968 fra stationsforstanderen i Silkeborg.<\/p>\n\n\n\n

Overlevering fra Lysbro Station 30.11.1954.<\/p>\n\n\n\n

Kilde: Samtale den 9 september 2014. Keld Dalsgaard Larsen<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
SKRJ-M4-David-1967-(Silkeborg-arkiv-B24227)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
SKRJ SM83, oversk\u00e6ring \nHerningvej Lysbro (B24244)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n

SKRJ = Silkeborg -Kjellerup – R\u00f8dk\u00e6rsbro Jernbane<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

F\u00f8rste skridt til banen Horsens\/R\u00f8dk\u00e6rsbro. 1 februar 1898 var man n\u00e5et til Vestbirk og Guden\u00e5en, da broarbejdet trak ud fortsatte man sporl\u00e6gning p\u00e5 den anden side, og slut 1898 var man stort set f\u00e6rdig med sporene. I april 1897 starter entrepren\u00f8rfirmaet Hoffmann, Hansen og Co. Anl\u00e6g af banen Horsens \/ Bryrup, 38 km. lang og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"site-sidebar-layout":"no-sidebar","site-content-layout":"narrow-container","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-559","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/559","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=559"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/559\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1246,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/559\/revisions\/1246"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=559"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}