“Farmen“ er udstykket fra Lysbrohus (Skovfogedvej) i 1920, ejendommen er på 10 tdl.
I en periode har der sideløbende med landbruget været benkogeri.
Udstykningen til kolonihaver sker fra 1920 og er som sådan, frem til 2004, hvor man får sommerhus status.
Poul Frits mor er ud teglværksfamilien Niebuhr, som indvandre fra Hannover til Højbjerg ved Ans omkring 1850. – Familien driver Galten Teglværk fra 1871 og frem til 2004.
Poul Frits er født i 1951 og har levet hele sit liv i Lysbro, først på Herningvej 16, da kunne man løbe på skøjter bag villaerne om vinteren, her var endnu ikke bygget på `Skovvejene` – noget Poul også husker er Skovtrolden, som der var kontroverser med på vej til Th. Langs Skole.
Også tiden med lergravning i Lysbro Skov husker Poul som en fantastisk `tumleplads` for områdets børn.
Tipvognssporene og tipvognene der førtes frem til perronen lidt nord for den nuværende rasteplads, og hvor Åge `Lysbro`s lastbiler kørte det om til Lysbro Teglværk.
Under besættelsen var Farmen `besat` af tyskerne, der var antennemaster og der var en kanonstilling som skulle forsvare Silkeborg Bad i tilfælde af flyangreb.
Her var også stationeret en tysk kommandant, en søndag meddelte han de omkringboende, at det nok var passende at besøge venner eller familie, for der var fare for sabotage på jernbanen og så kunne det være farligt at færdes i området. Man havde et godt forhold til kommandanten, der også sørgede for el til Farmen.
Poul Frits gør kiropraktor Gundersen opmærksom på at han er interesseret i at købe ejendommen Farmen, og det ønske opfyldes i oktober 1975, og Poul har efterhånden 16 styk Hereford kvæg, plus opdræt af fasaner, ænder plus diverse høns og kaniner m.m. på de 10 tdl. – Poul har stor interesse for jagt.
Ved pløjning af markerne kom der af og til efterladenskaber frem fra krigens tid.
Krigen / kanon / lager/ sabotage/ skjulesteder.
I embedsmedfør er tidligere borgmester Jørn Wurtz og formand for teknisk udvalg Karl Pedersen ude ved det daværende vandværket på Skovløbervej i Lysbro, og Karl P. fortæller da at her har været skjulested for våben.
Murer Frode Kristensen der har været med til at bygge flere huse på `Skovvejene`, fortæller at man hentede vand til byggeriet ved vandværket, og her vandede også tyske soldater deres heste, men det ville Møller Sørensen `Lysbrohus` ikke have, så han gik op og slog knald med sin pisk og jagede dem væk.
Der er i dag stadigvæk synlig at der har været forberedt til sprængning af jernbanebroen over Lyså, der er 4 tilpudsede cirkler af ca. 12 cm på nordsiden, rør som har været tiltænkt springladninger.
Da Lysbro Bageri skifter ejer i 1956, er der spor af skjulested for modstandsbevægelsen på loftet.
Også ved `Lysbrolund` (Errboe) har der været hemmelige aktiviteter under krigen.
Kilde: Poul Frits/Henning
Billede: Fra Arnakke kilden mod Farmen – og evt. modsat
Skovtrolden.
Christian Ferdinand Robert Sanderhoff er født 18 marts 1901 i København, hvornår han kommer til Silkeborg vides ikke, – men efter konfirmationsalderen.
Familien bor Dalgasgade kvarteret, faderen arbejder som smed på Silkeborg maskinfabrik, Christian bliver udlært smed hos H. Geert på Tværgade 12.
Først i 1930`erne bor han i skoven på Amaliehøj, nord for Vestre Kirkegård (Kjærsgårdsvej) – han har indrettet sig i en simpel hule i en sandgrav, senere i et træskur som bliver væltet af nogle store drenge der driller ham.
Autoophugger Kristian Hansen Vestergade 55 forbarmer sig over ham, han får en gammel bus som han herefter bor i, stadigvæk ved Amaliehøj. – han henter det fornødne vand på Vestre Kirkegård.
Efter 1945 flytter Christian `Skovtrolden` til Lysbro skov, hvor han med en schæferhund indretter sig i en udrangeret rutebil syd for jernbanen, pladsen er ejet af Kristian Hansens autoophug til lager af gamle DSB busser til ophugning.
