Tjenestepige hos Errboe i 1949

Sonja Pørtner er i 1949 17 år gammel og har været et år i huset i en slagterforretning i Farsø, men nu skal der sket noget nyt og hun sætter en annonce i Silkeborg Avis, hun vil gerne lære finere madlavning.   Hun får `en henvendelse.

1 maj tager Sonja bus til Viborg, og Rødkjærsbro og tog til Lysbro station, ansat uden forudgående møde, men med en god anbefaling fra slagteren i Farsø.

Månedslønnen starter med 140,- kr. pr/md.,  incl. kost og logi, arbejdstid fra morgenmad  kl. 7.00 til opvasken er afsluttet 21.00,  Fri efter middagsmaden onsdag eftermiddag og hver anden søndag. (rejsen til Farsø koster kr. 25.-)  Ved pigeværelserne i kælderen er der bad med varmt vand, det hørte til sjældenheder dengang.

Sonja husker tydelig den første aften hos familien Agnete og Johannes Errboe, (Johs. Errboe havde hjulpet Erik Nyholm i gang med nogle ørreddamme i Hørbylunde, som supplement til kunsten), –   han var på besøg denne aften, og dagen efter skulle han rejse til USA, og kommer hjem igen et år senere med sin Janet, der venter tvillinger. Men det er en helt anden spændende historie.

Og så er der lige det at skal vænne sig til at det er,  De og Dem til Hr. og Fru Errboe og frøken Pørtner , ikke Sonja.

Der kan være op til er ca. 18 personer til morgen, middagsmad, eftermiddagskaffe og aftensmad.

Der er også ansat stuepige i huset ( Lysbrolund der er bygget i 1933)  det er Lilly som er 16 år, hendes opgave er rengøring og servering og lidt hjælp i køkkenet.

I sommertiden er gartner Ølgård garant for friske grøntsager og bær fra urtehaven ved siden af Klækkehuset, han præsterede en sommerdag at møde op med 17 bakker jordbær og også de fineste hindbær.

Løjtnant Henry Dahl fra nabogården Møllehovedgård kommer hverdag med 3 liter frisk mælk, her skulle fløden skummes til kaffen og æblekagen.

Indimellem skulle der laves mad til gæsterne også, det kunne være Gdr. Nislev og frue fra gl. Kjærsgård, lærer  Emborg fra Vinthers Gymnasium eller familien Richardt fra Hørbylunde, og når der kom kunder fra Norge, Sverige, Østrig og andre steder fra, så skulle gul, grøn, eller blå værelse gøres klar. Johs. Errboe havde investeret i en åben Ford Lincoln, en stor og speciel 12 cylindret bil som Åge Lysbro have fragtet hjem fra Thy, og han gav gerne gæsterne en frisk køretur.

Sonja fortæller at Johs. Errboe  plantede mange frugttræer og buske, podede kristtjørn og misteltene, som i øvrigt stadig kan ses i området, men i kirsebær sæsonen havde Johs. Errboe set sig gal på solsorterne og skudt 17, som han gerne ville have serveret til aftensmaden, lidt en uoverskuelig opgave for en 17 årig pige. –  og en dag ønskede Johs. Errboe anrettet portions ørred og den skulle være blå ! (dampet i eddikke)  –  Kørvelsuppe med porcerede æg voldte også besvær i begyndelsen, og det kunne give en kraftig irettesættelse, Agnete kunne godt være lidt skrap indimellem.

–  men der var dog også ros,  Peter Richardt var vild med min ÆGGEKAGE !

Det bemærkes at maden blev lavet på et stort brændekomfur, fyret med tørv fra eget værk i Hørbylunde, og der skulle altid stå 2 kobberkander med varmt vand på komfuret.

Agnete Errboe gik nogen gange selv gennem bakkerne og skoven op til Hvinningdal, hvor slagter Rafn fra Skægkær havde et lille kødudsalg ved Rolf Kragesvej, ejede på det tidspunkt også Nørskovgård der også ligger oven for bakkerne mod Funder By.

Det fortælles at han under og lige efter krigen kørte med hestetrukket udsalgsvogn ( Ford A) i og omkring Lysbro og Skægkær.

– efterfølgende udskifter han sin gamle Ford A 1929, som Funder Karrosserifabrik havde opbygget til ham.

Agnete Errboe stod selv for indkøb og der manglede aldrig noget.

Johs. Errboe var mange gange oppe om natten for at sikre sig at riste og andet ikke stoppede til,  rent kildevand var alfa og omega i ægproduktionen og ørreddammene.

Så Johs. Errboe var ikke så tidlig oppe om morgenen, og Sonja måtte tage telefonen når der var besked med afsendelse af fisk fra Hirtshals og Skagen, så vidste fiskemester Hans Hass hvornår det kunne hentes på Silkeborg Banegård, på daværende tidspunkt kørte man ud til svoger Peter Richardt i Hørbylunde for at hakke fisken til foder.

En maj aften går Sonja en tur over til den Sorte Bro ved Lyså, her møder hun et par unge mennesker der leder efter Møller Sørensen`s  kat  –  (Lysbrohus)

De unge mennesker er Inger og Egon Knudsen, de fortæller at de har overtaget Møller Sørensen`s vognmandsforretning,       (Egon har tidligere været ansat)

De er også ved at fælde træer på Skovløbervej 7, og bygger her hus i 1950.

