{"id":73,"date":"2023-04-14T17:59:19","date_gmt":"2023-04-14T17:59:19","guid":{"rendered":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/?page_id=73"},"modified":"2026-06-10T09:06:06","modified_gmt":"2026-06-10T09:06:06","slug":"boegild-teglvaerk-1838-1965","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/teglens-forhistorie-i-store-traek-og-teglvaerker-i-lysbro\/boegild-teglvaerk-1838-1965\/","title":{"rendered":"B\u00f8gild teglv\u00e6rk 1838 – 1965"},"content":{"rendered":"\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"
B\u00f8gild teglv\u00e6rk, tidligere Lysbrogade 19 -nu (2023) B\u00f8gildh\u00f8jen 34 (Silkeborg Arkiv B9830 )<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 1838 k\u00f8bte Thomas Nielsen fra K\u00e6rsg\u00e5rd i Balle Kirkeby en parcel i Lysbro, og her byggede han en ejendom.<\/p>\n\n\n\n

Thomas Nielsen var glarmester, og han havde en datter , som hed Mette Marie Thomsen.<\/p>\n\n\n\n

Mette Marie f\u00e5r en s\u00f8n med ungkarl v\u00e6ver Peder Henriksen, men de bliver ikke gift.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8nnen f\u00e5r navnet Thomas Nielsen og som voksen k\u00f8ber han navnet Rasch, s\u00e5 han kommer til at hedde Thomas Rasch. Mette Marie bliver forelsket i Peder Pedersen Rask, og han geng\u00e6lder hendes k\u00e6rlighed, og de bliver gift.<\/p>\n\n\n\n

Peder Pedersen Rask k\u00f8ber i 1872 ejendommen af sin svigerfar for kr. 1600,-   Peder Pedersen var en dygtig og flittig mand, og han startede B\u00f8gild Teglv\u00e6rk i 1873.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Mette Marie <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
P. Rask<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
I Mette og P-Rasks stue<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Teglv\u00e6rket blev opkaldt efter det h\u00f8jeste punkt p\u00e5 grunden,  B\u00f8gildh\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n

Da man startede med at grave ler, kom den f\u00f8rste bolig fra 1838 i vejen, og man pillede den ned igen sten for sten og genbrugte stenene til at bygge den f\u00f8rste arbejderbolig p\u00e5 den nuv\u00e6rende adresse B\u00f8gildh\u00f8jen 2, hvor den l\u00e5 mere hensigtsm\u00e6ssig.  Samtidig med at Peder Pedersen drev B\u00f8gild Teglv\u00e6rk, var han ogs\u00e5 en udadvendt mand, som interesserede sig for samfundets ve og vel, og han blev valgt ind i sogner\u00e5det i Balle Kommune, hvor han sad som formand fra 1879 til 1891.<\/p>\n\n\n\n

I den forbindelse er det sjovt at t\u00e6nke p\u00e5, at han efter sin formandsperiode foreslog, at Alderslyst, som dengang var under Balle Kommune, i stedet skulle ind under Silkeborg Kommune, det skete f\u00f8rst d. 1 april 1941.<\/p>\n\n\n\n

At samfundet bet\u00f8d meget for ham, viste han ved at stifte mange legater til v\u00e6rdig tr\u00e6ngende.<\/p>\n\n\n\n

Afs\u00e6tningen af mursten fra B\u00f8gild Teglv\u00e6rk er g\u00e5et fra pramdrager og hestek\u00f8rsel til en lastbil med neds\u00e6nket lad, som stod alene tilbage i 1965, da teglv\u00e6rksdriften oph\u00f8rte.<\/p>\n\n\n\n

Frands Frandsen har mange gange fortalt om, at han k\u00f8rte med hestevogn op ad mod Randers, og at de gjorde stop undervejs for at heste og kusk kunne f\u00e5 forplejning.<\/p>\n\n\n\n

Hovedbygningen – privatboligen –  p\u00e5 B\u00f8gild Teglv\u00e6rk byggede Peder Pedersen i 1879. Bygmesteren var hans broder Rasmus Pedersen, som var en dygtig h\u00e5ndv\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Hovedg\u00e5rden B\u00f8gild Teglv\u00e6rk bygget 1879<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Frode og Frands med gl. h\u00e5ndstrygerform til gesimssten<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Der blev h\u00e5ndstr\u00f8gne sten, og h\u00e5ndstrygerformen til de figursten som omkranser vinduer og d\u00f8re, findes stadig p\u00e5 adressen.  Da Peder Pedersen overdrog teglv\u00e6rket til sin s\u00f8n Thomas, byggede han villa B\u00f8gild p\u00e5 Vestergade i Silkeborg.  Han ville ikke bo inde i byen, men lidt udenfor.  Huset ligger overfor Lunden.  (Vestergade 111)<\/p>\n\n\n\n

Han d\u00f8de den 3 juni 1914 –   67 \u00e5r gammel.<\/p>\n\n\n\n

Thomas Nielsen Rask, f\u00f8dt 27 nov. 1865 i Hvinningdal, Balle sogn – <\/p>\n\n\n\n

For\u00e6ldre: ugift fruentimmer Mette Marie Thomsen og ungkarl Peder Henriksen, Lemming.<\/p>\n\n\n\n

