Gudenåen har været brugt som pramvej helt tilbage i Jægerstenalderen og Gudenåkulturen er endda nævnt i Silkeborg Slot tiden 1767.
I slut 1800 tallet var de midtjyske veje bare hjulspor og hulveje, så her var pramfart en vigtig transportvej, også for teglværkerne i Lysbro.
Overkrigskommisær H.P. Ingerslev Silkeborg Hovedgård fik i 1807 et lån fra staten til uddybning af Gudenåen til Bjerringbro og en træksti, de mange ålegårde var dog til besvær.
Efter Papirfabrikkens start i 1844 blev det igen nødvendigt med en uddybning i 1851, og nuværende træksti etableres. En pramtur Silkeborg Randers kunne tage 3 til 6 døgn.
Et postkort fra dengang grødeskæring foregik pr. håndkraft ca 1930 ses her Grødeskæring
Lønnen for en `lejemand` var 3-4 rigsdaler, kaffe 2 steder og fri øl og snaps
Lejemænd stod ikke højt i hierarkiet, det fortælles at kromanden på Svostrup fandt en død mand i stalden og sagde : “Gudskelov – kun en lejemand, a` var bang at det var et mennesk”.
Et slæng var – “op me` æ pram og neir med æ`dram.” – det var et hårdt og barskt miljø.
I 1840 var der ca. 26 Kåge, – 1845 ca. 76 – og 1860 erne var storhedstiden med ca. 200 Kåge og Pramme.
Men da jernbanen kom i 1871, udkonkurrerede den efterhånden prammene.
I tiden har ligget 14 Klostre langs Gudenåen, der har givet grobund for mange medicinske og snapse urter med hver sin historie.
( B9912)
Lissi Ringgård / Henning
Mine første Pramture
Thorvald Busborg Alderslyst fortæller, jeg var kun en bette `Klapbowse-knejt` da far tog mig med ud på en pramtur.
En tidlig sommermorgen sejlede vi ud fra Ladepladsen ved udmundingen af Trækstien og op til Kalgårdsvig. Her lå en mergelmaskine forankret. Det var en underlig indretning flydende på 6 store petroleums tønder. Straks var vi ude på den tog min far og hans makker Jens Peter Rytter fat på arbejdet, det bestod i at man med en stor grebformet skovl, med en vindebom trissede den blå mergel op fra bunden af søen og op i prammen. Det var ikke altid lige let, men pramfolkene kendte jo deres ting, og ved middagstid var prammen lastet. Hjemturen foregik ved Silkeborg siden, her var vandstanden bedst for pramfart. Da vi nåede Viborgvej var `Smukke Mads` og hotelkarlen fra Hotel Silkeborg ved at vande heste, de blev drevet så langt ud at de også fik en svømmetur.
Imens fortsatte prammen mod dæmningen og da vi sejlede under Viborg broen, svittede en del `krirrevittende` svaler ud fra deres reder, som med stor snilde var klinet på de svære Pommerske bæreplanker. I en rede strakte en tre unger hals.
På den gamle fiskeplads ude på grunden, var Jens Skov på sin plads med sin lille fladbundede båd, og som altid med sin korte porcelæns pibe. Med sin gedeline havde han for nogen tid side fanget en Laks så stor at det tog en halv time at få den op i båden.
Endelig lagde vi igen til ved Ladepladsen, og mergelen skulle trilles i land og sættes i salgsrede favnemål.
Senere fartede jeg også med til Lysbro, det var en rigtig pramtur, opefter var sejlet hejst så vi skød en god fart. Ved Bøgild Teglværk skulle vi laste en ladning sten, da det var besørget kom manden der havde leveret stenene, teglværksejer P. Rask ned til os og som den stoute jyde han var med tommelfingeren ind ærmegabene i vesten og inviterede på middag.
Den bestod af gule ærter og flæsk og der var rigeligt af begge dele, ingen behøvede at forlade bordet hungrigt hos P. Rask.
Tredje gang jeg stod til søs, var jeg 10 år gammel, skulle vi helt om til Vandkuranstalten.
Fragten var da kul som blev indladet fra jernbanevogn bag Højers tømmerplads.
Ved middagstid bumlede de sidste stykker kul ned af slidsken. Far og hans makker var sorte som negre, og efter i hast at indtaget medbragt mad, løste de trodserne og lod skuden glide ned af åen med den stærke strøm, forbi Fattiggårds engen, Papirfabrikken, `Gammel Hav` og Slotsholmen med de mange rågereder.
Ved Viborg broen måtte stagerne i brug og alligevel kneb det at komme rundt, både strøm og blæst var imod. Bølgerne vendte det `hvide `ud og en gang imellem kom en skvulp vand ind over rælingen, vi nåede i læ ved Odden og videre til Lyså hvor sejladsen igen blev vanskelig.
Her var sejlløbet snævert og grundt, så skulle passes på at gå fast, så det var en letelse at komme om i Ørnsø.
Her var det at kampen mellem den store Ørn og den stærke Gedde engang havde fundet sted.
Det blev den sidste der sejrede, for Ørnen havde slået kløerne så fast i Gedden at den ikke kunne slippe igen, og da byttet var større end vingerne kunne bære, endte kampen med en forsmædelig druknedød for den stolte fugl, som søen senere fik navn efter.
Prammen nærmede sig nu anløbsbroen, hvor kullene skulle trilles iland, mens det stod på var jeg ude med mit medetøj, det gav dog ikke noget.
Far skulle nu til Truust Teglværk for at sejle tørv, turen ville vare ca. 8 dage og på den måtte jeg være med. Det kan nok være at glæden var stor, nu skulle der rigtig fiskes og hønsegården blev endevendt for orm, hønsene så med og der var kamp derom.
Næste dags morgen kl. 3½ stod far bøjet over min seng og kaldte, `Ka do så kom op Thorvald,
no ska vi te`o`stej`. I et sæt var jeg ude på gulvet og kom i bukser og bluse, og med søvn i øjnene satte jeg mig til køkkenbordet og spiste til en slat opvarmet kaffe et par rundtenommer rugbrød med pudder sukker. Straks efter var vi på farten, på en trillebør havde far alt vores udstyr, madvarer, stegepande, kaffekande, sengetøj, og et hyttefad iform af en øltønde hvor der var boret små huller, til de mange ål vi forventede at fange. Fiskegrejet gik jeg med.
Ved Kejlstrup Vandmølle blev vi indhentet af fars nye makker Jens Kristensen. Ved ladepladsen lå prammen lastet med 12000 sten, der skulle leveres på nedturen ved Sminge Sø.
Prammen havde i løbet natten taget vand ind og vi blev nødt til at øse med den skålformede træskovl, det var en tung kammerat at håndtere, men jeg klarede det.
Imens det stod på var den gamle skude med det lidt misvisende navn `Pilen` gledet ud på sin langsommelige sejlads.
Over søen lå endnu en tæt tåge, og luften var kold. Far mente derfor at det var bedst at gik ned og lagde mig i kahytten. Da jeg lettede lemmen til det trange rum, slog en ram lugt af muggent halm og gammelt bundvand mig i møde, men rummet var lunt og søvnen havde fat i mig, næsten før jeg nåede til køjs.
Det varede dog ikke længe før jeg vågnede igen ved at ligge på noget hårdt, det viste sig at være fars pibehoved, den havde han tabt ved at ligge sengetøjet på plads.
Da jeg kom op igen sejlede vi ved det store sving nedenfor Søholdt.
Lektor Bjarne Madsen / Thorvald Busborg Alderslyst – / Henning
