Folkesparekassen i Lysbro
På adressen Herningvej 37 lå der indtil efteråret 2021 et lokalt pengeinstitut ved navn Folkesparekassen, som havde drevet virksomhed her siden 1983.
Bygningen ligner ikke en sædvanlig bankbygning, og Folkesparekassen var heller ikke et sædvanligt pengeinstitut, da den var baseret på andre værdier, end de almindelige banker og sparekasser.
Folkesparekassen blev startet af lokale mennesker i og omkring Silkeborg, som havde en drøm om et bedre og mere bæredygtigt samfund, hvor penge ikke skulle benyttes til spekulation og økonomisk udbytning, men alene som et instrument til at købe og sælge varer og tjenesteydelser. Med denne drøm for øje startede omkring 100 lokale kvinder og mænd en ny sparekasse i 1983. Folkesparekassen havde sit hovedsæde i bygningen på Herningvej, og derudover var der afdeling i Odense og Aarhus.
De værdier, som Folkesparekassen blev bygget på, stammer helt tilbage fra 1931, hvor Landsforeningen J.A.K. blev stiftet som en landsdækkende forening med det mål at arbejde for et rente- og spekulationsfrit samfund, og det er disse værdier, som lå til grund for Folkesparekassens oprettelse.
I Silkeborg startede en gruppe lokale personer i 1955 en lokalafdeling under Landsforeningen J.A.K. En af de bærende kræfter i oprettelsen af lokalkredsen og i den fremtidige udvikling var entreprenør Kingo Carlsen, som med ildhu og stor entusiasme kritiserede den herskende samfundsøkonomi og argumenterede for ændringer. Udover at være en skarp debattør var han god til at organisere arbejdet og sætte ting i gang.
Lokalafdelingen, som fik navnet Silkeborg J.A.K. Lokalkreds, afholdte møder og foredrag med relation til samfundsøkonomi og pengesystemet, men der var behov for at kunne tilbyde foreningens medlemmer en måde, hvor de kunne praktisere ideerne med deres egen økonomi. Til det formål fik de i 1965 JAK-Banken, som havde hovedsæde i Middelfart, til at oprette en afdeling i Silkeborg. Bankens afdeling i Silkeborg blev startet i en midlertidig barak på Bredhøjvej, og samtidig blev ejendommen Torvet 9 købt med henblik på nedrivning og derefter opførelse af en ny bygning til bankafdelingen. Det var udelukkende lokale Silkeborg folk, som stod for arbejdet med byggeriet, og det endelige resultat blev en hypermoderne bygning i to etager plus kælder med gode og rummelige lokaler til bankafdelingen i stueetage og kælder. De øvrige lokaler blev udlejet.
I 1972 blev JAK-Banken i Middelfart og dens afdelinger solgt til Sparekassen Bikuben, og dermed ophørte muligheden for at praktisere rentefri økonomi gennem et pengeinstitut.
Medlemmerne af Silkeborg J.A.K. Lokalkreds arbejdede ihærdigt på at oprette et nyt tiltag, som kunne anvendes til at praktisere deres ideer om et andet pengesystem, og i december måned 1974 blev Funder Fælleskasse startet med kontor i Kingo Carlsens privatbolig på Bævervej 3 i Funderholme. De startede med én ugentlig åbningstid, som var torsdag aften kl. 19-20.
Fælleskassen var en økonomisk forening, hvor medlemmerne kunne indsætte deres penge, som blev lånt ud til andre medlemmer – det hele på rentefri basis. Medlemmerne skulle ifølge loven have bopæl i det kirkesogn, hvor fælleskassen havde hjemsted, eller tilgrænsende sogne. Der var altså tale om helt lokale brugere, og alle hæftede solidarisk for fælleskassens økonomi.
Fælleskassens administration blev fra starten varetaget af Lis Poulsen, som var bankuddannet i JAK-Banken i Silkeborg og senere ansat i Sparekassen Bikuben. Lis var medlem af fælleskassens bestyrelse, og påtog sig arbejdet som en form for fritidsbeskæftigelse, men efterhånden som medlemskredsen blev større og større, var der behov for en decideret ansættelse. I 1977 blev Lis Poulsen ansat som direktør for fælleskassen.
Lokalerne blev også for trange, og fælleskassens ledelse begyndte at se sig om efter andre muligheder. Man besluttede at opføre en ny bygning til formålet, og pr. 3. maj 1979 købte fælleskassen en grund på Herningvej – matr. nr. 212 af Silkeborg Markjorder, hvor der tidligere havde ligget en trillebør fabrik på hjørnet af Herningvej og Funderholmevej. Købsprisen for den 10.000 kvm store grund blev aftalt til kr. 402.000. Fælleskassen havde kun behov for en grund på ca. 2.000 kvm, og derfor blev det resterende areal videresolgt.
