Silkeborg Teglovn 1842-1890.
Silkeborg Teglovn nævnes i 1560, da kongen holder Hans Johanssøn på Silkeborg Slot ansvarlig for teglovnen, til gengæld for halvdelen af fortjenesten. I 1577 er det Manderup Parsberg der gøres ansvarlig. Begge må kun bruge birk og vindfælder som brænde. Der er overhugst i skovene. (den nordiske syvårskrig 1563)
I 1586 får Henning Rewentlow en ordre på 1000 tagsten til istandsættelse af Skannerup Kirke.
I 1620 skal Christen Holch levere 11.000 sten til reparation af Dronningholm Slot, Randers og ligeledes til Skanderborg Slot.
Michael Drewsen ejer teglværket i 1844 og den første del af Papirfabrikken må vel formodes at være bygget op af egen produktion. Drewsen er også fødselshjælper ved start af andre teglværker på egnen.
Der skulle bruges meget brændsel til Papirfabrikken og brændingen af mursten, det var bl.a. tørv fra Vejlbo Mose,12-15.000 stk. skæretørv om dagen.
I 1857 rejser Michael Drewsen til Frankrig for at købe sig til bedre metoder til tørveproduktion, og i 1858 bliver produktionen industrialiseret, og dagsproduktionen bliver 30-50.000 stk. af meget bedre kvalitet, og området omfatter nu ca. 60 tdr. land i retning af Pøtsø.
Samme år uddybes Gudenåen til Randers, så prammene fik bedre betingelser med import af råstoffer til Papirfabrikken og ”eksport” af papir, mursten og tørv m.m.
Pårup Teglværk 1848 – 1976.
I 1934 ejes værket af Karl og Otto Hansen, de bygger ny ringovn .
Produktionen er hovedsagelig drænrør 2” til 12” tommer (5 til 30 cm)
Melder sig ud af Teglværkernes Salgskontor 01.03.1977.
Charlottenlund Teglværk 1849 – 1943
Komosevej 13, Kragelund – en af ejere N.P. Aggerholm
Sølund Teglværk 1850 – 1885.
Teglværket anlægges af Hans Peter Stabell, på en grund til 1600 rigsdaler.
I 1853 sælges værket til N.P.Lundsgaard for 9200 rigsdaler og i 1855 sælges det endnu engang til Julius Michael Herskind for den nette sum af 16500 rigsdaler incl. gården Sølund.
Der produceres både mursten og tagsten, ca. 500.000 årligt.
Der har været 3 hestegange til at forarbejde leret, og ovnen kunne formentlig tage ca. 70.000 af gangen.
Inden ringovnens tid havde man Højovne, firkantede ovne, som den på Sølund, med fire fyrhuller i hver side (brændkamre) hvor ilden/varmen så blev trukket ind igennem ovnen til skorstenen, stenene var stablet med mellemrum så ilden/varmen fordeles.
Brændingen var ikke 100% effektiv og stenene blev sorteret i halvbrændte (indermur), mellem og helbrændte (facademur).
Køkkenpige hos J.Errboe i 1949 Sonja Pørtner, fortæller at hendes oldefar Frederik Pørtner er naver og er på valsen op gennem Tyskland og Danmark. Han er teglmester på Sølund Teglværk i første halvdel af 1850.
(under bygning af ny motorvejsbro hen over stedet i 2013-14 afdækkes teglværket – motorvejen indv. 11 sept. 2016)
Ørnsø Teglværk 1860 – 1933.
1892-1900 ejer Chr. Christiansen, – opgiver produktion, grundet lermangel.
10 år efter Silkeborg Bads start (1883) begynder man med pensionat, ”Pensionat Ørnsø Teglværk”-1935)
1918-? ejer Niels Jensen – 1922 – 1935 Varde Bank.
Lutgemaier er ejer i 1929, bor Gjessøvej 15 (Vestervang)
15 mand arbejder i 1941 på planering teglværksgrunden. – beskæftiggelsesjob.
1946 – Er stadig medlem i salgsforeningen, men i restance.
