Bedre byggestil

– Marius Pedersen  Balle Huse født 1888.

Landsforeningen Bedre Byggestils blev stiftet (1915-65 med det formål  at fremme en bedre byggestil i Danmark, idet initiativtagerne reagerede på en teknisk forringelse og æstetisk forarmelse i stations og landsbyer.

Det var derfor foreningens formål at få bygmestre og håndværkere til at vende tilbage til en svunden tradition, hvor bygmestre og håndværkere arbejdede sammen om at skabe solide, enkle og harmoniske bygninger ved brug af gode materialer.

Initiativtagerne bestod af arkitekter, byg og håndværkere, gårdejere, husmænd og forskellige kulturpersonligheder.

F. eks. var Johan Skjoldborg med sin stærke engagement i foreningen af husmændenes vilkår en ivrig fortaler for de kulturelle og sociale aspekter, der lå i foreningens arbejde.

Af kendte arkitekter var bl. a. Martin Nyrup, P. V. Jensen-Klint, Ivar Jensen og lokal kendte Anton Rosen (1859-1928)

I søgen efter autentiske bygninger opstod Foreningen af 3` december 1892, og her var arkitekter begyndt at opmåle og studere den ældre hjemlige bygningskunst opført af lokale håndværksmestre.

Via Akademisk Tegnehjælp ønskede man at højne uddannelsen, og her tilbød man hjælp til tegninger og beregninger til

Små penge eller endda vederlagsfri.  –  Denne praksis blev videreført ag Bedre Byggeskik.

Hans Filskov Hvinningdal fortæller at hans farmor engang beretter om en fætter der var arkitekt i Holbæk og var meget kendt.  –  En googlesøgning gav 1500 hits –  men en var født i Balle Huse og moderen hed Ane Sophie Knudsen, som min farmors moster.

Folketællingen i 1890 bekræftede Ane Sophie og Niels Peder Pedersen (født Nørrehede, Funder sogn i 1857)

som forældre til Marius Pedersen, de bor på det der i dag hedder Balle Husevej, er jordbrugere og Niels Peder er formand på en muddermaskine på Gudenåen.     –  jordbruget er oprettet 1885 da de bliver gift.

Niels Peder dør et år før Marius`s konfirmation i 190, han kommer efterfølgende i murerlære ved en murermester på den anden side af Østerbordingvej   –  et lille stråtækt hus ved navn Granly,  (som i øvrigt blev nedbrudt 24 januar 2019)

Han gik på teknisk skole i Silkeborg 1907-09 hvor han er udlært murersvend.

Forstanderen for Teknisk Skole efter C. Edv. Gesners død i 1902, blev Carl Jensen som var meget inspirerende for sine elever.

Marius Pedersen blev murersvend i en tid med byggeboom, så der var meget nyt byggeri som han kunne inspireres af, men ikke alle var begejstret af den retning stilen tog, nye materialer såsom stål, og beton muliggjorde efterligning af tidligere tiders pragtbygninger (historismen) som dog ofte endte i en grotesk sammenblanding af stilarter.

Yndlingsaversionerne var stationsbyerne, hvor kritikerne mente at husene blev direkte grimme og dårlige, som følge af bygmestrenes ukendskab til de nye materialer.

Der blev gjort flere forsøg på at afhjælpe denne mangel,  bl: a. af Foreningen af 3` december 1892.

også Akademisk Arkitektsforenings  Tegnehjælp fra 1907 var aktive og behjælpelige bygningstegninger.

På Landsudstillingen i Århus i 1909 gav toneangivende arkitekter deres bud på hvordan en dansk stationsby skulle se ud

Centralt i bevægelsen stod Vallekilde Højskoles Håndværkerskole, ledet af Andreas Bentsen og fra ca. 1908 af sønnen Ivar Bentsen, hvor hovedtanken var at eleverne skulle lære at tegne og bygge huse efter dansk tradition.

Der er ingen tvivl om at denne tanke har tiltalt den unge Marius Pedersen, for allerede 1910 var han elev her, –  vi kan gætte på at det var på anbefaling fra Carl Jensen Silkeborg Tekniske Skole.

Ivar Bentsen blev forbillede for Marius Pedersen, og da Bentsen i 1912 flyttede ind i sin nye villa på Møllevangen 1 i Holbæk og begyndte selvstændig arkitektvirksomhed, var Marius Pedersen og Harald Nielsen med på tegnestuen og boede i huset.

I perioden arbejdede Marius Pedersen endvidere hos P.V. Klint-Jensen (Grundtvigskirken 1913) og Hans Kock m. fl.

En tid også på Teknisk Skole i København.

Samen med Ivar Bentsen og Harald Munk grundlægger de Bygmesterskolen (1915), først på Bakkekammen 50 og et år herefter på Isefjordsvej i Holbæk.

Samme år blev Landsforeningen `Bedre Byggeskik` oprettet, en kulmination af de foregående års bestræbelser på at skabe et forum for solide, enkle og harmoniske bygninger i dansk tradition.

Bevægelsen bestod af arkitekter ( Ivar Bentsen, Anton Rosen og P.V. Klint-Jensen), byg og håndværksmestre, gårdejere, husmænd, forskellige kulturpersonligheder som Emma Gad, Johan Skjoldborg og Jeppe Åkjær, og iblandt disse ildsjæle befandt Marius Pedersen sig med undervisning og foredragsvirksomhed.

Den 29 december 1916 bliver lærerinde Sara Kjær og Marius Pedersen gift og flytter ind i hans første egen villa,

Bakkekammen 47. –  et hus han netop havde  vundet 3 præmie med i Politikens og Akademisk Arkitektforenings konkurrence.