Funder Fælleskasse fik de eksisterende bygninger på grunden fjernet, og en kontorbygning på ca. 200 kvm blev opført af lokale håndværkere, og Kingo Carlsen var tilsynsførende med byggeriet, som blev påbegyndt den 1. september 1980. Huset blev indviet ved en reception den 25. juni 1981. Fælleskassens åbningstider var nu udvidet til 2 gange ugentlig – tirsdage fra kl. 09.30 til 12.30, og torsdage fra kl. 18 til 20. Der var nu 3 fastansatte medarbejdere i fælleskassen.
På samme måde, som Funder Fælleskasse var opstået med rod i J.A.K. bevægelsen, var der etableret tilsvarende fælleskasser over hele landet. Som følge af kravet til kun at betjene lokale kunder, var det ofte tale om ganske små fælleskasser. For at dække hele Silkeborg, blev der faktisk oprettet yderligere to fælleskasser – Gødvad Fælleskasse og Vinderslev Fælleskasse, som begge blev administreret af Funder Fælleskasse.
Da fælleskasser ikke var underlagt lov om banker og sparekasser og Finanstilsynet, var der en del almindelige bankforretninger, som de ikke måtte udføre, og derfor havde fælleskassernes kunder normalt også behov for at benytte en anden bank eller sparekasse. Samtidig var der omkring 1980 en tiltagende drøftelse i EF om ensretning af medlemslandenes banklove. Begge forhold skabte en del usikkerhed for fælleskassernes fremtid, og man begyndte at drøfte forskellige muligheder – både i Funder og de øvrige danske fælleskasser.
Drøftelser med mange parter kan tage lang tid, og da ledelsen i Funder Fælleskasse ikke var kendt for at sidde på hænderne, besluttede man sig til at oprette et ”rigtigt” pengeinstitut. Ifølge de daværende bestemmelser kunne en bank eller sparekasse oprettes med en kapital på 5,0 mill. kr., og der gik rygter om, at denne grænse skulle hæves til 25,0 mill. kr. Godt nok var Funder Fælleskasse en veldrevet forening, og de 5 mill. kr. var måske opnåeligt, men 25 mill. kr. var ikke muligt. Derfor var det vigtigt at handle hurtigt, og den 7. januar 1982 blev der afholdt en ekstraordinær generalforsamling i Funder Fælleskasse, hvor det blev besluttet at overdrage 4,5 mill. kr. til stiftelse af en ny sparekasse, og de resterende 0,5 mill. kr. skulle fremskaffes gennem indskud fra en række privatpersoner i Silkeborg området. Samme dag blev der fremsendt en ansøgning til Finanstilsynet (den gang Tilsynet med Banker og Sparekasser) med anmodning om etablering af en ny sparekasse, hvor navnet endnu ikke var besluttet. Kort tid efter fremsendelse af ansøgningen blev kapitalkravet hævet til de omtalte 25 mill. kr.
Der pågik herefter en række drøftelser med Tilsynet og heri påpegede Silkeborg folkene, at retten til at drive pengeinstitut uden rente var af afgørende vigtighed. Tilladelsen blev givet i skrivelse af 8. februar 1983 fra Tilsynet med Banker og Sparekasser, og den 21. februar 1983 tiltrådte Uffe Madsen som direktør og daglig leder for den nye sparekasse, og derudover blev tre medarbejdere fra Funder Fælleskasse overført til sparekassen. Første opgave for bestyrelse og medarbejdere var at gøre sparekassen operationel hurtigst muligt.
Uffe Madsen havde en solid faglig baggrund med uddannelse i JAK-Banken og derefter 10 år med forskellige funktioner i Sparekassen Bikuben – sidst som souschef i Bikubens afdeling i Nuuk, Grønland, hvorfra han med familien flyttede til Silkeborg i starten af 1983. Udover den praktiske pengeinstitutmæssige baggrund var Uffe Madsen uddannet civiløkonom fra CBS – Copenhagen Business School (dengang Handelshøjskolen i København).
Der var nu travlhed med at få alle funktioner i den nye sparekasse på plads, og herunder blev navnet ”Folkesparekassen” besluttet. Der blev indgået medlemskab af Danmarks Sparekasseforening og aftalt forretningsforbindelse med Fællesbanken for Danmarks Sparekasser. For at have mulighed for at blive integreret i pengestrømmen mellem landets andre pengeinstitutter, blev Folkesparekassen tilsluttet Sparekassernes Data Center (SDC) og Pengeinstitutternes Betalings Center (PBC).
Den 1. maj 1983 åbnede Folkesparekassen dørene i bygningen på Herningvej 37 for kunder, og starten blev markeret med en åbningsreception på Hotel Impala den 6. maj 1983. I forbindelse med sparekassens oprettelse blev ejendommen overdraget fra Funder Fælleskasse til Folkesparekassen.
