I 1953 var jeg seks år og nogen gange med min far på arbejde på Bøgild Teglværk, om lørdagen.
Vi boede på Funder Mark, i dag Kongshedevej. I begyndelsen cyklede han, lastbilerne kørte dengang ikke hurtigere end man kunne `hænge på` op ad Funder Bakke når han skulle hjemad, og det var fristende efter en lang dag på teglværket.
I 1951 blev det til den første bil, en Chevrolet 1931 `pick up`.
Det var spændende at følge processen på det store teglværk, fra lergraven hvor 2 mand med brydegreb og håndkraft læssede 2 tipvogne, B som tredje mand med en såkaldt gris kørte ind til teglværket med, her blev tipvognene med en wire trukket op B til `loftmanden` der passede sumpen. – (i et lille træskur i lergraven kunne man spise sin madpakke, i gulvet var en lem hvor der var en lille kælder, det var køleskabet. Jeg fik tilbudt en danskvand til min madpakke, men da jeg tidligere havde smagt en lys øl, udbrød jeg – `A vel hælere ha en bajer)
Leret blev tippet ned i ælteriet af loftmanden og tilført vand, kalk, savsmuld, kul m.v. alt efter produktion, sten og urenheder blev sorteret fra.
Leret blev herefter presset ud gennem gennem relevante forme B til gule og røde mursten, sellesten, og 6 tommer til indvendig mure og drænrør. En bøjle med tråd delte stenene a` tre, så manden i graven kunne sætte dem på en fladbørre, 15 kast lig med 45 sten.
3 – 4 trillere, alt efter hvor langt ud og op i laderne man skulle, satte dem på hylder til tørring, efter nogle dage skulle stenene skilles så de bedre kunne tørre – i forårs tiden kunne der være nattefrost, da måtte man sætte tønder med gløder i laderne, omvendt med for megen sol var det nødvendigt med skodder og sækkelærred for at beskytte.
Efter tørring kom turen til ovnen, enten direkte eller fra lagre tæt på ovnen, turen rundt i ringovnen fra 1897 varede ca. en uge.
4 brændere på skift havde til opgave at fyre med en kulskovl ned gennem små luger og skulle kunne se temperaturen på farven i ild og sten.
Ovnfolkene , 2 mand med indsætning af rå sten lavede `brændkamre` (en lægte ned gennem lugen) og stenene stabledes så kullene fik en vis spredning.
2 mand kørte de brændte sten ud, B en varm og støvet tjans der krævede at holde væskebalancen ok, med en øl eller to. – Jeg var tit bydreng til de små butikker langs Lysbrogade, typisk øl og cigaretter, også en eller anden himstrigems (der ikke fandtes) hos Kirsten bager – der var tid til narrestreger.
Murstenene m.m. blev solgt gennem Teglværkenes Salgskontor på Torvet i Silkeborg, Helmer var chauffør på Bedford lastbilen.
Frands Frandsen var en stovt mand med stråhat, vest, lommeur med kæde og gammeldags træsko uden beslag, som skomager Tribini på Skolevejen leverede.
Han runderede jævnligt på værket og deltog i diskussionen når der var ølpause.
I 1964 stoppede produktionen og min far kom til Lysbro Teglværk som brænder, her fyrede man med tung olie som blev varmet op og drypaggregater blev indstillet så temperaturen passede.
Det var almindeligt at landevejens folk kunne overnatte på ovnen, men måtte på farten igen inden kl. 7.00
Juleaften, hvis teglmester Peter Hegelund var hjemme, måtte afgående vagt gå lidt før og tilgående komme lidt senere, far havde eftermiddags vagt og der var en `gæst` på ovnen.
Efter kalkun og flæskesteg måtte vi en tur til Lysbro med lidt rester inden julegaverne,
Jeg husker tydeligt hvor glad han blev og det blev belønnet med `Det kimer nu til julefest` ved at han slog pibespidsen mod sine tænder.
– det er printet på nethinden for altid.
Jeg kørte nogen gange en tur ned og snakkede med far på aftenvagterne, på Bøgild var der et meget beskedent lille træhus midt på ovnen, her skulle brænderne gemme cigarasken til Frandsens snus.
På Lysbro Teglværk var der fin udsigt til engen og Lyså fra `buret` oppe på ovnen.