Plejefar Peder Pedersen (Rask)<\/p>\n\n\n\n

Thomas Nielsen Rasch blev gift med Martha Hedvig Rasmussen, f\u00f8dt ca.1865 i Balle.  For\u00e6ldre: Erik Rasmussen og Mathilde Hedeg\u00e5rd. –  d\u00f8r 5 marts 1903 i Lysbro.<\/p>\n\n\n\n

B\u00f8rn:  Peter Nielsen Rask  –  Mathilde Katrine Nielsen Rask<\/p>\n\n\n\n

           Mette Marie Nielsen Rask  –   Karen Margrete Nielsen Rask<\/p>\n\n\n\n

Teglv\u00e6rksdriften var overdraget til s\u00f8nnen Thomas Rasch allerede i 1904, men Thomas havde ikke den samme interesse for teglv\u00e6rksdrift, det siges at han hellere ville have v\u00e6ret inden for skovdrift.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Thomas Rask- B\u00f8gild Teglv\u00e6rk\nFra Arkiv.dk<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Han gik derfor allerede som 52 \u00e5rig p\u00e5 pension og i 1918 lejede han teglv\u00e6rket ud til Jens Pedersen, som drev De Forenede Teglv\u00e6rker. Denne periode er lidt usikker, men ca. 1918 til 1921.<\/p>\n\n\n\n

Thomas Rasch flyttede ind p\u00e5 villa B\u00f8gild og brugte sin fritid til at flette br\u00e6ndselskurve i k\u00e6lderen, og han gik ofte i Lunden, og netop i Lunden overh\u00f8rte Frands Frandsen en samtale mellem Thomas Rasch og Jens Pedersen, som handlede om, at Jens Pedersen skulle overtage B\u00f8gild Teglv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

Efterf\u00f8lgende kontaktede Frands Frandsen sin svigerfar og fortalte, at han meget interesseret i at drive teglv\u00e6rket videre og s\u00e5dan blev det.<\/p>\n\n\n\n

Mine bedstefor\u00e6ldre Mathilde og Frands Frandsen flyttede til B\u00f8gild Teglv\u00e6rk fra Funder Skovg\u00e5rd<\/p>\n\n\n\n

(2023, Oddervej 7) Funder Holme.<\/p>\n\n\n\n

Frands Marius Frandsen er f\u00f8dt 5 febr. 1888 i Hvinningdal (M\u00f8lhoved, Lysbro) Balle Sogn  (2023, Drejerg\u00e5rdsvej 128)<\/p>\n\n\n\n

Mathilde Katrine Nielsen Rasch er f\u00f8dt 27 jan. 1893<\/p>\n\n\n\n

Mathilde og Frands fik 2 piger, Hedvig f\u00f8dt 19 sept. 1910 og Anne f\u00f8dt 29 april 1912.<\/p>\n\n\n\n

De 2 piger flyttede samtidig skole fra Funder til Hvinningdal, fordi de kom til et andet sogn.<\/p>\n\n\n\n

Min mormor Mathilde var en s\u00f8d og rar mormor, men ogs\u00e5 en bestemt dame, som sagde stop, hvis hendes b\u00f8rneb\u00f8rn blev for k\u00e5de. Men vi blev fork\u00e6lede, hun tog os f. eks. med ind til byen og gav os nyt t\u00f8j. Der husker jeg engang, hvor vi havde v\u00e6ret p\u00e5 t\u00f8jindk\u00f8b, da vi stod og ventede p\u00e5 bussen hjem, kom hendes malermester k\u00f8rende forbi, da han opdagede fru Frandsen vendte han bilen og kom tilbage til os og spurgte, om han ikke skulle k\u00f8re fru Frandsen hjem.<\/p>\n\n\n\n

Der var mere snobberi dengang.<\/p>\n\n\n\n

I det daglige var det min mormor Mathilde, som s\u00f8rgede for teglv\u00e6rkets regnskab med l\u00f8n og udbetalinger osv.<\/p>\n\n\n\n

Det var ogs\u00e5 hende der klippede f\u00e5rene en gang om \u00e5ret, men der var ung pige i huset til madlavning og reng\u00f8ring, og jeg tror at hun var en skrap arbejdsgiver.<\/p>\n\n\n\n

Min bedstefar var en rar mand, han tog tit lille Frands i h\u00e5nden, s\u00e5 gik vi til bageren og jeg fik en lille rund is.<\/p>\n\n\n\n

Jeg var ogs\u00e5 tit med ham ude at k\u00f8re i hans Opel Kaptajn. Jeg sad altid p\u00e5 fors\u00e6det og der var ikke noget der hed sikkerhedsseler dengang.  S\u00e5 k\u00f8rte vi f. eks. ud og bes\u00f8gte Gjern Teglv\u00e6rk, som blev drevet af en mand ved navn Fischer.  Jeg tror, min bedstefar var stolt n\u00e5r pr\u00e6senterede os som store og lille Frands.<\/p>\n\n\n\n

Frands Frandsen var en stor mand med h\u00f8j cigarf\u00f8ring i sine velmagtsdage.<\/p>\n\n\n\n

