“Brikker til historien om Lysbro”
Bolig efter bolig skyder op, hvor der før var bar mark, lergrav eller tørreplads. På ganske få år har 500-600 mennesker bosat sig i Lysbro i ønsket om at skabe gode hjem for sig selv og sine. Midt i en dejlig natur – og i et gammelt samfund, som længe har sukket efter nye mennesker og nyt blod.
Det gamle og det nye mikses i nutiden, og fremtiden skabes til stadighed i tidens Lysbro. Midt i denne gevaldige transformation er vi nogle mennesker, som har ønsket at fortælle historier om “det gamle Lysbro“ til glæde for nutidens og fremtidens Lysbro.
Det er på forhånd vigtig at vide, at der er tale om et `kludetæppe` – ikke en samlet og forkromet historie.
Det foreløbige resultat af anstrengelserne, blev ikke en bogudgave som først tænkt, – grundet livet gang.
Måske nye kræfter en dag får lyst at bygge videre på opgaven. Meget er kommet med men ikke alt og historien fortsætter, en begivenhed i dag, er historie i morgen. /Keld Dalsgaard
Og hermed tusinde tak til alle der har medvirket med deres gæstfrihed og fortællerglæde.
Der ligger helt sikkert flere emner derude der kan tages op, og håbet er at nogen får lyst til at bygge på og kommenterer fejl og mangler i kontakt feltet
eller skriv en mail til post@lysbrohistorier.dk
Stor tak til Funder Lokalhistorisk Forening (Flf.) Bjarne Jensen, der velvilligt har været til stor hjælp med scanning af billedmateriale og gode råd.
Stor tak til Lokal Historisk Arkiv, Lis Thavlov, Keld Dalsgaard for råd og vejledning, Anny og Frands Sørensen. Stor taknemlighed til Gurli for tålmod og bror Jørgen når computeren driller.
Og – så kæmpe stor tak til Nina Bardram, med familie for positiv hjælp og entusiasme til videregivelse af `Brikker til historien om Lysbro`
Henning Due, Lysbro august 2023
God læselyst.