Funder Fælleskasse eksisterede stadig og fungerede fortsat med opsparings- og lånevirksomhed på rentefri basis for medlemmerne. I 1986 trådte en ny Lov om Banker og Sparekasser i kraft, og i den forbindelse fik fælleskasserne gennem en overgangsordning mulighed for at omdanne sig til andelskasser. Funder Fælleskasse gjorde brug af denne mulighed, og fra 13. marts 1986 fik den navnet ”Funder Fælleskasse Andelskasse”. Dermed bortfaldt den solidariske personlige hæftelse, som medlemmerne hidtil havde haft for fælleskassens forpligtelser.
Folkesparekassen udviklede sig over årene med stigende forretningsomfang og antal kunder, som i starten primært var baseret omkring Silkeborg. Bl.a. overtog Folkesparekassen en række fælleskasser i Jylland og på Fyn, og i den forbindelse blev der i 1998 etableret en afdeling af sparekassen i Odense og i 2005 i Aarhus.
I 2008 kunne Folkesparekassen fejre sit 25-års jubilæum og havde på dette tidspunkt opnået en balance på omkring 350 mill. kr. og 5.500 kunder.
Som følge af stigende lovkrav til administration og dermed større omkostninger, blev Funder Fælleskasse i 2014 fusioneret med Folkesparekassen, som nu var eneste pengeinstitut på adressen Herningvej 37 i Lysbro.
Folkesparekassen udviklede sig i de efterfølgende år med flere kunder i de tre byer, hvor sparekassen var repræsenteret, og ved udgangen af 2020 var balancen steget til omkring 1.150 mill. kr. og 9.300 kunder. Som følge af den faldende rente i samfundet efter finanskrisen i 2008, ændrede Folkesparekassens fokus sig gradvist fra at være pengeinstitut for rentefri økonomi til at være et pengeinstitut, hvor klima, miljø og bæredygtighed var i fokus – herunder FN’s verdensmål.
I forbindelse med finanskrisen i 2008, hvor samfundet gennem et antal bankpakker sikrede de danske pengeinstitutters overlevelse, blev der fra politisk side strammet op på kravene til at drive et pengeinstitut. Dels blev de administrative krav strammet op med stigende omkostninger til personale og datasystemer til følge, og dels blev kravene til pengeinstitutternes egenkapital øget væsentligt. Disse krav var årsagen til, at Funder Fælleskasse i 2014 blev fusioneret med Folkesparekassen.
Folkesparekassen opfyldte fuldt ud de foreliggende krav, men frygtede for økonomien på længere sigt. Man vurderede, at sparekassens kundegrundlag ikke var tilstrækkeligt stort til at følge med de stigende omkostninger og krav til konsolidering. Derfor besluttede sparekassens ledelse at lade Folkesparekassen indgå i en sammenlægning med Middelfart Sparekasse med Middelfart Sparekasse som det fortsættende pengeinstitut.
Fusionen blev besluttet i 2021, og Folkesparekassen ophørte dermed sit virke efter 38 års eksistens.
I forbindelse med fusionen blev der oprettet en fond ved navn ”Folkesparekassens fond”, hvor der blev indskudt en kapital på omkring 70 mill. kr., svarende til den optjente egenkapital i Folkesparekassens 38 års virke. Fonden har til formål at støtte bæredygtige og almenvelgørende formål, som kan være nyttige og velgørende for samfundet på lang sigt.
I forbindelse med fusionen overtog Middelfart Sparekasse ejendommen på Herningvej 37, hvor der fortsat drives pengeinstitut – men med et nyt navn på bygningen.
Faktabokse
| Landsforeningen J.A.K. | Oprettet i 1931 og eksisterer stadig som en ideologisk forening, der arbejder for et rente- og spekulationsfrit samfund. |
| JAK-Banken | Oprettet i 1958 af Landsforeningen J.A.K. og havde hjemsted i Middelfart.
Banken blev fusioneret med Sparekassen Bikuben i 1972. I 1965 oprettede JAK-Banken en afdeling i Silkeborg på adressen Torvet 9, der blev opført til formålet. |
| Funder Fælleskasse | Oprettet i 1974 af lokale borgere i og omkring Silkeborg, og drev virksomhed på Herningvej 37, Lysbro indtil 2014, hvor den blev fusioneret med Folkesparekassen. |
| Folkesparekassen | Oprettet i 1983 af Funder Fælleskasse i samarbejde med lokale borgere i Silkeborg og omegn.
Sparekassen havde hovedkontor i bygningen på Herningvej 37, Lysbro og drev virksomhed indtil 2021, hvor den blev fusioneret med Middelfart Sparekasse |
Silkeborg, den 5. januar 2022
Uffe Madsen