Min mor Anna S\u00f8rensen har fortalt, at da hun skulle konfirmeres i 1926, fik de elektricitet p\u00e5 teglv\u00e6rket, og ogs\u00e5 i privatboligen.  Teglv\u00e6rket havde indtil da v\u00e6ret drevet af en dampmaskine.  Nu stod der s\u00e5 en skorsten der ikke blev brugt.  Det benyttede storken sig af, s\u00e5 der hver sommer fra 1926 til 1965 var der et storkepar, som fik unger de fleste \u00e5r p\u00e5 B\u00f8gild Teglv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
S\u00f8lvbryllup Mathilde og Frands Frandsen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fra venstre mod h\u00f8jre : Bengt S\u00f8rensen, Frands Frandsen, Else S\u00f8rensen, Matilde Frandsen, Thomas Rasch, Kirstine Rasch, Kusine Helle Kristensen. Bagerste r\u00e6kke: Anna S\u00f8rensen, Ejler S\u00f8rensen og Marie Kristensen<\/p>\n\n\n\n

I 1960 flyttede mine for\u00e6ldre Anna og Ejler S\u00f8rensen fra Mausing Brugsforening til B\u00f8gild Teglv\u00e6rk, samtidig med at mine bedstefor\u00e6ldre flyttede til \u00c5havealle 4 i Silkeborg.<\/p>\n\n\n\n

Min bedstefar havde helst set, at min storebror Bengt S\u00f8rense f\u00f8rte teglv\u00e6rket videre, men han sagde nej tak, vel nok fordi han kunne se, at der skulle investeres mange penge, f\u00f8r det blev en god forretning.<\/p>\n\n\n\n

I stedet m\u00e5tte mine for\u00e6ldre fors\u00f8ge at l\u00f8se opgaven. Det var min mor der gerne ville flytte hjem til f\u00e6drene g\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n

Min far var s\u00f8n af brugsuddeleren i Funder Kirkeby, uddannet i brugsen og drevet brugsforening hele sit arbejdsliv, s\u00e5 det var noget af et arbejdsskifte.  Der gik s\u00e5 heller ikke mere end 5 \u00e5r, inden teglv\u00e6rket m\u00e5tte lukke p\u00e5 grund af underskud og begyndende fusioner til meget st\u00f8rre moderne v\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n

Min mor var meget vellidt person i det lille lokalsamfund i Mausing.  f. eks. oprettede hun et lille bibliotek i Brugsen og s\u00f8rgede for ind og udl\u00e5n.  Hun tog k\u00f8rekort f\u00f8r min far, og hun var i \u00f8vrigt bedre til at k\u00f8re end ham.<\/p>\n\n\n\n

Vi fik bil omkring 1955, og den f\u00f8rste bil var min bedstefars gamle Ford.  Et par \u00e5r senere fik vi en helt ny r\u00f8d Ford Taunus.  S\u00e5 k\u00f8rte vi s\u00f8ndagsture, det var min far der arrangerede hvor vi k\u00f8rte hen,  nogen gange kom vi p\u00e5 veje hvor der var gr\u00e6s midt p\u00e5 vejen, men s\u00e5 sagde min mor ogs\u00e5 stop.<\/p>\n\n\n\n

Min mor var ogs\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt udtaget til at v\u00e6re domsmand ved retten i Viborg. Det var hun meget stolt over.<\/p>\n\n\n\n

Vores nabo Christian Hvam (morfar til den senere ber\u00f8mte Frank Hvam) fortalte mig engang, at da min far som ung mand kom til Mausing, var han ikke bange for noget.  Hans glansnummer var at h\u00e6nge i benene i hanebj\u00e6lken p\u00e5 deres lade med 10 meter ned til et betongulv.<\/p>\n\n\n\n

Nu ved i s\u00e5, hvor min dumdristighed stammer fra.<\/p>\n\n\n\n

I 1977 flyttede jeg med min familie ind p\u00e5 B\u00f8gild Teglv\u00e6rk.  Mit arbejde blev s\u00e5 at rive de gamle bygninger ned, som mine forf\u00e6dre havde opf\u00f8rt.  Der var 14 lader, hvor 7 var t\u00f8rrelader med hylder til “lersten\u00b4\u00b4 som endnu ikke var br\u00e6ndt.  3 af laderne var i 2 etager, der var gangbroer der f\u00f8rte op til 2 sal.  Hele vejen rundt om ovnen var der hylder.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den modsatte side af vejen op til g\u00e5rden var der \u00e6lteri, hvor leret til h\u00e5ndstr\u00f8gne blev forarbejdet.  Her l\u00e5 ogs\u00e5 2 lader, som blev brugt til h\u00e5ndstr\u00f8gne sten.<\/p>\n\n\n\n

Selve arbejdet med at klarg\u00f8re leret skete i 2 etagers bygning, hvor tipvognene blev trukket op med wire til \u00f8verste etage, og leret blev tippet over i en tragt og igennem nogle snegle og valser. Transportb\u00e5nd f\u00f8rte s\u00e5 leret ud til selve maskinen.  Stenene kom ud 3 og 3 ad gangen, stenene var adskilt med en klaverstreng.  Her stod s\u00e5 1 mand og satte stenene over p\u00e5 en trilleb\u00f8r monteret med en stor tr\u00e6plade.  Der var plads til 45 sten.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste mand k\u00f8rte s\u00e5 stenene ud og stillede dem p\u00e5 hylder, der var 3 mand til at trille stenene ud, 1 mand til at tippe leret af tipvognene.  Udover de 5 mand arbejde der 4 mand i lergraven, 1 mand til at k\u00f8re `grisen\u00b4 (traktor p\u00e5 skinner),<\/p>\n\n\n\n

