En fortælling om en gruppe mennesker der nærmest arbejdede 24-7 for et bedre samfund.
Forløberen for Folkesparrekassen der nu har hovedsæde i Lysbro, kan vel godt siges at være, at Jens Kingo Carlsen er militærnægter i Kompedal i 1940, og hører et af Landinspektør Kristian Engelbrecht Kristiansen mange foredrag.
Folkesparrekassen har en særlig historie idet den oprindeligt er opstået ud fra tanken Jord, Arbejde, Kapital.
I 1931 udtænkte landinspektør Kristian Engelbrecht Kristiansen født 1882 , hans bror Gartner Frederik Karl Kristiansen og Johannes Hohlenberg regler til et rentefrit pengesystem.
Det var bl. a. krakket i Wall Street 1929 og den dårlige økonomi og tanken om hvor mange gange et kreditforeningslån blev multificeret inden var betalt tilbage med kurstab og renters rente.
– (eks. lån 50.000, kurs 80, netto 40.000, 5% rente = kr. 2500 i 60 år = 150.000)
Forhistorien til J.A.K. kan siges og starte sammen med industrialiseringen i Lysbro, 1 nov. 1898 rejser Kirstine fra Grølsted ved Fårvang, med toget til Forlev ved Slagelse. Her skal hun være husbestyrerinde.
– (J.A.K. vender senere tilbage til Grølsted med succes)
Johannes er ungkarl på en gammel firelænget gård `Bakkely` i Vemmelev, og på vej hjem i hestevognen blev hun indprentet nøjsomhed.
Kirstine var en glad pige og Johannes gjorde sig jævnligt ærinde i køkkenet, men det gjorde broderen Frederik også,
Så allerede ved juletid var der amoriner i luften. – De bliver gift 16 okt. 1899.
Frederik`s endnu ældre gård `Mormorminde` opbygges på ny af selvlavede mursten (mileovn ?), og et udfordrende liv ligger foran dem. – 14 maj 1900 kommer Peter til verden, 2 måneder for tidligt, der var fremdrift fra start – i 1901 Sigvard, – 1903 Alfred – og i 1905 Martha, opkaldt efter brødrenes mor Martha på `Møllegården` også i Vemmelev.
1 april 1913 flytter familien til en større gård Ulstrupgård i Gørlev, hvor de første nætters søvn forstyrres af rotter.
Peter havde det svært i skolen, selv ville han gerne have været i privatskole, men det fik han ikke lov til.
Slutter skolen som 14 årig og arbejder hjemme på gården. – Han vil nu gerne på efterskole til 1 nov.
Betingelsen er at i stedet for at det er 4 læs til roefabrikken om dagen, så 5 læs og november med.
Så først start 1 dec., det kostede ekstra indsats for at indhente de andre elever.
Det blev et vendepunkt for 15 årrige Peter. – Forstander Nylev og hans kone berigede skolens elever med god atmosfære, forståelse og hjælpsomhed, og forstod at udvikle elevernes evner og talenter.
Hjemme igen på Ultrupgård var det under krigens svære vilkår. – Sommeren 1917 rejser Peter til Anderupgård hestestutteri ved Odense, hans mor er bekymret, der er krig og den spanske syge raser. – Også et ophold på en gård ved Roskilde.
1 nov. 1920 ophold på Ryslinge Højskole – Peter blev grebet af trangen til fornyelse, og en lærer tilbød samarbejde til diskussions og foredrags aftener, bl.a. georgi ?, økologi, religion, politik, (Retsforbundet)
3 nov. 1921 er det efter nogen overvejelse Tune Landboskole (144 elever) – Her fik Forstander Niels Bredkjær stor indflyelse på Peter`s videre liv, det blev en vinter med en fantastisk berigende lærdom.
Foråret 1922 igen hjem til Ultrupgård og en af mor`s piger på gården (Valborg) har sat Peter`s hjerte i brand.
I sommeren 1923 ledes efter en gård – Taulegård, (51 tdl.) Årslev ved Slagelse bliver Valborg og Peter`s nye hjem, de bliver gift 16 okt. 1923. – stort bondebryllup som sig hør og bør på Peters forældres bryllupsdag
Peter har store visioner om avlsarbejde og økologi og det lykkedes lige så stille, og med en enorm indsats også med foreningsarbejde og med besøg på mønstergården. – også Retsforbundet optog tid.
