Skrevet af Gunnar og Randi Nielsen, og Peter og Gerda Hegelund
Begge ægtepar boede i Lysbro i mange år, Peter Hegelund arbejdede på Lysbro teglværk og Gunnar Nielsen var værkfører på Lysbro Fabrikker – de har samlet mange oplysninger om gader, veje, butikker, virksomheder og foreninger i Lysbro det har de nedfældet 15 sider
som ses her Gader,veje, butikker mm
Foreningsliv i Lysbro
Lysbro Borgerforening
Før i tiden var der et godt foreningsliv i Lysbro. Men det er ligeså stille ebbet ud. Nu mangler man jo også samlingsstedet for fester, da Hotel Lysbro er nedlagt og omdannet til forsorgshjem. Mange private fester blev holdt der.
Af foreninger var der: Lysbro Borgerforening fra 15/10-1929. Her blev holdt juletræsfest 2. juledag, sommerudflugter, Lotterispil, Dilettant, Karneval m.v.)
/Gerda og Peter Hegelund, Randi og Gunner Nielsen
Fra Alfred Hesels billedalbum
– Er der mange billeder fra Dilettant forestillinger – Lysbro Dilettanterne var “berømte” fremgår det af avisomtalerne- Så i 1950’erne var der gang i borgerforeningen
Billeder er fra Alfred Hesels billedalbum, udlånt af Funder lokalhistorisk forening.
Alfred Hesel var murermester og han boede på Herningvej 10 – en Villa han selv byggede
Foreningen af Grundejere paa Lysbrohus Markjorder
blev stiftet en grundejerforening 3.juli 1946 –
Foreningen havde kontakt til myndigheder som kommune og politi også dengang kæmpede man også med for høj fart ad Herningvej – man var glade for at kommunen havde sørget for lys gennem skoven, og for cykelstier – dog manglede meget bedre vedligehold af vejen.
På generalforsamling i 1962 fremgår det bla. af referatet : “at vejbanen er så hullet at cyklister og forgængere i regnvejr oversprøjtes med vand når bilerne passerer hullerne.
Man kunne også også tænke sig der blev gjort noget ved Lyså, der sommetider er stærkt ildelugtende på grund af dårlige septitanke.”
Der blev holdt generalforsamling på Lysbro kro.
Der blev også tid til en sang – det vides ikke hvem forfatteren er
/ Nina