3 mand til at l\u00e6sse leret p\u00e5 tipvognene efter det var frigjort fra lerbalken.  (2023, sydside ved Lysbrolysningen)<\/p>\n\n\n\n

Der var 1 sporskifte, s\u00e5 der var hele tiden 4 tipvogne i gang –  2 til p\u00e5fyldning og 2 til afl\u00e6sning.<\/p>\n\n\n\n

Det ler der blev brugt til h\u00e5ndstr\u00f8gne sten skulle v\u00e6re af en s\u00e6rlig god kvalitet. I modtager huset var der en drejeskive, som fungerede som sporskifte, s\u00e5 man p\u00e5 den m\u00e5de kunne f\u00e5 den gode ler over i h\u00e5ndstryger laden.<\/p>\n\n\n\n

Ovnen stod i den st\u00f8rste lade, s\u00e5 der var plads til at stable de t\u00f8rrede sten rundt omkring ovnen, det kaldte man at `klampe` – 1 mand hentede de t\u00f8rrede sten p\u00e5 hylderne og klampede dem rundt omkring ovnen, s\u00e5 de var nemme at f\u00e5 fat for folkene (4 mand) som arbejdede i ovnen.  Her var 1 mand der trillede de t\u00f8rrede sten ind i ovnen, og endnu 1 mand stablede stenene inde i ovnen, og det blev gjort p\u00e5 en bestemt m\u00e5de, s\u00e5 der var mellemrum mellem stenene, s\u00e5 kullet, der kom ned fra huller i lofthv\u00e6lvingen kunne give den perfekte br\u00e6nding.<\/p>\n\n\n\n

Der var altid 2 porte \u00e5ben, 2 mand k\u00f8rte ubr\u00e6ndte sten ind, og 2 mand k\u00f8rte de br\u00e6ndte sten ned i den store lade ved Lysbrogade, som var bygget s\u00e5 en lastbil kunne k\u00f8re inde og f\u00e5 l\u00e6sset sten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Den sidste flamme i ovnen fra 1893<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Kulladen ved B\u00f8gild teglv\u00e6rk<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Hvor kullageret var , tidligere kullade ca 2016<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Ved siden af ovnladen l\u00e5 kulladen, hvor man opbevarede kullet, da det n\u00e6rmest var en form for kulst\u00f8v.<\/p>\n\n\n\n

Til at passe ovnen var et hold p\u00e5 3 mand, som arbejdede skift i d\u00f8gndrift.  Oppe p\u00e5 ovnen var der et lille hus med en sofa, s\u00e5 den der havde vagten kunne tage sig et hvil.  For enden af det lille hus var der en lille lagerplads til kul, som blev trillet op ad en sliske fra kulladen.<\/p>\n\n\n\n

Udover jeg har revet laderne ned, har jeg ogs\u00e5 pillet det tipvognsspor som gik ud til lergraven, op.<\/p>\n\n\n\n

Her var jeg heldig, at jeg p\u00e5 mit arbejde ved elv\u00e6rket fik lov at l\u00e5ne et mobilt n\u00f8dstr\u00f8msv\u00e6rk, s\u00e5 jeg kunne bruge en stor vinkelsliber til at afmontere skinnesamlingerne.<\/p>\n\n\n\n

(en tipvogn og sporskifte er stadig aktiv p\u00e5 Kongshedevej)<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 privatboligen har der altid v\u00e6ret drevet landbrug. Mine bedstefor\u00e6ldre havde i min barndom i 1950\u00b4erne 8 k\u00f8er, 2 heste, 2 f\u00e5r, en masse h\u00f8ns og en kat.  De havde en pige ansat til hj\u00e6lp i husholdningen m.m.  –  og 1 karl til at passe landbruget.<\/p>\n\n\n\n

Karlen havde et v\u00e6relse ude over hestestalden, og pigens v\u00e6relse var over bryggerset.  – Forhold, som man ikke kan byde tjenestefolk i dag.<\/p>\n\n\n\n

Men if\u00f8lge \u00e6ldre beretninger var det eftertragtet at blive ansat i huset hos Mathilte og Frands Frandsen.<\/p>\n\n\n\n

Man fik en god forplejning og var med ved bordet til spisetiderne.<\/p>\n\n\n\n

En anden beretning fort\u00e6ller om deres omsorg for de ansatte.  I kostalden var der opsat tavler over hver ko med oplysning om k\u00e6lvning m.m. –  en aften ved spisebordet spurgte karlen min bedstefar om hvorn\u00e5r en bestemt ko skulle k\u00e6lve.  Min bedstefar svarede at det kunne han da l\u00e6se p\u00e5 tavlen, hvortil karlen svarede, at han desv\u00e6rre ikke kunne l\u00e6se. –  efterf\u00f8lgende s\u00f8rgede min bedstefar for at karlen kom p\u00e5 aftenskole, s\u00e5 da karlen forlod pladsen hos mine bedstefor\u00e6ldre kunne han b\u00e5de l\u00e6se og skrive.<\/p>\n\n\n\n

