Claus Sehested Rytter fortæller :

Overfor Bøgild teglværk på Lysbrogade var »Engen« om vinteren blev den ofte oversvømmet og når frosten satte ind blev den til tider bundfrossen.

Det betød skøjter og anden leg på isen. Leg på stedet var der også omkring Sct. Hans . Der blev i løbet af foråret samlet til bål. Der var aktiviteter som »2 mand frem for en enke« og naturligvis grill og pølser. Var der meget vand, var der kun bål og grill blev rykket til andre lokaliteter.

På samme side som tegværket i nr. 27,  var der tobaksforretningen. Tror ikke der afsløres noget ved at fortælle, at den også fungerede som »smugkro« ! Indehaveren hed Judithe Mikkelsen.

Tobak butik Lysbrogade 27 Det Kgl. Bibliotek 1960

Der tales/skrives meget om oversvømmelser idag. Det var der altså også i 60-70´erne. Både Lyså og »Engen« . Jeg husker et par år, hvor den store græsplæne ved Vestervang var under vand. Stisystemet ved den Røde Bro var også altid oversvømmet og ved Funder Holme.

Der blev også skåret grøde, specielt fra svinget i åen og frem til mundingen til Langsø.

Og hvor har jeg set den hurtige isfugl mange gange, ved tålmodig og stille at sidde og vente ved åen.

Hotel / Kro Lysbro. Der var en overdækket bowling/keglebane i haven. Mens det stod tomt, var det også et godt gemme/legested. Den forfaldt dog mere og mere og blev farlig at opholde sig i.

I 70 erne var der sågar striptease. Efter dårlig avisomtale, lukker ægteparret Helga Mortensen og Alexander Volinuvic hotellet. Der foregik mange voldsomme ting op til lukningen. Bla. ville manden selv aflive hunden med et jagtgevær. Han ramte hunden men den døde ikke. Det gik helt galt …. f

Der   b l e v   faktisk opsat en iskiosk og med »fast food«

Dansk Autoværn var placeret overfor Vestervang også et »forbudt« sted. var et fantastik legeområde, indtil vi blev opdaget. At klartre rundt og indeni de store rør, var et rent slaraffenland. Der blev skudt mange cowboyder og indianer på stedet !

Badminton. Vi knejter der var teenagere i 70 erne fik lov at spille kvit og frit, hvis der ikke var andre der spillede. Forbi Gerda Hegelund og hente nøglen. Var der tid fik vi lov, ellers måtte vi gå igen. Den »gamle garde« havde naturligvis forret og med deres »regler « ! Da generalforsamlingerne blev afholdt i Medborgerhuset på Søvej, var det altid med efterfølgende kortspil. Det trak ud, til tider meget ud og ikke med stor begejstring fra det personale der skulle lukke og slukke.

Da kommunen fik mere »magt« og selv ville fordele tiderne, var det slut med gratis tider.

De fleste skoleelever var tilknyttet Vestre Skole, så der var en del pendleri til og fra. Ikke mindst igennem skoven.  Om sommeren vekslede vi med at bade på Vestre og Østre badeanstalter. Vestre var vi for det meste med skolen.  Der var en smutvej fra Lysbro,  også tidsmæssigt. Det betød dog, at vi skulle over banen (2 på et tidspunkt) og ikke mindst …….. forbi skovtrolden. Jeg husker hans råben og hundenes gøen, så det gik meget hurtigt det første stykke ! !  Jeg tror aldrig jeg har taget den tur alene og var aldrig med til at drille ham.

Der fortælles:  at han på et tidspunkt gik rundt med fine silkehalstørklæder, hvor teksten skiftede, bl.a.stod der: ” et sidste farvel fra vennerne”   »Hvil i fred« »Tak for alt« etc !!!!

At da han var indlagt på sygehuset lå han på gangen og råbte dagen lang. Man kunne ikke forsvare at have ham liggende på stuer med andre. Det første han råbte på om morgenen var rundstykker og han forsatte dagen lang med forskellige krav. At han var en hyppig gæst ved pølsevognen på Trianlen. Han holdt sig helst til de kogte pølser. De var nemmest at bide over, når tandsættet ikke var komplet. Ingen var i tvivl om hans ankomst. Knallerten var smaskhamrende ulovlig og larmede af h… til og kørte stærkt.

Han kunne også godt lide snus. Det kostede jo penge, så når nogen stod ved pølsevognen og en røg cigar, spurgte han om han kunne få stumpen og efter afkøling røg den ind bag læben som snus !

Christian Ferdenand Robert Sanderhoff, 1901-1975, Skovtrolden. ca1970

Ved den »rigtige« Lysbro Bro på Herningvej, fiskede vi tit. Mest nedenfor men også fra banebroerne. I sommerafterne sad vi under broen og kiggede på flagermuse.

Hvis nogen havde båd, hvilket jeg var så heldig, at en skolekammerat på Lysbrogade havde, fiskede vi også fra den. Nogle somre fiskede vi efter ål, der var i god kurs hos køberne. Jeg spiste/spiser gerne fisk, men aldrig ål ! !      Trods forældreformaninger, badede vi tit i mundingen ved Ørnsø, hvor vandet stod stille og faktisk var godt varmt. Vi havde jo taget svømmemærker på Østre i de udendørsbassinger.  Det var for farligt at bade i mundingen til Langsø grundet stærk strøm.

