Første skridt til banen Horsens/Rødkærsbro.
1 februar 1898 var man nået til Vestbirk og Gudenåen, da broarbejdet trak ud fortsatte man sporlægning på den anden side, og slut 1898 var man stort set færdig med sporene.
I april 1897 starter entreprenørfirmaet Hoffmann, Hansen og Co. Anlæg af banen Horsens / Bryrup, 38 km. lang og 10 stoppesteder. – pris kr. 619.800.
Broen var først færdig januar 1899 (kostede kr. 30.000.) og var Danmarks største jernbanebro, 45,7 meter lang, 13,4 meter høj over Gudenåens vand.
Ved indvielsen den 22 april 1899 gjorde man holdt ved broen, så alle kunne tage den i øjesyn.
Turen tager 2 timer og et kvarter og koster for en returbillet 1 krone og 65 øre.
I 1920`erne skulle banen ombygges fra smalspor (1 m) til normalspor (1,43 m),
– og hvad så med broen ?
Det blev en alternativ løsning, idet man i 1924 byggede Vestbirk Kraftværk, så den resterende vandstrøm kunne ledes igennem to rør – og broen blev en dæmning.
Man gjorde det på den måde at man lagde en ekstra skinne, og kunne fra tipvogne tippe grus til begge sider, samtidig med at togdriften kunne fortsætte.
Dette arbejde starter 18 november 1925 og indtil 2014 er det den `Forsvundne Bro`
10 maj 1929 indviedes banen fra Bryrup til Silkeborg, og det var faktisk med nogen skepsis, for bilen var så småt ved at få del i godsfragt og persontransporten.
Allerede i 1931-32 var der underskud, og det fulgte banen resten af dens levetid, dog ikke under besættelsen.
I 1960`erne krævede især Them kommune banen nedlagt, man ville ikke blive med at bidrage til underskuddet.
Toget køre sin sidste tur den 31 marts 1968.
Under krigen boede der tyske soldater på 1`sal. på Lysbro Station
Lysbro Station er efter lukning bolig for Tyrkiske og Jugoslaviske gæstearbejdere 1968/70
Natursti. – `Den Genfundne Bro` Vestbirkvej 2 (1899- 2014)
Som en del af et EU projekt og støtte fra Miljøministeriet, Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, graves broen frem igen i 2014. – et projekt til 7 millioner kroner.
Den indviedes 13 december 2014 med stor festivitas og besøg af TV 2 Østjylland. (link)
Et kvalitets håndværk og et smukt monument af 1800 tallets brobygnings kunst.
Navnet er nu `Den Genfundne Bro` – noget folk måske om 50 år vil undre sig over.
En særdeles velbesøgt attraktion.
Kilde:Lokalarkivet – M.J.A. – Thomas Richarth – Kjellerupbanen Nils Bloch
Ida Overgaard / Fortælling om Lysbro Station
Anledningen var, at Ida Overgaard Pedersen ønskede at overdrage en uniform, en kasket og en række papirer fra Kjelleupbanen til Museet.
Ida Overgaard Pedersen(f. Jensen i 1930) stammer fra en gård i Tolstrup mellem Kjellerup og Viborg. Forældrene ville gerne, at datteren blev på “landet´´ men det var Ida fast besluttet på, at hun ikke ville. Og sådan blev det.
Ida havde været syerske i Silkeborg en tid, og afløser på Kjellerupbanen i årene 1951-53.
Gift i juni1953 med Anders Overgaard Pedersen. Fik ansættelse som stationsmester på Lysbro Station den 1 december 1954. En stilling hun havde frem til banens lukning 31 marts 1968.
Ida skulle oplæres og bestå en eksamen ved Kjellerupbanen, før hun kunne starte som afløser.
Denne oplæring foregik på Kjellerup Station, hvor der var en stationsforstander og to trafikassistenter. Hovedkontoret var i Silkeborg.
Der var ikke rift om stillingen som stationsmester ved Lysbro Station.
Kjellerupbanen opfordrede flere gange Ida til at tage stillingen, men der gik en rum tid, før hun gjorde det, var hun lige fyldt 24 år. Det nygifte par fik deres første barn sidst på året i 1953.
