1948 flyttede Ellen og Ole Jensen fra Chr.8.vej 5 til Herningvej 60 og startede Lysbro maskinværksted.
Ole Jensen var født og opvokset i Silkeborg, efter skolen rejste han til Åbenrå og kom i lære som maskinarbejder hos sin onkel.
Som udlært vendte han tilbage til Silkeborg og arbejdede som svend ved D.A.B. på torvet i Silkeborg.
Lysbro Maskinværksted udførte reparationsarbejde for lokale firmaer, Drejning ,Smedning, Svejsning osv. de var særlig dygtige til svejsning af aluminium samt støbegods
Der var egen produktion af Afstivningssprosser, til støtte ved udgravninger i veje og kirkegårde.
Firmaet overtog produktionen af Jønsson hammeren ( også kaldet Silkeborg hammere ) til udhamring af karosseriplade.
Jønsson havde værksted Herningvej 58 ,Lysbro.
Firmaet begyndte at udføre montagearbejde for kommunale spildevandsrensningsanlæg over hele landet.
Senere i samarbejde med Silkeborg Stigefabrik opbyggede de Stigevogne.
Pladsen på Herningvej blev efterhånden for trang og i 1970 flyttede firmaet til Lillehøjvej 23 i Silkeborg og skiftede navn til
Ole Jensens Maskinfabrik
Ellen og Ole Jensen flyttede privat til Funder Nørhede hvor Ole kunne dyrke sin store interesse for heste, her fremstillede han flere hestevogne efter originale tegninger.
2023 Bjarne Steen Jensen / Bent Mølgaard Jensen, de viste billeder er venligst udlånt af Bent Mølgaard Jensen