Egon Knudsen er født 3 november 1919 i Nyløkke i Hårup på en landejendom med 2 skorstene, altså et husmandssted. – der skulle helst være 3, så kunne pigerne kalde sig gårdmandskone.
Det var et traditionelt landbrug og god plads til vi 7 børn, men med das i et træskur nede bagved.
Lørdag var store vaskedag, alle skulle i bad, vand blev hentet op med vindmølle, der blev hentet ekstra brænde til komfuret og zinkbaljen hentet frem til køkkenet, her var mest lys (15wat pære)
Det var ikke så sjovt at være den sidste, vandet var så ikke mere helt så rent.
Økonomien var stram, indtægterne kom fra mælkekørsel til Linå Mejeri og skovkørsel, vi slagtede selv en gris eller kalv, der kom i saltkaret så det kunne holde sig.
Jeg var ikke så glad for skolen, slap for det sidste skoleår. – det var billigere for far at betale skolemult (bøde) end at betale for en medhjælper.
Som dreng har jeg kørt træ til Træskofabrikken i Svejbæk, så man kan sige det var starten på mit levebrød.
Hvert år i nov./dec. var far i København for at sælge juletræer, de blev sendt derover med jernbanen.
12 januar 1942 starter jeg hos P. Møller Sørensen på `Lysbrohus` Skovfogedvej i Lysbro.
Møller Sørensen har aner fra området ved Møllebækken, Frederikssund Mølle, og hvor Lysbro Fabrikker senere havde virke.
Han havde 3 spand heste, der var meget kørsel i skovene og videre til savværkerne. Jeg har kørt meget til Reimar Nielsen (Chr.d.8 vej) og Jensen og Tuch (Borgergade)
Vi kørte ud kl. 6, inden da havde Thora serveret morgenkaffe i privaten, og hestene var fodret og striglet 2 timer før af Richard, om aftenen skiftedes vi andre to til at fodre.
Nogen gange om vinteren måtte vi tænde bål for at tø vores madpakker op (8/10 humpler rugbrød med fedt og spegepølse) og vi måtte gå ved siden af hestene for at holde varmen.
Vi arbejdede 6 dage om ugen (nogen gange til kl. 22) og søndag skulle vi tre kuske skære hakkelse til den kommende uge til hestene og pusles lidt om dem. Hakkelsemaskinen blev trukket med hestegang og det var lidt kedelig at køre i rundgang, men heldigvis kom indimellem børn der gerne ville.
“ så slog vi til Søren“ bagefter, det var jo under krigen så der var baller rundt på kroer og forsamlingshuse søndag eftermiddag. Det var lokale Lysbro Kro og Funder Kro var dengang berømt for sin æggekage, der var nogen gange fuldt hus – og krokonen Frida kunne ikke følge med – så råbte hun, der står en spand æg og nogle pander i køkkenet, så kan i selv ordne det !
Mandag kunne vi godt være trætte og sov rusen ud i skoven.
Under og efter krigen havde vi meget kørsel ved Silkeborg Bad. Her var efter krigen indkvarteret ca. 2000 flygtninge incl. børn. Vagterne ville have fjernet træer, så de bedre kunne overskue området.
Jeg gemte min madpakke i hestens mulepose, men det havde flygtningebørnene åbenbart luret,
Men det var dem vel undt, jeg klarede mig endda.
Vi hentede også tørv i Stenrøgel og efterhånden kendte hestene turen, så vi kunne sove fra Funder Bakke, en dag var der dog en der vågnede op i Frederiksdal.
Jeg fik kørekort til lastbil i 1939 – det kostede 75 kr. – kørerlærer var Karl `Krumtap` og 3 kørertimer var nok.
Teoribogen hed `vejen til kørekort` og kostede 3 kr. B
Senere også til anhænger, P. Møller Sørensen kendte Gud og hver mand og god til at snakke.