Skovtrolden gik altid med opknappet skjorte, sorte spidsbukser med bred livrem og langskaftede støvler.
Tøjet var gerne frygtelig snavset og ildelugtende. – han ville gerne se boksekampe og mødte trofast op på Sønderport, men blev ofte bortvist – det samme gjaldt biografen, her var han uønsket.
Mange mennesker fandt Skovtrolden direkte ubehagelig, han optrådte provokerende og skræmmende.
Drengene var hårde ved ham, drillede og råbte efter ham – han truede dem med en kæp når de kom for tæt på hans enemærker.
Skovtrolden har dog aldrig gjort nogen direkte fortræd, hverken børn eller voksne, men at råbe og spytte efter folk var normalt for ham. – han trak med sin cykel, gerne med nogle flasker vand i snor over cykelstyret.
Han havde flere steder aftale med bagere/købmænd hvor han hentede gammelt brød.
På et tidspunkt havde han knallert, den trak han også med – Skovtrolden var meget imod spiritus, som han aldrig rørte.
Efter tyskerne havde besat landet blev Skovtrolden nationalsocialist, altså nazist. Dermed skiftede han stil, der fortælles at han fik et værelse i byen, han blev vasket og iførte sig mørkt jakkesæt, skjorte og slips, i reverset sad et nazistemblem, måske mest for at virke betydningsfuld, hvilket han også understregede ved at gå med en sort mappe under armen.
En kendsgerning er det, at han ofte tog opstilling ved restaurant Westend (Vestergade 89) for at hilse tyskerne velkommen med udstrakt arm, når de besøgte restauranten.
Denne handling stødte mange på det tidspunkt og gjorde ham endnu mere upopulær.
Efter krigen var han interneret nogle dage, men uden nogen form for skyld eller anklage.
I 1964 flyttede han til et havehus i Kolonihaveforeningen Nørrevang (Lupin/Resedavej) – kommunen havde købt foreningen og husene stod tomme, her boede han med sine hunde.
Han levede af dåsemad og de tomme dåser røg ud af vinduet, efter sigende i en dynge på efterhånden 1 meters højde.
Huset brændte på et tidspunkt og man var bange for at Skovtrolden var indebrændt, men det viste sig at han ikke var der på det tidspunkt.
Han fik nu en lejlighed på Lupinvej, men vistnok kun for en dag, så flyttede han tilbage til rutebilerne i Lysbro.
Elna Andersen Herningvej 2 Lysbro, fortæller i Syn for Sogn 2007 om Skovtrolden.
Vi var jo nærmeste naboer og havde et godt forhold til Skovtrolden, – d.v.s. vi undgik ham, men talte dog med ham uden problemer. Han har et par gange brokket sig over drengene drillede ham, og så havde fået den ide han skulle hente vand hos os og gerne ville se fjernsyn, men vi lod forstå at det ønskede vi ikke.
Han har fortalt at, da han var hos smedemester Geert i Tværgade, lavede gelænderet til vores kældertrappe.
Der var kun 2 personer i Silkeborg han havde tillid til, det var smedemester Geert og autoophugger Kristian Hansen, resten var noget pak og djævelskab.
Han fortalte at han var i gang med at lave en evighedsmaskine, når den blev færdig og guldstykkerne strømmede til ham fra Amerika, ville han købe alle husene på Herningvej, når de nu ikke ville give ham vand.
Fhv. politibetjent Hans P. Johansen kommer til Silkeborg i 1941 og på cykelpatrulje ser han lys i skoven ved Amaliehøj. Dette skulle undersøges og her finder han Skovtrolden og en anden `subjekt` Grytter – her sad de fredeligt og roligt i en gammel bus. – efter den tid talte jeg af og til med Skovtrolden og fik også historien om et værksted i Kjellerup, hvor han var ved at fremstille en motor med kraft fra universet og at millionerne snart ville rulle, og at jeg ville få del i en af dem.
I min tid i politiet har vi aldrig haft en sag på ham, vi har været kaldt ud til busserne i Lysbro hvor nogen har følt sig truet, men der har så nok også forudgående været drillerier i gang.