Ingniør Lautrop havde en drøm om at bygge en tunnelovn, og i januar 1972 blev den indviet og ovnen kunne fjernovervåges, – så efter ca. 22 år som teglværkarbejder var det nu slut.
Jeg husker min første klipning ved frisør, det var Herningvej 58 i kælderen, `det gik ikke stille af `.
Det gjorde det nu heller ikke hos frisør Ole Nicholaisen Herningvej 86, det var en festlig familie og her kom mange unge mennesker, og ikke mindst når Lene og Ole var i deres elskede Østrig. Engang kom de en dag tidligere hjem en `planlagt` – midt i en fest med barberskum på spejle kondomballoner i alle farver i salonen.
Ole Nicholaisen var en af de glade drenge fra tiden med Stones Hammond, the Trebles, Hilmar and the Commets m. fl. der spillede til familiefester, baller i forsamlingshuse og teltballer i det åbne land.
– Ole sluttede faktisk livet i Østrig, på en af Lene og hans mange ferier der.
Også the Gamblers der blev stiftet i 1965 af bl. a. Tom Burup , Lysbrohøjen.
- har haft 50 års jubilæum, bør vel nævnes at de mødes stadig engang imellem.
- efter sygdom dør Tom Burup 17 maj 2023, 72 år gammel.
Som dreng havde jeg kaniner, som blev solgt til Lysbro Fjerkræslagteri
I mange år kørte jeg jo så `bare` enkelte gange igennem Lysbro, her blev lidt stille eftersom Teglværkerne lukkede, Winkler & Vindsløv , Karrosserifabrikken , Errboe, Dansk Autoværn, Trillebørfabrikken, ESSO depot, Hotellet, Dørfabrikken, Ole Jensens Maskinfabrik, Fiskars Camping, Kemex, Uno X / Norsk Hydro, Slagter, Bager, Købmænd, Posthus, Frisør, Bilhandel, Modelbil museum, Rasmine von Unica, m. fl. og Lysbro blev nærmest noget klondikelignede i årtier. – d.v.s. i 1982 køber Kingo De Forenede Teglværker og har salg af diverse genbrugs byggematerialer, hvilket vi var mange der benyttede sig af.
Også Åge `Lysbro` var leverandør til vores byggeopgaver, noget jeg også husker ham for, var at han skulle tømme savsmuld siloen på Silkeborg Pallefabrik (strøelse til landbrug m.m.) det kunne være fugtig og så måtte Åge op i siloen for at få det til at skride ned – og efterfølgende så han ud derefter og livsensfarlig var det også.
I 1988 arbejder jeg freelance for RIBU Byggeforretning, og en morgen siger Knud Busk, jeg har en `specialopgave` på Skovbrynet i Lysbro til dig, (jeg er ved et tilfælde havnet i branchen og arbejdede freelance, efter at have været landmand, vulkanisør, tekstiloperatør, papirarb. rejsemontør, selvbygger) – men et skifte jeg aldrig har fortrudt, trods der jo var mindst ligeså mange timer i det som selvstændig, men det var en ny `mark` med nye gode og lærerige oplevelser.
Opgaven på Skovbrynet gik nogenlunde efter mesters plan, Gurli var blevet alene nogen år i forvejen og jeg moslede alene rundt i “ukantsdanmark på Ødegården“ i Ballehuse – (`svigerdatterudtryk` for det senere Gartnergården)
`Der arbejdes stadig på specialopgaven`.
I 2011 kommer jeg med i Grå Pantere Lokalhistorie, og som det første bidrag laver jeg et indlæg om teglværkerne i Lysbro og omegn.
I 2016 `flytter vi hjem` til Lysbro – og i 2018 henvender Frands på Bøgild Teglværk sig om hjælp ved info tavlerne til Pramdrager pladsen ved Lyså.
Jens Muff, Naturplan, som kreerer info tavlerne opfodrer os til at fortælle historien om Lysbro i bogform.
6 dec. 2022, Peder Mouritsen LKH/bibl. ang. link til lysaa.dk
– besøg hos Nina Bardam / Leif Strausholm Lysåvej – er med på at lægge noget af Lysbro historien på en hjemmeside.
Tegl i mange udformninger – her nærmest teglkunst
