Vi rejste ikke meget. Men af og til rejste vi til Silkeborg, eller rettere Lysbro, hvor mine bedsteforældre boede.
Min bedstemor hed Ane Johanne Nielsine Oline, f. Jørgensen, hun blev kaldt Hanne.
Min bedstefar hed Andreas Vilhelm Vium, men blev kun kaldt Vilhelm.
Da jeg var lille (født 1936) boede de på en lille gård (har ligget i den nordlige ende af det nu nybyggede Langsøen, Lysbro Fabrikker – i dag Frejasvej 120/136) der voksede min mor og hendes tre søskende op, men da mine bedsteforældre blev ældre, byttede de bolig med min morbror Svend og tante Tinna.
De havde et lille hus i Lysbro ( `My Home` Kærvej 1 ), så der flyttede de om og Tinna og Svend op på gården. Huset som lå på Kærvej, havde have ned til søen hvor der var en lille bro.
Det var i `My Home` jeg tilbragte mine dejlige ferier.
Vi rejste med tog eller bus fra Randers banegård, engang skulle vi gå i forvejen, far var altid sent på den.
Mor mente vi kunne spare tid, men da vi havde gået halvvejen kunne vi ikke se vores forældre, blev vi bange og løb tilbage. Vi fik skæld ud og var nu mere forsinkede.
Når vi ankom til Silkeborg banegård, gik vi igennem byen og et godt stykke ud ad landevejen mod Lysbro. Når vi kom til en skov gik vi gennem den, ned til den sø hvor mine bedsteforældre boede på den anden side.
Der lå min bedstefar så og ventede med robåden og blev med bagagen sejlet tværs over søen.
Vi lagde til ved den lille bro og der var kun en spytklats længde op til `My Home`
Det er faktisk lidt sjovt at tænke på at vi i alle de år udtalte husets navn, som det var skrevet.
Vi kunne jo ikke engelsk, ej heller mine bedsteforældre, så det var først da vi lærte lidt engelsk i skolen, vi fandt ud af vi udtalte det forkert.
Hvis der var sne om vinteren blev vi hentet inde på Silkeborg banegård, så holdt bedstefar parat med kanen, det var så hyggeligt at sidde der med varme tæpper.
Da mine bedsteforældre flyttede fra gården, tog de to geder med, Mads og Mette og vi drak mælken.
Engang var min fætter Jens Walther fra København på besøg, og han ville i hvert tilfælde ikke drikke gedemælk.
Så tog bedstemor og hældte mælken på flasker, og den var altid kold fordi den stod i bryggerset.
En dag sagde jeg til ham, `Nå du kunne ikke lide gedemælk, det har du drukket hele ferien` og lo.
Han blev så gal han tudede.
Mine bedsteforældre havde også have, den var ikke stor, men der var dejlige grøntsager og frugtbuske, de havde også høns så der var altid friske æg.
Ved siden af deres hus var en købmandsforretning, der købte min bedstefar sommetider kaniner, som vi spiste, og i Lysbro var det første gang jeg spiste det.
Det smagte udmærket, men jeg kunne ikke lide at spise kæledyr, min bror havde haft kaniner og dem kunne jeg ikke forestille mig at spise.
Jeg elskede at være i køkkenet, hvor der var et stort komfur med to kogesteder, med mange ringe som kunne tages af og på, afhængig af størrelse på gryder og pander.
Omkring komfuret var der en messingstang som altid var blankpoleret, her hængte kroge til de varme ringe. Der var også en indbygget beholder hvor der altid var varmt vand og ligeledes en indbygget ovn.
Der blev fyret op med træ fra den flotte brændestabel i gården, samt med kvas og grene fra skoven.
Det var jeg tit med til at samle når jeg var på ferie.
Ved siden af komfuret stod en høkasse, hvor maden kunne holdes varm og grøden `koge` færdig.
På væggen hang en knagerække til håndklæder og viskestykker, gemt bag et hvidt bomuldsstykke,
broderet med blåt silkegarn.
Der var en dør ned til et lille kælder viktualierum, hvor der var hylder til hjemmelavede syltede ting. Store hjemmebagte franskbrød og et stort lerfad med mælk der trak fløde.
Bedstemor var god til at bage og der var ikke noget bedre end franskbrød med syltetøj til eftermiddagskaffen, når bedstefar havde fået sin eftermiddagslur på divanen.
Fløden som bedstemor skummede af mælken fik vi nogen gange om aftenen til jordbær eller hindbær fra haven eller blåbær fra skoven, der var fred, fuglekvidder og liflige dufte, jeg elskede det.
Var skoven skøn var søen ikke mindre, man kunne næsten spytte derned fra den hvide havelåge og bedstefar lærte mig at håndtere båden, som lå fortøjret ved den lille bro.
Her kunne man også sidde og nyde åkanderne, ænderne eller fiske, orm gravede vi op i haven.
Bedstefar samlede siv og lavede måtter og sivsko, jeg fik et par hver år når jeg var på ferie.
Det var skønt og sidde på loftet når han flettede siv. Så bakkede han på sin lange pibe og ned fra loftet hang røget skinke og spegepølse, så der var de skønneste liflige dufte.
Jeg sov på loftet og man kunne høre når regnen trommede på taget.
Engang da bedstefar vågnede op af middagsluren på divanen, ved at jeg løb rundt om spisebordet og sang, kastede han sin skrå efter mig, og den ramte mig lige i munden.
Den var stærk og jeg løb ud i køkkenet og stod og spyttede i vasken og skyllede med vand, det smagte skrækkeligt.
Da bedstemor opdagede det, hørte jeg hende sige,
`Jamen Wiiil`helm da, hwa er`et da for kunster do lawer`
Bedstefar kunne næsten ikke holde op med at grine, han synes det var godt ramt.
Jytte har for nogle år siden været i Lysbro og har ikke rigtigt kunnet stedfæste gården, `
men `Frode Murer Kristensen` kendte Vilhelm Vium som arbejdede på De Forenede Teglværker på Herningvej og kunne huske gården.
Med venlig accept
En beretning af Jytte Vium, ud fra www.dronningborghistorier.dk
Jytte – Frode Christensen / Henning