Svend Pedersen, Barakkerne ved Ballevej og senere Borgergade ( kaldt Svend Blå Pik) besøgte Skovtrolden en gang imellem og det var ham der tilkaldte politiet, da han ikke kunne få kontakt med Skovtrolden.
Hans P. Johansen og kollega Vodder bliver sendt på opgaven og må straks have forstærkning af læge, dyrlæge og en skytte.
Skytten er fhv. politibetjent Andy Green og det bliver en dag han og kollegaerne aldrig glemmer, der er 12 hunde i bussen som ikke har fået mad i lang tid og er begyndt at æde af Skovtrolden.
Man får skudt 8 hunde og resten flygter, Skovtrolden bliver blødende og forkommen hentet ud af `lortet` og kommer på sygehuset, – og her var han ikke nogen nem patient.
Efter sygehusopholdet bliver han installeret i en nedlagt landbrugsejendom ude ved Pankas i Hørbylunde, her boede han og Sorte Kaj fra Kragelund i hver sin ende af huset, Kaj var lidt hård til øllerne og de to kunne overhovedet ikke enes.
Det endte med at Skovtrolden satte brædder for vinduerne.
Hver dag kom to sygeplejersker for at tilse sårene, som ikke rigtig ville læges. – det var af sikkerhedsmæssige grunde at man var to, men det skal understreges at der var aldrig har været voldelige problemer med besøgene.
31 december 1975, da sygeplejerskerne kommer på sygebesøg, er han afgået ved døden.
Han bliver begravet 5 januar 1976 af pastor Grøn fra Kragelund i `De ukendtes Grav` på Vestre Kirkegård i Silkeborg.
Kilder: Syn for Sogn 2007, Vagn Lihn Kristensen ,
Hans P. Johansen,Poul Frits, Vodder, Andy Green, Randi Nielsen
/Henning
Lysbrohus.
Ejendommen `Lysbrohus` der ligger på Skovfogedvej 8, er oprindelig skovfogedbolig, der tilhørte Silkeborg Gods og som på det tidspunkt hørte til Linå sogn. – det `gamle` Lysbro hørte til Balle sogn, så de 2 sogne dannede skel ved Lyså.
Det nævnes at broen er omtalt allerede i 1600 tallet ? – måske er det nærmere et vadested.
Forfatteren Edvard Egeberg beretter i sin bog `Silkeborg Slot`at i 1673 stævnes Rasmus Nielsen fra Silkeborg Kro af Hans Jensen i `Lysbrohus` for at have brudt ind og sønderhugget en øltønde, så øllet flød i kælderen. Der har formentlig været smugkro.
Lærer S.P. Pedersen Gjessø, fortæller i sin bog `Lenstiden` om en kongelig skovfoged Gustav Pedersen Hagstrøm, født i Sverige og bosidende i `Lysbrohus`.
Han var skovfoged for Virklund og omliggende skove, der hørte under Silkeborg Gods.
I juni måned 1731 overraskede Gustav Hagstrøm en mand Thomas Jensen, der havde sat ild til et hult træ i skoven for at jage en mår ud.
Under et efterfølgende slagsmål såredes Thomas Jensen alvorligt af Gustav Hagstrøms `Hirscfanger` (en lang jagtkniv) så han døde få dage senere.
Gustav Hagstrøm bliver arresteret, og 9 august er der vurdering af hans løsøre.
Foruden det beskedne bohave står omtalt, 1 gammel rød hest,1 brun ditto, 10 unge gæs og 6 gamle gæs, 4 bistader, 2 ungsvin, 1 sort ko, 1 blakket ditto.
I december 1731 blev der afsagt ved dom, at Gustav Hagstrøm, skal halshugges og kristelig begraves.
Den 13 december indsættes Christian Richter som skovfoged over Virklund og omliggende skove,
I Them kirkebog står den 22 februar 1732 “ Gustav Pedersen Hagstrøm begravet, som blev halshugget straks oven for Virklund Bancke, fordi han med sin `Hirchfanger` har givet Thomas Jensen ibid sit banesår“
Den 9 august 1732 blev der holdt aktion på Lysbrohus over Gustav Hagstrøms ejendele.
Han efterlod sig hustru og 4 børn.
Kilde:
Randi Nielsen, Anna Braad ,Frode Kristensen, /Henning