Dengang var Silkeborg Bad lukket område, men med robåd kunne vi komme over Ørnsø og komme til fra bredden. Og naturligvis skulle dette udforskes, lige indtil vi blev opdaget. Vi var altid de hurtigste til at komme til båden og væk, da opsynet først skulle ned af det stejle terræn. De kunne komme hurtigere ned til Arnakke Kilden men der var ikke farbart ved bredden. Den havde vi regnet ud. Vi gjorde det ene og alene for sjov.

Samme båd blev brugt til at »gennemgå« åen for pantflasker, fra det noget dybe sving mod Langsø og så ud mod Ørnsø . Vi fandt mange flasker og andre mærkelige ting der var smidt i åen. Det tog faktisk et par dage ved kroen, der var godt nok mange flasker og glas fra tidens løb.

Lysbro Station. I 70 erne var området naturligvis også en »forlystelsespark« Jeg husker ikke vi var inde i selve station, men der var en »ladeplads«/rum, eller hvad man kalder det, som kunne bruges.

Abdé Pierres Klunsere brugte på et tidspunkt denne bygning og pladsen foran stationen mod Herningvej. Alt muligt jern, gamle ting , tøj, skrammel og ragelse. Jeg har en kusine i Aalborg der spurgte om jeg kunne finde blå emmeljerede køkkenting. Det kunne jeg selvfølgelig !

Mælkemand Abildgaard var en flink mand, der sågar bragte mælk ud. Midt/sidst 60 erne skulle min mor være hurtig ved døren, hvis der var bestilt smør, ellers huggede jeg det !

Når mælkemanden trådte ind i opgangen råbte han »sor der mælk« Jeg undrede mig længe over det der »sorte mælk« Indtil jeg fandt ud af, at han råbte »Så er der mælk« !!

Jeg har iøvrigt ikke spist smør siden !

Herningvej 54-56 ca1950 Morgen mælken venter B3784

Fra et vindue i lejligheden  kunne jeg kigge ned i gården til Silkeborg Cylinderservice. Der foregik altid et eller andet. Selve værkstedet bestod faktisk helt op i 2000 og 20 erne. Der er idag bygget boliger. I nr. 58 , var der gashandel/depot,  Dalsø Gas , Svend Aage Christensen, en »sprællemand« altid sjov og hjælpsom. Han havde kontor i kælderen , og en enarmet tyveknægt ! Ved den store snestorm i 70 erne, kørte han, som mange andre vognmænd,  sne fra Herningvej i Langsø. Jeg fik naturligvis lov til at komme med på et par ture, skulle jo ikke i skole. Fru Christensen var  »klog kone« , det man nok i dag ville kalde en healer, eller alternativ behandler. Hun var meget seriøs, modsat sin mand.

Det var ikke gået idag med gasdepot tæt på alm. bebyggelse! (Jeg har vedhæftet et gaslogo)

Den Røde Bro. Den oprindelige farve var « Dodenkop«. Det er en dyb, mørk, let brunlig, rødviolet farve (man kan få malingen den dag idag)

Farmen. I starten af krigen, stod der 3 stk. 3,7 cm anti luftskyts kanoner på Farmen De blev flyttet til Silkeborg Bad. Der sættes istedet træattrapper op. »skinbatterier« De står til krigen slutter.

……………………

Herningvej 42 var der til sidst en slikbutik.

………….

Postkontoret lukker i 1993

Marts 1966. Den kommunale elforsyning indviger den nye station i Lysbro.

Februar 1961 »Eksternatskolen« på Lysbro Skolen åbner. Der er 22 børn.

April 1959 beslutter Byrådet at nedlægge Lysbro Skole.

August 1954 Fabrikant Holger Madsen overdrager aktierne i Lysbro Fabrikker til Aktieselskabet  Reimar Nielsen, Silkeborg. Holger Madsen dør i 1969, 91 år gammel i Alderslyst.

Juni 1942 beslutter Byrådet at der skal laves en sportsplads ved Lysbro Skole.

Sabotage, Lysbro                                                                                              Natten den 21. januar 1945 var der 2 sabotageaktioner. Den ene ødelagde en enkelt skinne mellem Silkeborg og Lysbro. Den anden afsporede toget og ødelagde otte skinner længere ud mod Funder. 1 blev dræbt. Kjellerupbanen var spærret i 48 timer.

Derefter steg antallet af sabotager markant. I februar 1945 blev der udført 4 sabotager, i marts 13, i april 38 og fra den 1. til den 4. maj var der 10 sabotageaktioner.

De strækninger, der blev aller hårdest ramt af sabotager, var bl.a. Silkeborg-Funder med 17 angreb. Den mest voldsomme aktion fandt sted på strækningen Lysbro-Øster Bording den 14. april 1945.  Toget blev afsporet, 2 tysk

Scroll to Top