8 aug. 1927 kommer Grethe til verden – 14 maj 1932 Inge – og 17 maj 1936 Tove.
I sommeren 1931 hvor krisen kradsede, bliver Peter inviteret til møde på Casino i Slagelse.
Landinspektør Kristian Engelbrecht Kristiansen er foredragsholder for 160 fremmødte, Peter har sin gode nabo Johannes med.
K.E.K.`s filosofi er – `Krisen er ikke tilfældig, men følger af fejlagtig økonomi` – og argumenterer for rente fri økonomi.
På vej hjem siger Peter til Johannes, det er ikke eneste gang jeg møder K.E.K. og det kom i høj grad til at holde stik.
I 1934 var de klar med vedtægter, grundregler og samstyrelse for J A K, med hovedsæde i Brande.
Der planlægges afregningscentral med adr. på Banegårdplads i Århus, her skulle formidles Produktions Omsætning uden anvendelse af udbyttende omsætningsmidler. – kun udgifter til administration.
Allerede i 1931 var man klar med andelspenge, det blev dog forbudt igen i 1932
2 april 1934 udkommer J.A.K. bladet hver anden dag til 7000 abonnenter.
Det var en tid hvor Kristiansen brødrene nærmest arbejdede i døgndrift, med flere møder om dagen og nogen gange op til 6000 tilhørere. – I 1934 er K.E.K.`s søn Halfdan stud. polyt. og indgår i organisationen – Begge brødre opstillede også til folketinget (1939), men kom ikke ind, på trods af flest stemmer i forhold til modkandidat.
Lov af 2 maj 1934 var en hindring for J A K – så en deputation på 40 med K.E.K. i spidsen søgte foretræde for ministre fra radikale, venstre, og en bedugget Stauning. – En rystende oplevelse uden større effekt,
– og alligevel i folkemunde kaldt J A K loven.
Så det var op ad bakke, Clearings centralen på Banegårdsplads i Århus (23 maj 1934) havde kæmpe succes, men var en tårn i øjet både for Banker, Nationalbanken og Christiansborg, og det fik følger, en embedsmand mødte op og ville lukke kontoret, K.E.K. gik i rette med embedsmanden, men efter en telefonbox samtale med ministeriet udførte han ordren. – Embedsmanden var senere finansminister Thorkild Kristensen
På Taulegård var der problemer med sygdomsangreb i marken – avlsarbejdet med grisebesætning hæmmede den biologiske drift, så der skulle omlægges til kvægdrift igen og rotation med bælgplanter (kvælstoffremmende)
Også egen livsførelse og en stor omgangskreds optog Peter og K.E.K., vegetarisme var sjælden på det tidspunkt og Valborg var af den gamle skole og ikke helt med på galajen, – mente at Peter var ved at blive vanskelig, sær og nogen gange endda hensynsløs. – Fra 4 april 1934 var Peter vegetar og det fik følger.
Tidens mange problemer, landbrugskrise, tvangsaktioner (1932 2029 stk. – 1933 1332 stk.) , arbejdsløshed (for nogle fag 40%), og de mange bevægelser i folkelivet optog Peter.
Så spændetrøje og binding hjemme på Taulegård var ikke længere lykken, et brud var på vej – en voldsom turbulens i familien – en skilsmisse i en bondefamilie var det grueligste der kunne ske.
– vi havde lovet hinanden troskab til døden os skiller, – men hvilken død ?
6 april 1940 er der en større artikel i J.A.K. bladet om brødrene Kristiansens fars jordefærd i Hovborg Kirke.
Få dage efter bryder krigen ud, og 13 april kommenterer `førstestyreren` (K.E.K.)
– J.A.K. er også i denne alvorsstund at finde på fredens, forståelsens og besindighedens vej.
Dette tema blev fortsat i de følgende numre, for det var `samfundssystemerne` der var galt med, og opfordrede til
`Vær med i vort fredsarbejde`
`Førstestyreren` fastslår i en artikel 7 sept. – Det politiske og økonomiske sammenbrud inden for de såkaldte demokratier skyldes de `demokratiske politikers` og `demokratiske presses` leflen for pengevælde og magtbegær.
De to brødre er daglig på farten over hele landet til velbesøgte foredrag (under vanskelige forhold)
Bror Frederik (gartneren) har nu fået lysbilledapparat tillige.
Det var svære tider i begyndelsen af krigen, hovedkontoret flyttes fra Brande til Odense.