I dag er det 6 generation der bor p\u00e5 g\u00e5rden, og vi bor i dag Lysbroh\u00f8jen 2 (huset der i ca. 1838 blev flyttet sten for sten,<\/p>\n\n\n\n

N\u00f8rregade og senere Lysbrogade 21)<\/p>\n\n\n\n

Anny og Frands S\u00f8rensen, 2022.<\/p>\n\n\n

F\u00f8lgende var starten p\u00e5 Lysbrohistorier <\/h4>\n

Opl\u00e6g der blev holdt ved De Gr\u00e5 Pantere Lokalhistorie 22 november 2011 af Henning Due<\/h6>\n\n\n

\u201dB\u00f8gild\u201d Teglv\u00e6rk g\u00e5r tilbage til 1838, da overdrages ejendommen, matr. 352 Lysbrogade 19 til Thomas Nielsen, (glarmester)  som bl.a. bortforpagter en mindre teglovn til (Kr\u00e6n Teglbr\u00e6nder) Christen Jensen (1826-1917) han flytter senere til Funder Holmevej.<\/p>\n\n\n\n

I 1872 overtager P. Petersen (Rask) f\u00f8dt i Funder By 1846-1914 teglv\u00e6rket, han er i 1870 blevet gift med Mette Marie (1844-1916)  datter af Christen Jensen. – Med sig i \u00e6gteskabet havde hun s\u00f8nnen Thomas Nielsen (Rasch) (1865-1954)<\/p>\n\n\n\n

P. Petersen Rask havde i sine yngre \u00e5r l\u00e6rt faget fra bunden af hos Johan Christoffer Steinicke, (p\u00e5 det gamle Lysbro teglv\u00e6rk \u00f8st for Lysbrogade –  I 1873 starter han teglv\u00e6rksdrift i st\u00f8rre stil.<\/p>\n\n\n\n

Gravede ogs\u00e5 t\u00f8rv i Lysemosen og Karlsmosen i Hvinningdal.<\/p>\n\n\n\n

P. Petersen Rask betalte 1600,- kr.\/ rigsdaler ? for grunden  og opkaldte herefter v\u00e6rket efter B\u00f8gild H\u00f8j. (kroner = 1 jan. 1875 –   overgang, naturalier\/penge\u00f8konomi)<\/p>\n\n\n\n

Han var en driftig og respekteret mand og  den f\u00f8rste p\u00e5 egnen der gik over til moderne drift, idet han byggede ringovn i 1897. Han lavede i gode  \u00e5r ca. 300.000 sten om \u00e5ret. – Ovnen der st\u00e5r der den dag i dag, blev grundig repareret i 1936 og fremefter (3-4 kamre hver vinter, Murer Frode Kristensen (1917) starter d. 2 jan. hvis det ikke er mandag) –    Frode er 14 december 2011 inviteret ud p\u00e5 B\u00f8dild Teglv. af Anny og Frands S\u00f8rensen (1947) til hyggelig gensyn og opfriskning af gamle minder.<\/p>\n\n\n\n

I M.A. 18.6.1984 l\u00e6ses, ca. 100 \u00e5rig skorsten bl\u00e6st omkuld af sikkerhedsm\u00e6ssige grunde.<\/p>\n\n\n\n

P. Petersen Rask var sogner\u00e5dsformand i Balle-G\u00f8dvad kommune i 1879 – 1891.<\/p>\n\n\n\n

I daglig tale Pe` Rask var en respekteret mand der med flid og dygtighed var med til at s\u00e6tte dagsordenen<\/p>\n\n\n\n

I Balle sogn.   –    Fik ved sin fratr\u00e6den for\u00e6rende et ur, dette ur er bevaret og i god stand.<\/p>\n\n\n\n

Oprettede legater bl.a. , Teglv\u00e6rksejer af Lysbro Peter Petersens 50 Aars f\u00f8dselsdagslegat 1896, til v\u00e6rdig tr\u00e6ngende i G\u00f8dvad \u2013 Balle kommuner.<\/p>\n\n\n\n

Med i udvalg ved Hvinningdals Forsamlingshus opf\u00f8relse, stod for \u00f8konomi og tilsyn, 1887.  Formand for byggeudvalget da Lysbro Mejeri bliver til i 1888. (Lysbro h\u00f8rte til Balle kommune indtil 1941 og Lysbrogade kaldtes indtil da N\u00f8rregade ud til Lysbro Fabrikker.)<\/p>\n\n\n\n

Det efterh\u00e5nden store teglv\u00e6rk gik videre til Thomas Nielsen Rasch (bonusbarn)  i 1904-1924.  \u2013<\/p>\n\n\n\n

