Lysbro Plejecenter

Lysbro Plejecenter 2020

Lysbrogade 52-  58 ombygges i 1996 til Lysbro Plejecenter, det ligger i naturskønne omgivelse ved Møllebækken og Lyså,  –  2,5 km fra centrum.

Der er 46 lejligheder som Arbejdernes Byggeforening udlejer. Heraf er 7 lejligheder en demensenhed med en afskærmet have.

I området er der mange muligheder for gå eller cykelture, hver onsdag hen over sommeren kommer frivillige og guider de beboere der har lyst til at nyde naturen.

Der er også tilknyttet fysioterapeut og ergoterapeut til aktiviteter der kan give appetit.

Lysbro Plejecenter har eget køkken, hvor 5 medarbejdere på skift tilbereder det `Sanselige Måltid`

Et visuelt indbydende og ernæringsrigtig, langt af vejen økologisk måltid, med god stemning og dialog, der er fokus på samvær og nærvær omkring måltiderne.

Der er et tæt samarbejde med frivillige, som er en vigtig og frugtbar del af ` Det nære Netværk` for et trygt udeliv i hverdagen.

Lysbro’s Venner. 

Foreningen Lysbro`s Venner har eksisteret næsten ligeså længe som Plejecentret. Oprettet i 1999 og har siden arrangeret mange forskellige musikalske underholdnings aftener for beboerne, deres pårørende, venner og medlemmer af foreningen.

Ideen er at beboerne kan “GÅ I BYEN” på plejecentret og ca. en gang om måneden omdannes cafeen til  hyggelige kulturelle indslag, hvor der kan købes kaffe, brød og forfriskninger.

Med Vennernes ihærdige indsats, medlemmernes kontingent, Silkeborg Kommune, Bidrag fra fonde og imponerende ca. 80 sponsorer og annoncører, gaver og ikke mindst Lysbro Plejecenter er det muligt at give beboerne dette fantastiske kulturelle tilbud og en glad aften.

Det er selvfølgelig gratis for beboerne og medlemmerne (kontg. kr. 150- 2022)

Lysbro Venneforening juni 2023
Scroll to Top