Økologi fylder meget i J.A.K. og i 1942 er der tanker om at købe en gård på 350 tdl. som så skulle forpagtes ud til dygtige J.A.K. landmænd – noget `gartneren` argumenterede meget for i sine lysbillede foredrag.
Det bliver dog i stedet Handelsselskabet der i 1942 køber en villa i Odense som bliver hjemsted for J.A.K. og i 1943 også for `førstestyreren` – ( begrebet `manden fra Brande` var blevet en belastning) B villa
Foråret 1943 er der valg – som omtalt `mistede` K.E.K. sit mandat i 1939 og man drøftede hvilken stilling bevægelsen skulle indtage, men K.E.K. kunne ikke glemme `bedrageriet` – partierne ønskede at udelukke J.A.K.
Da valgresultatet forelå med en stemmeprocent på næsten 90, kunne Kristiansen ikke holde sin vrede tilbage.
`Befolkningen kan lokkes til hvad som helst` var hans konklusion.
1 aug. 1941 sælges Taulegård – Valborg får et hus i Høng, børnene bryder med deres far og flytter med Valborg.
DKW bil, jysk følhoppe og 6 bistader, værdi kr. 16.000 + 12.000 i kontanter (halvpart) var hvad Peter havde at gøre med.
Oldhøjgård , 31 tdl. På østsiden af Issefjorden blev det næste hjemsted for Peter (købspris kr. 82.000)
Økologen vakte opsigt på egnen – Ragnhild var lærer på Grethes (ældste datter) friskole og samme interesse for ungdomsarbejde, samfundsliv og livsindstilling som Peter. – Og de fatter interesse for hinanden.
Forholdet til Valborg og pigerne er ikke godt og skilsmissen er trukket i langdrag.
Men i foråret 1943 bliver Ranghild tilbudt at flytte til Oldhøjgård – året efter er der bryllup på Ranghilds fødselsdag 1 juli.
Efter 5 år er der opbygget en jersey besætning på 25 køer og 30 ungdyr.
Stuen på Oldhøjgård bliver samlingssted for en læsekreds, indtil man måtte ty til større lokaler på skolen, i krigens tid var ikke så mange andre tilbud. – Tyskerne gav dog dispensation til høstgilde, men ville holde vagt.
Rudolf Steiners jordbrugs tanker, naturvidenskab, foreningsarbejde, foredrag rundt i landet og især J.A.K. tog meget af Peters tid.
Besøg fra Norge, Sverige, Tyskland, Indien og sågar en Ægyptisk Cadillac fandt vej til Oldhøjgård.
En dag ringede Forstander Bredkjær fra Tune Lanboskole, han havde overværet et møde med K.E.K., men fangedes ikke. – Vil du Peter komme til din gamle skole og fortælle om J.A.K.
Peter fik efter mødet stående klapsalver fra 140 elever og Bredkjær bemærkede, – det er en gammel Tune elev.
Det blev til endnu et besøg om giftfri landbrugsdrift og skolen besøgte senere flere gange Oldhøjgård.
Det bimler, bamler, spirer og gror på Oldhøjgård og 17 maj 1946, (Ranghild 43 år gammel) er der familieforøgelse.
Elin Kjær Madsen bliver døbt hjemme, Peters mor kan ikke acceptere afstandtagen fra kirken og deltager ikke.
De unge svenske landbrugselever var vidner til nogle kritiske taler, af bl.a. K.E.K. og hustru, flere er ængstelige ved den kirkelige afstandtagen. – Elin får økologisk hvedesuppe og vokser sig stor og sund.
I øvrigt gjorde Ragnhild opmærksom på i annoncen, når hun søgte ung pige til gården, at det var et vegetar og rygefri hjem, rygning var ikke velset i J.A.K. filosofien.
I 1947 er der invitation til en række foredrag i bl.a. Kalmar og Stokholm, døtrene Inge og Tove der nu er 15 og 11 tager mod tilbudet fra deres far, om at komme med og er med på rundtur til Skansen og Djurgården m. m. – senere er de også med på en tur til Lund universitet, med en masse oplevelser til følge – der er heldigvis kommet forsoning.
Ejendomssselskabet bliver tilføjet i 1947, stifterne var blandt mange andre Peter Madsen, Martin Boller.
K.E.K. og hans søn Halfdan udgør direktionen.