–  det bliver til et mangeårigt venskab med Inger og Egon Knudsen.

Egon Knudsen kører forskellige opgaver for Johs. Errboe, og en dag skal der køres ørreder til Lemming Dambrug, Egon tilbyder at Sonja kan komme med på turen for at se hvilken egn hun er landet,  –  det var en onsdag fri eftermiddag.

Sonja husker også at der i skrænten nord for villaen Lysbrolund, var gravet et stråtækt hus ind i skrænten til opbevaring af is,  til isning af ørredæg til eksport.

Isen blev simpelthen savet ud i søerne om vinteren, kørt hjem af Egon Knudsen og tildækket med halmmåtter.

Sonja`s oldefar Frederik Pørtner er naver og er vandret op igennem Tyskland og kommer til Silkeborg i ca.1850  og er teglmester på Sølund Teglværk i 1854 (rester af Teglværket bliver fundet under motorvejsbyggeriet i 2014)

Drewsen har fået 10 tyske piger hertil, som arbejder på Papirfabrikken og bor på Hovedgården. Peder bliver gift med en af dem i 1857.

Sonja møder Peder Marinus Madsen på Hotel Lysbro (ejes da af Albert Hajring) her er der bal hver anden lørdag, som er meget populære på det tidspunkt.     –  Sonja holder sin 18 års fødselsdag på Hotellet i 1950.

Peder`s barndomshjem er Kjærshøjvej 7 og på nr. 8 og 10 har vognmand Aksel Leth  fabrikation af fiskekasser og brændehandel, Peder har sin gang her, og der leveres fiskekasser til Hvidesande og Errboe.

Peder har lært at køre lastbil ved Åge Lysbro, men er ansat ved Lautrop på Lysbro Teglværk hvor han kører mur og tagsten ud til byggepladserne.

Under reparation af den 30 meter høje skorsten var Peder oppe og tage billeder ud over Teglværket og Lysbro.

Sporet går over Møllebækken til lergraven på Valhallavej

Sonja og Peder bliver gift i 1953 og bor først på Grønnegade, Nylandsvej, bygger hus på Kejlstrupvej 64 som fritidsbyggeri, men da Lupinvej bliver opført foretrækker de at flytte på landet.

Det bliver Nyløkkevej 10 ved Hårup, i øvrigt Egon Knudsens barndomshjem.

Det bliver base for den anlægsgartner virksomhed som nu er deres levevej,  –  d.v.s. opgaverne er mangeartede så som ombygning af  portaler i kampesten i Vrads for arkitekt Koppel. Tekstilfabrikant Knud Balle ligeledes i Vrads og ørelæge Mogensen `Poppelhuset` på Dannevirkevej er også på kundelisten for Sonja og Peder`kreative evner.

Også gulvbelægning i det nye Kvickly i Silkeborg 1974. –  (gulvlæggerkursus i Holland)

Peder Madsen er meget optaget af J.A.K. tanken ligesom Jens Kingo Carlsen, og er med på rejsen da J.A.K. filialen bygges på Torvet 9 i Silkeborg, det var meget frivilligt arbejde, Sonja havde bl. a. til opgave at montere fodlister i huset, og fik titel af   `fodlistemester`.  –  Senere bliver det der i dag er Folkesparrekassen på Herningvej i Lysbro.   Peder Madsen er med i bestyrelsen og den stærke bevægelse i Funder/Lysbro som kæmpede for deres ideologi, og trods en del modgang, er de forkæmperne for den i dag succesfulde Folkesparrekasse i Lysbro.  (Middelfart Sparrekasse 2022)

Sonja fortæller at under byggeri og anlæg af Folkesparrekassen har Jens Kingo fødselsdag og han frabeder sig en gave, men hun bliver af Jens Kingo, bedt om at købe en Blodbøg hos gartner Overby i Alderslyst i stedet,  og det er den flotte Blodbøg der i dag står mellem Folkesparrekassen og Funderholmevej.

Sonja har også været med til at placere den store ”datosten”  indvielsen, og med en stor gummiged hente brosten omme fra lagerpladsen, ved om og tilbygning af Folkesparrekassen.

Sådan har det været i hele forløbet, et stærkt sammenhold og en vilje til at iværksætte og gennemføre ideerne.

Ulykkeligvis dør Peder Madsen i 1984, kun 55 år gammel, og verden så pludseligt helt anderledes ud for Sonja, med Nyløkkegård og anlægsgartnervirksomheden.

Efterfølgende arbejder Sonja bl. a. hos Jens Jensen da han starter Storkøb/Trica Supermarkedet på Borgergade, tidligere havde Gunnar Tandrup drevet Dieselhuset  med salg lastbiler og traktorer på adressen. I en årrække efter var der ølstue (Rottehullet) i det gamle drejeværksted i kælderen. Jysk Sengetøjslager var her også sammen med Storkøb.

Pudsigt nok bor Sonja i en andelsbolig netop på denne adresse i dag.

Kilde:   8 jan. 2020 –  Sonja Pørtner Madsen / Henning

21 jan. 2020 Sonja hos /Bjarne Funderlokalh. arkiv

Scroll to Top