Jørgen Peder Skorstensgård Kristensen er født i 1936, på Sinding Hedevej – et år før døde hans oldefar og han er opkaldt efter ham.
Jørgens mor er født 21 juli 1899 på Lysbro Mejeri, Herningvej 74. Flere i familien blev uddannet mejerrister.
Købmand Harald Skorstensgård var Jørgens morbror, han og Signe drev i rigtig mange år købmandsforretningen over for mejeriet, Herningvej 72.
Her oplevede han en gammel Opel bil blev brugt til at afprøve autoværn på den anden side af Herningvej.
En meget speciel oplevelse havde han også maj 1941, han må ikke komme med hans far til Kragelund, han er i hestevogn kørt ind til smeden. Da mælkekusken kommer tager han med ham i møde med faderen. De mødes i svinget en kilometer før Kragelund, de falder i snak og pludseligt kommer der et lavtgående tysk fly, og der lyder et kæmpe brag.
Flyet er fløjet ind i gavlen på Thorvald Davidsens gård, fru Davidsen er ved at rulle tøj, men heldigvis står hun i den anden ende af loftet.
Jørgen må ikke komme med hen til flyet, men kan ikke modstå spændingen og ser at man hjælper piloten ud af flyet, han trækker da stadig vejret, men dør kort tid efter.
Piloten har været i kamp og er blevet såret og forbløder på vej til Karup, Jørgen husker som var det i går, kokpittet var fyldt med patronhylstre og blod. En barsk oplevelse for en 5 årrig.
Paradoksalt nok styrter et Draken fly ned næsten på samme sted 27 juni 1978.
Jørgen har efter skolen 2 pladser ved landbruget inden soldatertiden (16 mdr.) på Sjælland.
Her blev der også tid til en lille `ferie` på Kastellet, gardinerne var her lavet af rundjern, konstaterede Jørgen.
Tilbage i Jylland i 1958 købte Jørgen en lille ejendom Gjessøvej 56 – og kørte en dag til Lysbro Teglværk, og Lautrop sagde du kan begynde arbejdet med det samme, – det blev til 38 år.
I en hård vinter i 60`erne, blev det dog til 3 mdr. hos Winkler & Windsløv, men da ugelønnen var 182 kr. og 225 kr. på Teglværket for 48 timers uge, var det hurtigt tilbage igen.
Det var forskellige job i produktionen, så som aftager ved trykformen i 7, 8 år, senere køre færdigbrændte tagsten ud af ovnen, et meget varmt job, ikke mange var så glade for.
Omkring 1960 var produktionen dagligt på ca. 17.000 mursten, 8.000 vinge tagsten og 5.000 fals tagsten. Murstenene blev sat i 5-6 lag i bunden, og så tagstenene i lodrette rækker over dem i ovnen. Ud over det blev der lavet op til 3000 håndtrøgne sten om dagen, af en diskentriller og en `lapdreng` og en meget dygtig stryger.
Produktionen af mursten ophører dog, og efter at have brugt det `klampede` lager, genbrugte man de brændte sten et par gange eller tre, som bund for tagstenene i ringovnen.
En opgave var også når valserne skulle slibes. To valser kørte med en afstand på 3 m/m for at findele leret, de blev altid slidt mest på midten. En slibemaskine blev så med talje hejst på plads, og valserne blev slebet plane igen. – I den forbindelse blev man engang opmærksom på at de store svinghjul til valsen kunne være til fare, og skønt klokken var blevet 17 leverede Jern & Stål materialer, og smed Peter Mogensen, Jørgen og flere fik iløbet aftenen og natten lavet afskærmning.
Jørgen fortæller også om arbejdet med tørreladen, et projekt Svend Lautrop havde udtænkt og som smeden og egne folk for en stor del var involveret i. F. eks. svejsede smeden ca. 1000 `stole` ( en hylde til 12 tagsten (det tog 3 mdr.) som hængte på den ca. 3 kilometer lange kæde, fra trykformen, gennem tørreladen frem til tunnelovnen) – det tog ca. et døgn. – en tagsten indeholdt ca. en liter vand, så det var 12000 liter i døgnet der blev trukket ud i processen.
Susanne Lautrop, (datter) havde ferie job bl. a. med pålimning af tætningsbånd på tagstenene.
Transportmidlet var Velo Solex indtil 18 års fødselsdagen, så var det 2 CV Diane.
Jørgen tilbød 50 kr. for Velo én og blev den lykkelige ejer, og fortryder at den ikke er bevaret.
På et tidspunkt boede Susanne i lejligheden i forbindelse med teglværkskontoret på østsiden af Lysbrogade, Lautrop mente at hun skulle sætte gardiner op for der var direkte indkig, næste morgen var vinduerne kalkede.
Lautrop havde den indstilling, at vis en f. eks. fuskede med et par juletræsfødder i middagspausen lånte en møtrik eller et stykke værktøj, så var han kreativ og var et plus for firmaet.
Og var der en der havde været `særlig vågen` kunne der godt falde en her og nu kontant belønning.
En ting man ikke var så glade for, det var når Jens Konrad og andre kom kl. 15 og gerne ville have læsset forvogn og anhænger, ca. 5000 stk. det var håndkraft – 4 stk. ad gangen = 2 timer.
Men så var han jo klar til at drage af sted , måske kl. 5 næste morgen til Fyn eller Sjælland.
Teglværksklubben var på retur da Jørgen kom til teglværket, det havde tidligere været tanken om socialt sammenhold, med møder, dilettant, og klubfester på Hotel Lysbro, men ebbede stille ud
Det fortælles at singler ikke var velkomne, da det kunne skabe uroligheder.
Jørgen Peter Skorstensgård Kristensen / Fortalt i 2019
/ Henning