14 juni 1948 kommer Uffe til verden – navnet Uffe kommer fra en yndet fortælling Ranghild har fra skolen om Kong Vemund`s svær – `skræp` som klag 2 gange for den gamle blinde konges øren, og to kæmper overvundet`.
Peters mor tog igen afstand fra hjemmedåben. – K.E.K. holdt igen tale og lovede Uffe en lys fremtid.
Elin og Uffe får i de første skoleår hjemmeundervisning.15 nov. 1949 afsløres mindesten over Frederik Karl Kristiansen (gartneren) som i en alder på kun 60 år er afgået ved døden. (1948) – `Medstifter af J.A.K.` – kom der til at stå på stenen.
`gartneren` var pioneren, rejsesekretæren, med næsten daglige artikler i JAK bladet og på et tidspunkt også redaktør, sangskriver til diverse arrangementer, næsten daglige lysbilledforedrag rundt i hele landet, – og her havde han et særligt forhold til de unge, han forstod deres problemer og talte deres sprog.
Belønningen var usselt mammon, familien levede meget spartansk, – det var ideologien der drev værket.
Det blev ikke til generationsskifte på trods af det store afsavn af `gartneren` og at K.E.K. var ved at nærme sig 70 år.
Det første J A K kontor åbner med succes i Middelfart i 1958, ( fra 1959-64 er der en vækst fra 3,9 til 39 mill. kr.). Der er stiftende generalforsamling i Middelfart K.E.K. bliver formand, Peter frasiger sig næstformandsposten grundet afstanden.
Denne sommer er der utallige møder med tilsynet med banker og sparrekasser og ministeriet. – det var tunge forhandlinger. – dette år var Peter ude til 149 møder landet over, udover det talrige møder på Oldhøjgård
– det var et slid.
Med 21 filialer, 30 kontorer og en balance på 5 milliarder blev 1968 det største år for J.A.K.
Uffe Madsen får senere en elevplads i Middelfart (1964)
Oldhøjgård 1963 – vilkårene blev trange, økonomi/priserne var ugunstige, mange unge mennesker søgte mere frihed og penge i byerne. – Ranghild sled med bedriften, – men det kan misbruges.
Ranghild var den klogeste, – tiden var inde til nytænkning og i samråd med Elin og Uffe (17 og 15 år) overdrages Oldhøjgård til ny ejer 31 juli 1963, – efter 22 år med succesrig økologisk drift. (pris 340.000)
Det nye hjemsted bliver Strib, vinkelvilla i nyt kvarter (122.000) centralt for kontoret i Middelfart (6 km) og for møder over hele landet. – Peter er nu til K.E.K`s glæde fuldtidsansat i J.A.K.
Men egentlig generationsskifte udebliver, Peter er nu 63 og K.E.K. 81 år.
Kristian Engelbrecht Kristiansen afgår ved døden 8 juni 1965, og hans drive og energiske stærke kraft savnes.
Der bliver stiftet et mindefond i lighed med broderens død i 1948.
I Silkeborg er Jens Kingo Carlsen meget optaget af tanken om J.A.K. – han cykler hver måned rundt i lokalkreds området (først i Katrinedal 19??) og tømmer `sparrebøsser` (opsparing til rentefrie lån)
1 sept. 1965 åbnes eget kontor i en midlertidig pavillon i industrikvarteret, Bredhøjvej.
I Silkeborg købes af købmand Kruse ejendommen Torvet 9 i 1967, – til nedrivning. – B 15864
Silkeborgegnens J. A. K. Byggeselskab oprettes, og der opføres en ny bankbygning med en stor del frivillig arbejdskraft, som belønnes med andele efter indsats.
Banken åbner ? ?? 1968. – i øvrigt samtidig med at Brask Thomsen åbner Finansbanken på Vestergade.
Men allerede i 1970 er der problemer med kapitalkravet, – der indgås samarbejde med Bikuben i 1970. 1 januar 1973 må man fusionere med Bikuben og J.A.K. står nu uden bank, og til Jens Kingos senere store fortrydelse overtager de også bygningen på Torvet 9.
Inflationens tiltagende i 1960/70 begyndte at kunne mærkes – der var ikke helt så meget incitament til opsparing og dermed ikke optjening til rentefri lån. Kildeskatten og kommunalreformen havde også afgørende medvirkende. Det var op ad bakke.