(Thomas Rasch er ogs\u00e5 aktiv i det offentlige rum, idet han er med i udvalget der starter Alderslyst Forsamlingsbygning op i 1902.)  –  og P. Petersen Rask  bygger \u201dVilla B\u00f8gild\u201d i Silkeborg (Vestergade 111) d\u00f8r her 3 juni 1914.    –  Thomas Rasch overtager senere villaen.  –<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Thomas Rask -B\u00f8gild teglv\u00e6rk, ca. 1900 ( Silkeborg Arkiv B23618)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Tiden da Thomas Rasch overtager v\u00e6rket koster 1000 mursten  kr.15 – 18,-.<\/p>\n\n\n\n

I begyndelsen og ogs\u00e5 omkring \u00e5r 1900 blev leret forarbejdet med hestegang, en \u201ddiskentriller\u201d k\u00f8rte med trilleb\u00f8r leret hen p\u00e5 disken, hvor en dygtig \u201dstryger\u201d –  2 ad gangen – lavede 3000 stk. om dagen,<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8n 1,- kr. pr tusind, eller ca. kr. 65,- om m\u00e5neden. Arbejdsugen  var da 6 dage og op mod 70 timer.<\/p>\n\n\n\n

Thomas Raschs  datter Mathilde og svigers\u00f8n Frands Frandsen (1888-1976) overtager v\u00e6rket  1924 og driver det frem til 15 august 1960, (flytter til Aahavealle 4), da overtager datter Anna og svigers\u00f8n  Ejler S\u00f8rensen v\u00e6rket, produktionen stopper i 1965 og der s\u00e6lges ud af lageret.  Stordriften tager sin begyndelse. Frands Frandsen bliver 88 \u00e5r gammel.<\/p>\n\n\n\n

I 1950`erne blev stadig lavet h\u00e5ndstr\u00f8gne sten p\u00e5 gammeldags maner, p\u00e5 bestilling, – dog uden hestegang.<\/p>\n\n\n\n

Formand Tage Jensens kone Irene beherskede ogs\u00e5 \u201dkunsten som stryger\u201d.  Den flotte villa ved B\u00f8gild Teglv\u00e6rk er bygget af P. Petersens bror, og formen til de flotte frise og gesimssten (figursten) ved d\u00f8re og vinduer er bevaret.<\/p>\n\n\n\n

I 1953-54 fik jeg nogen gange lov at cykle med min far, (Ole Chr. Due) fra Funder N\u00f8rhede (Kongshedevej 5) til B\u00f8gild Teglv\u00e6rk p\u00e5 en l\u00f8rdag. Det var ret sp\u00e6ndende for en kn\u00e6gt p\u00e5 6-7 \u00e5r ude fra heden.<\/p>\n\n\n\n

Jeg husker leret blev gravet l\u00f8s og l\u00e6sset med h\u00e5ndkraft, 2 mand til hver tipvogn, 1 mand med en \u201dgris\u201d k\u00f8rte 2 vogne ad gangen leret frem til teglv\u00e6rket, hvor vognene med et spil blev trukket op til sumpem (\u00e6lteriet).<\/p>\n\n\n\n

(\u201dFrokoststuen\u201d i lergraven var et simpelt tr\u00e6skur p\u00e5 vel 2×2.5 m, med et hul under gulvet til at holde  mad og drikke tempereret.    Kl. 8.30 var frokost og jeg blev budt en dansk vand med brus til min madpakke, den kunne jeg ikke lide, og da jeg tidligere havde smagt lidt lyst \u00f8l sagde jeg,  \u201da\u00b4v\u00e6l h\u00e6llere ha en bajer\u201d.)<\/p>\n\n\n\n

(Kjellerup banen kom tv\u00e6rs gennem lergraven (som strakte sig til vest for hvor ringvejen er idag og var nabo til b\u00e5de De Forenede Teglv\u00e6rker og Lysbro Teglv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

Tipvognene blev t\u00f8mt ned i \u00e6lteren og tilf\u00f8rt vand af \u201dloftsmanden\u201d, og nogen gange lidt kalk , kul og savsmul alt efter hvad produktion man var i gang med.<\/p>\n\n\n\n

Herfra pressedes den bl\u00f8dgjorte ler ud i en \u201dfirkantet\u201d blok og en b\u00f8jle med tr\u00e5d p\u00e5, delte stenene.<\/p>\n\n\n\n

For hver 3 sten var et lille mellem rum, s\u00e5 (far) kunne l\u00f8fte dem (15 kast=45 stk. = ca. 40 ton pr\/dag) over p\u00e5 en flad trilleb\u00f8r, herfra k\u00f8rte 3 – 4 \u201dtrillere\u201d alt efter hvor langt hen eller  op man skulle i laderne, her sattes stenene p\u00e5 hylder. Havde man vabler eller en forbinding p\u00e5 en finger kunne det ses i stenene.<\/p>\n\n\n\n

Dagsproduktion ca. 19-24.000 stk.  (r\u00f8de – gule \u2013 cellesten – savsmuldssten – 6 tommer – og dr\u00e6nr\u00f8r)<\/p>\n\n\n\n

Efter nogle dage alt efter vejr og vind skulle stenene \u201dklampes\u201d (skilles), det var p\u00e5 akkord s\u00e5 det skulle g\u00e5 st\u00e6rkt.  –  Sen nattefrost kunne i v\u00e6rste fald \u00f8del\u00e6gge en dagsproduktion. (t\u00f8nder med gl\u00f8der)<\/p>\n\n\n\n