I 1917 går han i kompagniskab med Ivar Bentsen, som i 1921 bliver lærer på Kunstakadamiets Arkitektskole i København.  –  Marius Pedersen er nu både leder af tegnestuen og forstander for Bygmesterskolen i Holbæk indtil 1940.

Både i 1920 og 21 udstiller han på Charlottenborgs Forårsudstilling og får C.F. Hansens opmuntrings præmie for tegning af Møllevangen 6  –  præmien hjalp til en studietur til Tyskland og Italien.   –  1922 var Marius Pedersen optaget af den store udbygning på Bygmesterskolen Isefjordsvej 38 i Holbæk (indviedes 1924)  –  I disse år får han også en række betroede erhverv.

Arkitekt for Statens Jordbrugsudvalg i Holbæk og Sorø Amter

Rådgiver for Husmandsbrugskommisionen i Holbæk og Sorø Amter

Kirkeministeriets bygningskonsulent for præstegårde i Holbæk Amt

Indenrigsministeriets bygningskonsulent med socialt byggeri som speciale

Og fra 1923-29 var han medlem af bestyrelsen for foreningen Bedre Byggeskik

Selv om Marius Pedersen aldrig fik en akademisk eksamen, synes hans talent nu at være anerkendt fra officielt hold.

Det var ikke uhørt for de unge arkitekter først i 1900 tallet, at søge alternative uddannelsessteder, da de mente at Akademiet var stivnet i gamle former og havde mistet kontakten med håndværket.

Han blev dog medlem af Akademisk Arkitektforening.

Efter et studieophold i Tyskland i 1927 tegnede han bl. a. Holbæk Husholdningsskole, Kapellet på Holbæk Østre Kirkegård.

–  Mandag den 5 november 1928 må en stolt dag for Marius Pedersen, da avisen beretter om indvielse af ikke mindre end to af hans projekter.

Efter at have mistet sin kone Sara i 1929, ønsker han ikke mere at bo i det store hus, og går i gang med at tegne en ny bolig efter de strengeste Bedre Byggestil principper.

En tid efter indflytning i det nye hus møder han Emma Vincentsen Fisker, de bliver gift 31 marts 1934 i København.

Det var hende der senere kaldte huset for en `ungkarlevilla` –  der ikke plads til dobbeltseng i soveværelset eller ret mange gæster i stuen.

Tegnestuen, hvor Marius Pedersen arbejdede de næste 30 år,  var så lille at han nogen gange måtte tage spisebordet i brug.  –  til gengæld var alt hvad der var brug for i det daglige arbejde inden for rækkevidde.

Som konsulent for Statens Jordbrugsudvalg, kom Marius Pedersen også til at sætte sit præg på det åbne land, med de tusindvis af gårde der blev udstykket til mindre jordbrug i 1920-50.

På Landbrugsudstillingen Bellahøj i København (1938) var han med til at vise et helt husmandsbrug.

Marius Pedersen dør i huset på Bakkekammen 45 i 1965 og ligger begravet Holbæk Kirkegård.

Ved skæbnens ironi og forhåbentlig uden sammenhæng, nedlagde Landsforeningen Bedre Byggeskik sig selv samme år.  –  En bevægelse han havde arbejdet for i mange år, men som nu  på grund af velfærdsstatens gennembrud havde overlevet sig selv.

Enken Emma Pedersen bliver boende i huset og tog vare på Marius Pedersens eftermæle ved at bevare alting så uforandret som muligt.

100 årsdagen for Marius Pedersens fødsel markeres i 1988 med en udstilling, som blev vist i Holbæk og Holstebro.

Journalist Peter Olesen (kendt fra TV) der i sin barndom kendte Marius Pedersen, udgav et mindehæfte, hvori han giver ham følgende karakteristik.

–  Marius Pedersen var myreflittig, hans arbejder spænder fra villaer, præstegårde, skoler. alderdomshjem og etageejendomme til statshusmandsbrug og landarbejderboliger, som der den dag i dag stadig findes i tusindvis af.

Han var en alvorsfuld mand, men med stort lune og stor viden. –  der foregik meget i hovedet på ham, når han dagen lang stod foroverbøjet sin skrivepult i sin lille bitte enmandstegnestue, altid iført brunlig kommisjakke.

Peter Olesen har også været en af foregangsmændene for en komite, der blev dannet for at få villaen Bakkekammen 45 fredet.  –  det lykkedes, villaen indstilles til fredning af Holbæk Museum i 2005 på grund af,

–  “ at den på forbilledlig vis udtrykker de ideer og det formsprog bevægelsen `Bedre Byggeskik` stod for “

Villaen fremtræder i dag næsten som da den blev bygget i 1929. –  Det blev i 2006 efter fredningen aftalt med Emma Pedersen at Holbæk Museum efter hendes død kunne indrette museum i huset, Emma dør i 2007 og en nænsom renovering går i gang.

Den 12 september 2009 åbnede Holbæk Museum dørene for Danmarks første museum og videncenter for bevægelsen Bedre Byggeskik i Marius Pedersens hus på Bakkekammen 45. se http://bakkekammen45.dk/

Museet er et besøg værd hvis man kommer på de kanter, det viser ikke bare et unikt eksempel på den enkle danske byggestil og solide håndværksmæssige traditioner, som er karakteristisk for bevægelsen Bedre Byggestil,

–  men også resultatet af en Ballehusedreng´s liv der gjorde sin hjemegn ære.

(da der i 2004 blev udlagt et nyt villakvarter i Holbæk, blev vejene opkaldt efter Ivar Bentsen og Marius Pedersen, men man kan ikke just påstå at husene her er opført i deres ånd)

Eksempel på gammel og ny byggeskik af plejehjem i Silkeborg