J.A.K. skiltene forsvinder og Halfdan Kristiansen er ude af billedet. Fra 1974 til 84 oprettes 55 Fælleskasser som måtte have aktiviteter i de lokale og tilstødende kirkesogne.
Funder Fælleskasse overlever nu fra 20 dec. 1974 til 81 i kælderen på Bævervej 3 i Funder Holme.
Jens Kingo Karlsen bor her og aktiviteterne videreføres herfra, og hans kone Martha er i stor udstrækning med i forløbet med gæstfrihed, ostemadder kaffe og kage til de rigtig mange møder, indtil et `engstykke` på Herningvej købes i 1974 af købmand Hajring (her har tidligere været et savværk/trillebørfabrik)
Folkesparrekassen Herningvej 37 byggedes og indviedes 18 juni 1981.
– Uffe Madsen (Ranghild og Peter`s søn) har i mellemtiden været i Grønland og hentes hjem til og videreføre Folkesparrekassen. – Nuværende Folkesparrekasse oprettes 12 maj 1983.
Det skal nævnes at Funder/Lysbro -folkene var økonomisk stærke og ikke behøvede hjælp udefra til projektet.
Næstformanden var indehaveren af nedbrydningsfirmaet Kingo Carlsen a/s – det var stiftet af Jens Kingo i 1955.
Firmaet er kendt over hele landet, også for salg af genbrugsmaterialer. – det var en ideologi, der passede med hele J.A.K. tankegangen og det er måske forklaringen på at Jens Kingo Carlsen brugte så megen energi på bevægelsen.
Dens grundsyn passede med hans eget.
1980 forbereder industriministeriet et nyt EU direktiv og inviterer en repræsentant fra J.A.K. med, det bliver Poul Busk Sørensen som øver stor og dygtig indflydelse på lovarbejdet. – I 1985 træder EU direktivet i kraft og Fælleskasserne kan nu blive andelskasser/pengeinstitutter – uden geografisk ordning (kirkesogne)
De 55 Fælleskasser fusionerer til 22 Andelskasser. – Fra januar 1982 og et år frem føres forhandlinger med Tilsynet for Banker og Sparrekasser og Funder Fælleskasse, – der stilles endnu større kapitalkrav
1 marts 1983 stiftes Folkesparrekassen i Lysbro, som selvejende og styret af garanter og repræsentantskab, og her er ingen der skal tjene på forretningen.
EU direktiver kræver nu større kapitalgrundlag og JAK andelskasserne får nu mulighed for også at drive institut i lighed med andre banker.
I dag er hovedkontoret på Herningvej 37 i Silkeborg, med filialer i Århus og Odense. –
Og direktør er Martha Pedersen
Denne fortælling er den korte udgave om tilblivelsen af Folkesparrekassen i Lysbro, om mennesker der viede deres liv og energi på ideologien om økologi og økonomi der har en bedre harmoni med klodens resurser .
Det var en rejse i med og modgang, pengenes magt og grådighed var en hård modstander.
Og i dag lever vi stadig med høje forbrugsrenter, afdragsfrihed, gebyrgribbe og banditter i swab habitter.
Juni 2021 må Folkesparrekassen erkende at kravene til sikkerhed og EU krav udhuler likviditeten og fusionerer med Sparrekassen Middelfart.
Afdelingen på Herningvej bevares, men Martha Pedersen stopper
J.A.K. initiativer/aktiviteter.
- Egne pengesedler/andelspenge juni 1931
- Andelskassen for Kongeriget Danmark – Brande 13 januar 1934
- Financeringsforeningen J.A.K. juni 1933
- Afregningscentralen J.A.K. – Banegårdsplads Århus 23 april 1934
- Handelsaktieselskabet J.A.K. 1938
- Fordelingssystemet J.A.K. 1944
- Ejendomsselskabet J.A.K. 1947
- J.A.K.- Banken 1958-1972
- J.A.K. – Fælleskasser 1973-1985
- Folkesparrekassen Lysbro 12 maj 1983
- J.A.K.-Fælleskasser 1985-
Kilder:
Ida og Vermund Karlsen
Folkesparrekassen – Mette Agerup/ Martha Pedersen
Peter Madsen – Derfra og hertil, glimt fra en eventyrlig rejse 1900-1985.
Henrik Fode – JAK en bevægelse i og med tiden
/Henning
Det er mellem linierne alting står – det er det der ikke kan forklares, der aldrig forgår – (Mads Langer)