Oprindeligt havde de håbet på at få en lejlighed i Silkeborg, men de var ikke boligberettiget i Silkeborg Kommune. Men de fik så tjenesteboligen på stationen.
Lejligheden havde soveværelse på 1. sal, mens der i stueetagen var stue, køkken og toilet.
I stueetagen var også venteværelse, kontor med billetsalg og postrum.
Lysbro Station adskilte sig på flere måder fra de øvrige stationer ved Kjellerupbanen.
Bl. a. ved at den var den eneste station med bomme, der skulle op og ned. De øvrige havde kun (automatisk) lysregulering. Lysbro Station lå i Silkeborg Kommune, og derfor skulle der være toilet – til såvel stationsfamilien som passagerer, på stationen.
Ved de øvrige stationer ved Kjellerupbanen var der gammeldags das, på nær Kjelleup station.
Bommene ved Herningvej blev reguleret fra ´´Bomhuset´´ ved stationen. Der var ellers ganske langt fra stationen til bommene, men den daglige regulering kunne foregå ved et sving i bomhuset, da der var stålvejer lagt i jorden, som forbandt svinghjulet i bomhuset med bommene ved Herningvejen (Hovedvej 15) Bomhuset var ikke aflåst, så alle kunne i princippet gå ind og sænke bommene.
Ida fik ikke hjælp af børnene, men manden kunne da godt af og til ordne bommene.
De havde det såkaldte ´´spejlæg´´, en stav med et rundt mærke´´ til at sende togene af sted med, men det brugte Ida ikke på Lysbro Station, da man her havde elektrisk afgangslys.
Alt i alt var Lysbro Station mere moderne i sammenligning med de øvrige stationer på Kjellupbanen. Til stationen var også et pakhus til gods.
Stationsmestrene ved Kjellrupbanen var kvinder. Undtagen Kjellerup Station, hvor der var en mandlig stationsforstander. Ida mente, at sådan var det ved alle privatbaner, at det var kvinder, der stod for den daglige drift, som stationsmester. Kvinderne gik til en lavere løn og de havde også længere vagter end mændene. Engang havde de klaget over den forskelsbehandling, men havde fået det svar, at kvinderne kunne man godt sætte til længere vagter end mændene. Det fremkaldte nogle spydige bemærkninger om at være ´´det svage køn´´.
De første år var arbejdsdagen på hverdage fra kl.6 morgen til ca. 22.30-23.00 om aftenen. Helligdage var det til kl. 1.20 om natten ! – Ida havde fri om lørdagen. Søndag var ægtemandens.
Om morgenen kl. 6 skulle Ida sørge for, det tomme tog fra Silkeborg kom videre mod Rødkærsbro.
Herfra kom det så med passagerer, bl. a. arbejderne til fabrikkerne i Lysbro.
Når toget kom fra Kjellerup kunne det ses ved et lys på kontoret, hvorefter stationsmesteren kunne gå ud til bomhuset for at få bommene ned. Hun behøvede ikke at stå ude for at spejde efter det kommende tog.
De sidste otte år blev arbejdstiderne mere normale. Ida fik fri i weekenderne og arbejdsdagen sluttede kl. 18.00-18.30. kontoret lukkede kl. 17.30 og så skulle postregnskabet gøres færdigt til kl. 18.00.
Uniformen var skræddersyet i Aarhus. Den var god varm. Ofte gik man dog kun i en blå kittel.
Til uniformen hørte en nederdel, men den var brugt op. Nederdelen kunne, i modsætning til selve uniformen, også bruges som almindelig nederdel. Kvinderne ved Kjellrupbanen kunne derimod ikke bevilges en kappe, når de skulle ud i al slags vejr på perronen.
Ida kendte alle på banen. De var jo ikke så mange, og hun havde jo afløst de fleste steder, inden hun blev stationsmester i Lysbro. Dog havde hun ikke været afløser i Lysbro som afløser, det var for langt at cykle fra Kjellerup til Lysbro, når man skulle være klar til det første tog. Som afløser var det længste hun havde cyklet til Østerbording.