Vejret kunne ogs\u00e5 v\u00e6re for godt, s\u00e5 sattes skodder eller s\u00e6kkel\u00e6rred p\u00e5 laderne.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r stenene var tilpas t\u00f8rre blev de k\u00f8rt p\u00e5 lager t\u00e6t p\u00e5  eller direkte i ovnen, stablet med mellemrum og br\u00e6ndkamre (br\u00e6nderen satte en stage ned gennem fyrhullet),Der blev sat skot (papirv\u00e6g for at styre tr\u00e6k) og porten muret til og ilden gik s\u00e5 i ring og efter ca. en uge var turen rundt og stenene klar til salg.<\/p>\n\n\n\n

Det skete gennem Teglv\u00e6rkernes salgskontor, og Helmer Laursen var chauff\u00f8r p\u00e5 B\u00f8gilds  Bedford lastbil.<\/p>\n\n\n\n

Omkring det tidspunkt blev der i det gamle kedelhus (der stod nu en k\u00e6mpe elmotor, der med et virvar af remme holdt maskinerne i gang) –  lavet stort flot toilet og baderum med hvide fliser til medarbejderne, til stor gl\u00e6de ikke mindst for ovnfolkene, hvor der var varmt og st\u00f8vet. Tidligere var kun et \u00e5bent das, hvor man kunne beskydes med lerklumper af \u201dvennerne\u201d, hvad der kom ud det ? g\u00e6t selv.<\/p>\n\n\n\n

T\u00e6t p\u00e5 indgangen (til bad) stod den gamle skorsten fra dampmaskinen, og den var n\u00e6sten hvert \u00e5r beboet med et storkepar.<\/p>\n\n\n\n

Hvis man var uheldig kunne man risikere at skulle have et ekstra bad !<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r der var \u00f8l pause sad hele flokken (incl. Frands Frandsen og formand Tage Jensen) p\u00e5 slidskerne der fordelte sig ud til laderne.<\/p>\n\n\n\n

Man fornemmede at der var en god og afslappet stemning p\u00e5 teglv\u00e6rket, trods det h\u00e5rde arbejde.<\/p>\n\n\n\n

Nogen gange var jeg sendebud til en af de mange butikker p\u00e5 Lysbrogade, s\u00e5 kunne der v\u00e6re 5 \u00f8re i drikkepenge (5 pinokiokugler)<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 ovnen var det de 4 br\u00e6ndere\u00b4s opgave at holde den rigtige temperatur i ilden (vagtskifte  04.00 \u2013 12.00 – 20.00) Der skulle k\u00f8res kul op p\u00e5 ovnen fra en lade(trilleb\u00f8r), og for hver 20-30 minutter fyrede man med en lille h\u00e5ndskovl ned i nogle sm\u00e5 luger, br\u00e6nderen skulle kunne se temperaturen p\u00e5 farven i ilden. (ca.970-1050 gr.)  Midt p\u00e5 ovnen var et lille beskedent tr\u00e6hus som opholdsrum. Br\u00e6nderen skulle gemme sin cigaraske til ejeren`s snus.<\/p>\n\n\n\n

Engang da den 28 m h\u00f8je skorsten  skulle repareres, fortalte min far ved aftensmaden drabelige historier om hvor tynd skorstenen blev jo h\u00f8jere skorstensbyggeren kom op med sit stillads, og en dag havde skorstensv\u00e6ggen kun tykkelse som en t\u00e6ndstik\u00e6skes l\u00e6ngde.<\/p>\n\n\n\n

Noget m\u00e5 der jo have v\u00e6ret om snakken, for dagen efter faldt skorstensbyggeren ned, han var dog heldig og ramme taget mellem to sp\u00e6r, tag og l\u00e6gte tog af for faldet og han landede i det lag sand der lagde p\u00e5 ovnen, uden at v\u00e6re kommet alvorligt til skade.<\/p>\n\n\n\n

Datidens farende svende kunne f\u00e5 natlogi, de fik et stykke `skot`papir og kunne ligge sig p\u00e5 sandet \u201dbagved ilden\u201d. Men de m\u00e5tte tidligt op om morgenen og videre p\u00e5 valsen.<\/p>\n\n\n\n

Industrialiseringen tog i midten af det 1800 \u00e5rhundrede sin begyndelse med bl.a. teglv\u00e6rkerne og man var sin egen lykkes smed. Men for de mange der fik job, gik det fra at v\u00e6re meget fattige, til liges\u00e5 stille at tjene til et bedre hjem, bil, k\u00f8leskab og fjernsyn o.s.v. kom til hen ad vejen i min barndom.<\/p>\n\n\n\n

Og siden er det g\u00e5et st\u00e6rkt.<\/p>\n\n\n\n

Anny og Frands S\u00f8rensen  er  6`generation p\u00e5 B\u00f8gild Teglv\u00e6rk og 7` er klar n\u00e5r den tid kommer. (2015)<\/p>\n\n\n\n

Ligesom p\u00e5 De Forenede og Lysbro Teglv\u00e6rker`s grunde vil der efter planerne sandsynligvis en dag ogs\u00e5 blive boliger p\u00e5 den 10 ha. natursk\u00f8nne grund. (MJA 03.11.11) – Lokalplan med 23 parcelhuse i eksisterende terr\u00e6n.<\/p>\n\n\n\n

