A/S Lysbro teglværk 1896- 2001

Luftfoto Lysbro teglværk (Silkeborg Arkiv B 3958)

Johan Christoffer Steinicke og bror Gothar starter teglværk (1896) øst for vejen (Nørregade ?? – højovn), –  Den gamle lerbane, (med bro over Møllebækken) fra lergrav ved Valhallevej og til Lysbro Teglv. kan i dag ses lige nordvest for Lysbroskolen.

–   (teglværksejer Christoffer Steinike ejer i 1885-92 Skolegade 18, Kornmod.)

Silkeborg Arkiv B3961 (periode 1895- 1905 )

Senere opføres nyt værk vest for vejen, ( i dag Lysbrogade 35) samtidig med at Christoffer Steinicke`s enke overdrager det til sønnen P. Steinicke og svigersøn N.A. Sørensen.  De bygger ringovn 1903.   –  (Den står formentlig til ing. Lautrop i 1971  bygger en moderne gasfyret tunnelovn, indviedes 18.01.1972)

 P. Steinicke dør ung og N.A. Sørensen sælger i 1911 til ingn. Munther  Gentofte for kr. 60.000 og hedder fra nu af A/S Lysbro Teglværk. – Munther køber også De Forenede Teglv. (ell. dele af-Gern) i 1913, – men handles tilbage. –  Ingn. Munther (Silkeborg Bank) sælger til  Arne Siim  1928 ( Siim sælger da Anebjerg teglv.) –  Det hedder nu Lysbro Teglværks eftf.  –   Arne Siim (SilkeborgBank) sælger til Th. Moldkjær i 1942. –     Arne Siim bygger og bor Lysbrogade 46.       Ny ejer civiling. Lautrop  1.5 – 1949.

Civiling. Lautrop er en ung og driftig mand, med nye ideer om teglværksdrift og moderniserer og automatiserer ad flere omgange, bl.a. blev der rationaliseret en hel del i 1952-55, så som nye trykforme og lerlager, så man var mere uafhængig af vejret. Det fortælles at Lautrop ikke lige havde forudset at lastvogne senere kun kunne bagtippe leret, det betød at man måtte låne lidt grund af Bøgild Teglværk.

 

Leret blev i 50’erne hentet i Lysbro skov

Leret blev senere hentet så langt væk som Stilling, Jelling og Hammershøj, Åge `Lysbro`s chauffører læssede selv leret ude i lergravene, fortæller Erling Korsbakke. –  I 1963 blev der lavet sådan at man var fri for at tørre tagstenene i laderne. (hængebane tørreanlæg).         

Der blev lavet en lang kæde, der gik fra ælteren, hvor tagstenene  blev formet, over til tørresiloen (den høje røde bygning ud mod ringvejen) her kørte tagstenene rundt i 4 etager, blev tørret og videre til ovnen hvor de blev stablet på vogne (5400 stk.), som så kørte gennem en moderne gasfyret tunnelovn. (jan.1972, i mellemtiden blev ringovnen stadig brugt). Det medførte at, hvor der tidligere var 4”brændere” kunne ovnen nu i realiteten fjernovervåges af en vagthavende.

– Ideen med tunnelovn og gasfyring var Svend Lautrop`s ”egen”, (Flensborg 1839 – Danmark 1959) og i 1970 tog det fart med tegninger og beregninger, selv juledagene blev der tegnet. Og byggeriet gik i gang i begyndelsen af 1971.

Det blev et fantastisk teamwork med Lautrop, `Frode Murer`, driftslederen, teglværkets smed,  og medarbejdere der havde en ledig stund, bl.a. ”brænderne”, mest mulig blev lavet med egne folk, det betød så også at fra den spæde start til ibrugtagningen gik der godt 2 år.

Mesterværket levede op til forventningerne og der blev nu lavet 62.000  K 21 tagsten om ugen, med pålimede skumgummibånd (tætningsbånd) . Der var plads til yderligere 50% kapacitet.

Tidligere fyrede man med kul, der fra en udendørs plads/lade blev kørt op på ovnen med trillebør og ”brænderen” fyrede så med en lille håndskovl ned gennem små luger. Temperaturen  (ca. 970-1000 gr., alt efter hvad der var i ovnen)  skulle ”brænderen” kunne se på farven i ilden.

I tiden mellem kul og gas fyrede man med tung fuelolie som blev varmet op, og via dryp aggreater

tilførte energi til ilden. Disse blev så flyttet i ring og dryp hastigheden indstillet, så temperaturen passede.

I 1954 bygger S. Lautrop en stor og flot villa på Lysbrohøjen 34, med udsigt over til sit livsværk.

Her eksperimenterede han også med alternativ energi, bl. a. byggede han en vindmølle.

Civilingn. Svend Lautrop sælger i august 1979 sit livsværk (for 7 mill.kr.) til det sønderjyske ægtepar Thea og Leif Bang-Pedersen, som ejer Gram-Nybøl Godser,  Nivågård og Gram teglværker.

Teglmester (1951-84) Peter Hegelund, bogholder Poul Bloch og smed Svend Rasmussen betros den daglige drift.

Teglværket sælges igen i juni 1989  til Calkas a/s, (20 byggevareforetninger) – I 1993 til Otiroc a/s, – og igen i oktober 1994 til Pipers Teglværker, (Randers Tegl og den helt STORE fusion af teglværker i Danmark er i fuld gang)

Her ændrede man på konceptet, vist nok kortere tid i ovnen, med en masse reklamationer til følge.

Lysbro teglværk stopper produktionen i  2001.

Blev nedrevet i 2008 og et nordjysk byggefirma ville bygge tæt lav bebyggelse, men finanskrisen satte en stopper for det.  Ligger i 2014  som en tomt.

Jeg husker en juleaftensdag hvor far havde vagt, (hvis teglmester Hegelund var hjemme måtte afgående gå lidt før kl. 20, og tilgående komme lidt senere), da var der en farende svend som holdt juleaften på ovnen, og da der ikke var udsigt til noget julemad, måtte far ned med noget til ham inden julegaverne kunne pakkes ud.  Jeg husker tydeligt hvor glad han blev, og ved at slå sin pibe mod tænderne kunne han ”spille” Det kimer nu til julefest, det er et billede på nethinden der aldrig forsvinder.

Jeg kunne godt køre ned og besøge far på vagten en aften nogen gange, havde et lille rum på ovnen ud mod Lysbrogade, og ned mod engen og Lyså

I anledning af Dansk Teglmesterforening af 1899 100 års jubilæum udkom et jubilæums skrift skrevet af Susanne Lautrop  som var datter af ingeniør Svend Lautrop der en periode var ejer af Lysbro teglværk.

Susanne Lautrop Jubilæums hæfte 1999

I 2015/16 bygger Birck og co. Ans 49 boliger – tæt lav projekt – som straks er beboet.

/ Henning Due