Den første månedsløn i 1954 var 250 kr. herfra var trukket huslejen ( på 29 kr.)
Dertil kom, at de skulle betale for elektricitet og brændsel. På stationen var der 7 sorte kakkelovne, som skulle holdes i gang. Det var noget af et arbejde.
Til sidst fik familien en ´´tænkende kakkelovn´´ som kunne passe sig selv i længere tid og som ikke skulle pudses ustandseligt.
Ida Overgaard Pedersen karakteriserer Lysbro som et dejligt lokalsamfund. Der var mange virksomheder. Trillebørfabrikken på Herningvej, Winkler & Windsløv (køleskabe m.m.),
Voetmann (branddøre m.m.), de tre Teglværker (De Forenede Teglværker, Bøgild Teglv., og Lysbro Teglv.) og Lysbro Fabrikker.
Der var også en virksomhed på Herningvej, (Dansk Autoværn) som lavede fjernvarmerør (cementrør/ kapperør).
Mange af virksomhederne sendte gods med Kjellerupbanen. Teglværkerne dog i mindre grad.
Lysbro Fabrikker sendte gerne en lastbil sidst på eftermiddagen med 30-40 banepakke, som skulle ekspederes.
Familien fik tre piger, som alle har gået på Vestre Skole. Lysbro Skole blev lukket da den skulle begynde i skole (1960)
I Lysbro er der tre købmænd, en slagter, en gartner, en bager, en cigarforretning og en kro/hotel.
Til sidst var der dårligt med rejsende med banen. Folk havde fået bil. Tidligere var der altid 6-7 mennesker med morgentoget, som skulle på arbejde i Lysbro. Men senere fik alle jo bil.
Ida fandt at samarbejdet med DSB var mindre godt. Af og til glemte DSB deres bomme ved Herningvej, og så kom folk og klagede til hende, da de ikke vidste, at det ikke var hendes ansvar.
Stationsmestrene kommunikerede med hinanden gennem telefonen. Der blev snakket en del i telefon. De havde morsetegn til opkald Lysbro var f.eks. lang-kort-lang. Det signaleres ved tre omdrejninger på telefonapparatet (en lang) og så en omdrejning (kort) og så igen tre omdrejninger (en lang). Så ringede telefonen i Lysbro.
Ida mente, at hun nok havde et postarmbind fra sin tid i Lysbro. Og måske også sit tjenestepas, som bl.a. gav gratis transport med alle landets privatbaner.
Ægtefælden var ansat på Silkeborg Rutebilstation.
Ægteparret ville gerne have købt stationen i 1968, men det skulle ske i et hug, og derfor flyttede de op på Århusbakken. Ida fandt endvidere heller ikke stationen i Lysbro ideel for børn, her var jernbanen til den ene side og så hovedvej 15 til den anden side.
Ida fik i 1969 arbejde på Silkeborg Datacentral. Dengang var de 23 ansatte, da hun holdt op 23 år senere, var der 250 ansatte.
Foruden uniform og kasket fik museet også en pose med papir vedrørende Kjellerupbanen.
Køreplan Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane. Gyldig fra den 28 maj 1967.
Fotokopi af overtagelse af telefonabonnement.
Fire eksemplarer af “Dansk Privatbane Blad“ (nr. 5,9 og 10 1967 og nr. 2 1968)
Tjenestetelegram nr. – blanketter.
Signalreglement for privatbane (1936) (stemplet Lysbro 4. dec. 1965)
Sikkerhedsreglement for privatbane. Gyldigt fra 1. okt. 1944.
Post og telegrafhåndbogen 1967. Tjeneste-eksemplar (stemplet Lysbro)
Skrivelse: Meddelelse om driftens ophør.
Skrivelse: Postekspeditionen i Lysbro (30. nov. 1954)
Skrivelse af 30. marts 1968 fra stationsforstanderen i Silkeborg.
Overlevering fra Lysbro Station 30.11.1954.
Kilde: Samtale den 9 september 2014. Keld Dalsgaard Larsen
SKRJ = Silkeborg -Kjellerup – Rødkærsbro Jernbane