Frode Kristensen fort\u00e6ller at \u201dRasmus Rullegardin\u201d (gl. s\u00f8mand) passede dampmaskinen, der skulle certifikat til.  Der var gravet gr\u00f8ft fra Lys\u00e5 op til Lysbrogade hvorfra man tog vand til maskinen.<\/p>\n\n\n\n

Den k\u00f8rte til f\u00f8rst i 1940`erne, hvorefter en stor elmotor tog over.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Hestetrukne tipvogne, der k\u00f8rte ler ind p\u00e5 teglv\u00e6rket vest for teglv\u00e6rket ca. 1940    <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

(Silkeborg Arkiv B2335)<\/p>\n\n\n\n

Og  Kristian fra Funder Mark der passede \u00e6lteriet, som havde sin Isl\u00e6nderhest med ved siden af cyklen mandag morgen, den trak tipvognene fra lergraven hen til \u201dtovbanen\u201d op til \u00e6lteriet.<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag middag fik den s\u00e5 lov at komme med hjem igen og arbejde p\u00e5 husmandsstedet.<\/p>\n\n\n\n

\u00c6lteriet var oprindelig i tr\u00e6, og var slut 50`erne ved at r\u00e5dne og Frode murede en ny i tegl.<\/p>\n\n\n\n

Halvor Rhode var h\u00e5ndstryger og boede til leje ved Andreas `Lyn` p\u00e5 Herningvej 90 – (senere Vognmand \u00c5ge Lysbro.) – Halvor satte lejligheden fin i stand, Andreas mente s\u00e5 kunne lejen stige med 5 kr pr\/md.<\/p>\n\n\n\n

Bygninger, en del tr\u00e6er og ovnen bliver fjernet i april\/maj 2016 –  flytter over 30.000 kbm jord fra B\u00f8gildh\u00f8j til eng. og Birck og Co. st\u00f8ber den f\u00f8rste sokkel 11 august 2016 til 57 stk. t\u00e6t lav – f\u00f8rste indflytning 15 dec. 2016.<\/p>\n\n\n\n

Man kan undre sig over, med trecifrede million overskud, at byggefirmaet ikke kunne udf\u00f8re den planlagte sti forbi den lille s\u00f8 og under Kjellerupbanen mellem B\u00f8gild og Kingo grunden. Det kunne v\u00e6re et rigtig hyggeligt og rekreativt sted omr\u00e5dets beboere, men det er ikke just det der har haft firmaets interesse.<\/p>\n\n\n\n

Starter i uge 47 2016 p\u00e5 \u201d\u00c5ge Lysbro\u201d grunden med 74 boliger i 2 plan. – Her rammes 700 14 m lange beton p\u00e6le ned, det viser sig senere at det ikke var nok, husene f\u00e5r s\u00e6tnings skader m.v. (afl\u00f8b)<\/p>\n\n\n\n

\/ Henning Due<\/p>\n\n\n\n

I 1942 k\u00f8bte De forenede Teglv\u00e6rker, Lysbro Teglv\u00e6rk og B\u00f8gild teglv\u00e6rk Funderskovhuse teglv\u00e6rk<\/p>\n\n\n\n

De indgik en  overenskomst  som ses her  FLF.Teglv\u00e6rk.Overenskomst<\/a>\/ Frans S\u00f8rensen<\/p>\n\n\n

Ved pilen ses  “Grisen”( lille tog)  der k\u00f8rte ler fra lergraven (Lysbrolysningen ) til B\u00f8gild teglv\u00e6rk<\/p>\n\n\n

\"\"
Grisen – tipvogn ved lergraven B\u00f8gild teglv\u00e6rk- nu Lysbrolysningen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
“Triller” teglv\u00e6rksarbejder 1940\n(B1015)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Teglv\u00e6rksarbejder ca 1940 (Silkeborg Arkiv B1015)<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Siddende i midten med str\u00e5hat: Frands Marius Frandsen, ejer af B\u00f8gild Teglv\u00e6rk (ejer 1924-1960)Silkeborg Arkiv B 16870<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Silkeborg Arkiv B23631- Der transporteres mursten fra teglv\u00e6rket<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Silkeborg Arkiv B 23641<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I 1838 k\u00f8bte Thomas Nielsen fra K\u00e6rsg\u00e5rd i Balle Kirkeby en parcel i Lysbro, og her byggede han en ejendom. Thomas Nielsen var glarmester, og han havde en datter , som hed Mette Marie Thomsen. Mette Marie f\u00e5r en s\u00f8n med ungkarl v\u00e6ver Peder Henriksen, men de bliver ikke gift. S\u00f8nnen f\u00e5r navnet Thomas Nielsen […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":49,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"site-sidebar-layout":"no-sidebar","site-content-layout":"narrow-container","ast-site-content-layout":"narrow-width-container","site-content-style":"unboxed","site-sidebar-style":"unboxed","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-73","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/73","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=73"}],"version-history":[{"count":43,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/73\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1983,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/73\/revisions\/1983"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/49"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lysbrohistorier.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=73"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}