På motorkontoret mente man der skulle køretimer til, men Sørensen sagde at `han kører sgu da hver dag` – Sørensen udfyldte papirerne og jeg fik mit anhængerkort. ud ad døren siger motorsagkyndige,
Sørensen du har da ingen biler ? svaret var, `det var fandens, jeg har hele tre, men der er heste for`.
Sørensen kørte også lidt lillebil, så hans søn og jeg måtte have kort til personbefordring – det blev klaret med en høne, en kurv æg og en kasse læggekartofler. – noget for noget.
Inger og jeg blev gift i 1946, vi fik 2 børn, Jonna i 46 og Karsten i 50. – Byggede hus på Skovløbervej 7 i 1950, fruen lånte kr. 5000 af sin far til byggegrund og huset kostede kr. 46.000 at bygge.
Lån var et kreditforeningslån og ca. 1/3 statslån, afhængig af børneflokken, renten var 1%.
Der var en lille og en stor lejlighed i huset, den store lejede vi ud til kr. 120.
Møller Sørensen dør midt 50`erne og enken driver firmaet videre, til jeg køber det 25 august 1958.
Enken har investeret i en ældre militær lastbil (Thames Trader, B kr. 20.000) jeg overtager bilen, men ikke hestene. – siden bliver det til 6 lastbiler og 4 chauffører, plus Karsten og jeg. – Den sidste lastbil kostede kr. 800.000 og jeg var den første der købte løftekran, den kunne løfte 900 kg.
Der blev ikke til megen fritid, men vi har altid efterlevet fru Sørensens motto,
“Bygang skal man passe“
På et tidspunkt blev kørslen mindre i Danmark, men det tog 8 år at få tilladelsen til at køre sydpå.
I en periode kørte jeg træstammer til havnen i Hamborg (boldværk) – kørte hjemmefra kl. 02 for at være der ved 7 tiden, så måske lidt andet kørsel og læsning til turen næste nat, der var ikke noget der her fartskrivere dengang. – i 1958 gav en tur til Hamborg kr. 500. B ?
Senere maskintransporter til Sverige og Norge, bl. a. for Gasbjerg i Knudlund (startede på Herningvej 74 / mejerimaskiner)
Fra 1920 var der gang i udstykning af Lysbrohus og pladsen blev efterhånden for trang på Skovfogedvej og i 19 ?? flyttede vi til Herningvej 43, det var en gammel lergrav (teglværk fra 1873- 1900) der blev fyldt op med noget af de gamle længer på Chr. D. 8 vej, da de blev nedrevet.
Her byggede vi garageanlæg.
I 1981 stoppede det hele med et brag, en speditør i Hamborg som jeg havde samarbejdet med i mange år, gik konkurs og dermed manglede der ¾ mill. i kassen. – han tog rumpen på mig og jeg mistede alt.
Karsten købte konkursboet af banken og jeg blev ansat ved ham. Jeg stoppede som 67 årig. (1986)
På trods boligproblemer m.m. er vi på bustur til Nordkap i 1984, det har vi tit drømt om.
Det var en 14 dages tur, flot tur gennem Sverige og Finland og ud over midnatssolen oplevede vi også en barsk storm deroppe. – vores forventninger blev fuldt ud indfriet.
I 1978 besøgte vi også Ellys bror i Canada, det tiltalte os ikke – der er mere trygt i Danmark.
Det har været et hårdt og slidsomt liv, men også frit og indholdsrigt. – det har også sat sine spor med slidgigt i arme og skuldre, og kørekortet synger måske på sidste vers ?
1999 – Så vi flytter til Alderslyst, tæt på det hele. – Vi skal bestemt ikke klage.
Egon Knudsen siger farvel til et langt og virksomt liv 25 maj 2007.
Uddrag fra – Hverdagsliv i dette århundrede – område vest 1999
Karsten Knudsen. Keld Dalsgård Larsen, Frode Christensen/ murersvend
/ Henning