Vinther`s Teglværk, 1870 ? – 1911.
I bogen Balle Sogn af Rasmus Mortensen, berettes om et teglværk beliggende mellem Lysbro Skole og Hvinningdal, ejet af gdr. Hans Vinther og senere søn Anders Vinther, sælger til Niels Lund der i 1900 bliver medejer af De ForenedeTeglvæker. – Teglværket bliver nedlagt i 1911 da ingn. Munther (ejer) køber Lysbro teglværk. – Om lerbanen og broen over Møllebækken (broen er bevaret) etableres her eller det er sket tidligere vides ikke.
Der fortælles også at gdr. Hans Vinther i 1865 sælger grund (2 tdl.) til købmand Carl Knap for 100 rigsdaler, syd for Møllebæk. – Her starter han Kradsmølle (karte og spinderi) som senere anvendes af fabrikant Commishau, fabrikken nedlægges i ca.1900. – (Commischau Drewsensvej i 1883, – Vandtårn, arkt. Anton Rosen)
I øvrigt er teglværksejer Anders Vinther medejer af Vestergade 25 i 1889 – 93. ( I 2023 Sparekassen Kronjylland )
Vinderslevgaard Teglværk 1871 – ????
Ca. 1915 dir. Siim og fru Katrine, – sønner ? Bjarne og Gunnar Siim, børn Bruno og Helga Siim.
Gunnar Siim er 1944 teglværksformand – Lysbro Teglværk.
Bliver likvideret 29.08.1944 på rest. Hattenæs, var mistænkt for samarbejde med besættelsesmagten.
Galten Teglværk. 1871 – 2000?
Ca. 1850 indvandrede teglbrænder, Hermann Niebuhr fra Hannover til området Højbjerg ved Ans.
Leverer sten til hospitalet i Grønbæk. – Fra 1978 Nyreforeningens feriehus.
Nogen år senere kommer hans to ældste sønner, Freidrich Wilhelm og Hermann Christhoper ham til hjælp.
1871 køber F.W. Niebuhr en ejendom ved Galten ( Silkeborgvej 109) og begynder og brænde tegl.
I 1908 bliver det et familieselskab med Jens Hermann som direktør. En arbejdsplads til 25-30 mand.
Værket bliver specialister i alt med rør (også som vinreol) og er til sidst ene om produktion i Jylland og Fyn.
Sidste ejer og direktør er Willy Niebuhr Johansen, datter ??? Niebuhr har hele sit voksenliv boet i Lysbro.
Teglmester Niebuhr, Silkeborg Teglværk 1899.
M. Niebuhr, formand i Arbejdsmændenes fagforening, Lysbro 1922.
Sejlgaard Teglværk 1875 – 1910.
Etatsråd M. Pagh Brun bliver ejer af Sejlgård i 1854, bor i Viborg – M. Pagh Brun var først i 1840`erne meget interesseret i at overtage Silkeborg Hovedgård, han ville etablere en klædefabrik ved åen, men Drewsen kom ham i forkøbet.
Efter købet af Sejlgård forsøgte man at etablere klædefabrikken ved Funder Å, men det lykkedes ikke og det blev fortsat teglværks og mergel industrien der sammen med gårdens drift gav udkommet.
– 1884-1910 er det arvingerne og de sidste 10 år Bertil Brun.
1878-1910 er kaptajn A.C. Pape forpagter og driver også landbruget. Ejner Hesel er forvalter i slutningen af teglværkets drift. – Teglværket har ligget så man i begyndelsen har kunnet udnytte Funder Å som drivkraft til produktionen, udover teglproduktion var det også en af Danmarks største mergelgrave (10-12 banevogne om dagen) med privat spor til Funder station.
Sejlgaard (1723) i Funder overtages i 1941 af busfabrikant J.W. Darr (1887 1966) – og derefter i 2001 af fabrikant Knud Gasbjerg som startede sin virksomhed Gadan mejerimaskineri Lysbro/Knudlund og senere Siltec i Funder.
I 2020 arbejdes der med lokalplan til boliger på Sejlgårds jorder.