Fra 1952 til op midt i 70`erne lå der på Herningvej 98 – 100 en større produktions og eksportvirksomhed ved navn Winkler & Windsløv A/S og Dansk Jern og Emaljefabrik.
Virksomheden producerede bl. a. komfurer, ovne og frysere under navnene W-king og Imperial.
Der er ikke mange fysiske rester af virksomheden tilbage på matriklen. Kun de gamle kontorbygninger ud mod Herningvej står stadig og huser i dag bl. a. Senior Erhverv og VVS firmaet Ole K.
De store produktionshaller, som lå bagved langs med Kjellerupstien, er fjernet eller erstattet med nye bygninger.
Heller ikke den smukke hvide Lysbrogaard, der fungerede som direktørbolig, står mere.
Den blev revet ned i 1979.
Virksomheden Winkler & Windsløv blev skabt af de to iværksættere Oskar Peter Winkler og Peter Windsløv. De to mænd mødte hinanden som unge i 1948 i Fårvang, hvor de var kolleger i en mindre produktionsvirksomhed.
Winkler var uddannet handelskorrespondent i København og kom oprindelig fra Læsø.
Windsløv var en talentfuld sælger fra Ålborg. Sammen fik de den ide at starte egen produktion af bl.a. brændeovne af aflagte olietønder. Råvarer var knappe efter krigen, og kreativ genanvendelse var nødvendig.
De to iværksættere lejede lokaler på Nordre Ringvej 135-139 i Silkeborg. Hurtigt blev også gaskomfurer, ovne og kaminer en del af produktionen.
De ansatte blev uddannet i at emaljere af tilkaldte eksperter fra bl.a. Holland og USA, og derefter købte Winkler & Windsløv maskiner til en emaljeanstalt, med økonomisk støtte fra Marshall-hjælpen.
I 1952 investerede Winkler & Windsløv i Lysbrogaard på Herningvej, samt den tilstødende lade og arealerne omkring. Her blev indrettet en moderne emaljeanstalt, og hen over årene blev der opført kontorbygning samt produktionshaller og lager.
Winkler, der med sin hustru Lilly havde haft adresse på Duedalsvej 24, flyttede ind på den smukke Lysbrogaard.
Windsløv boede med sin hustru og døtre på Kjærsgårdvej 19, men flyttede senere ind på Sølystvej 124.
I en årrække producerede Winkler & Windsløv komfurer samt forskellige andre produkter som fx kogekedler og oliekaminer. Senere kom også frysere af mærket Imperial til sortimentet, hvilket blev en virksomhedens mest succesfulde produkter.
Da Winkler & Windsløv var størst, var der ca. 160 medarbejdere fordelt på produktion,lager, forsendelse, administration samt sælgere. En stor del af produktionen blev eksporteret, og virksomheden havde salgsselskaber i bl.a. Tyskland og Østrig.
I 1963 blev de to stiftere af virksomheden enige om at gå hver til sit. Winkler købte Windsløvs andel og fortsatte som eneejer af både Winkler & Windsløv samt søsterselskabet Dansk Jern og Emaljeindustri.
Winkler havde en sportsflyvemaskine, som han brugte både som transportmiddel og som hobby.
Den 7 juni 1959 var han med til at arrangere et flyvestævne i Herning, hvor der bl.a. var faldskærmsudspring, en kopi af Ellehammers gamle fly fra 1906 (udført af værkfører Peter Laursen) samt reklame og rundflyvninger.
I et interview i Midtjyllands Avis forklarer Winkler at virksomheden overvejer at forhandle et fransk sportsfly ved navn Jodell 17.
Det lille fly kunne købes som samlesæt i Frankrig og kunne samles i virksomhedens lokaler på Herningvej.
(Flf)
Flyvestævnet i Herning skulle være med til at afdække om der var et marked i Danmark for sportsfly.
Det var der åbenbart ikke, for Winkler & Windsløv satte aldrig det franske fly i produktion.
I slutningen af 1950`erne blev Winkler skilt fra sin første hustru Lilly. Kort tid efter traf han den populære sangerinde Birte Wilke, der optrådte som model i en reklamekampagne for W-komfurerne. Den kendte sangerindes gang i Silkeborg gav anledning til en del snak.
I 1964 giftede Winkler sig igen med Silkeborg-pigen Inge Ankersen. Inge var oprindelig udlært på kontoret ved Winkler & Windsløv, og hun arbejdede før brylluppet som lægesekretær på Silkeborg Sygehus.
Sammen købte de 1964 Holme Mølle ved Lemming, som efter en større renovering blev hjem for parret og deres tre døtre.
Lillejuleaften 1965 blev en dramatisk dag for Winkler & Windsløvs historie. Der udbrød storbrand i fabrikkens ekspeditions og forsendelsesafdeling, og flere vognlæs af dybfrysere der stod klar til eksport, blev ødelagt sammen med 30 ton nyindkøbt emballage. I alt gik der vædier for 1.5 millioner op i røg og flammer.
(B15121)
Det lykkedes brandfolkene at rede produktionshallerne, kontorlokaler samt to lejligheder i komplekset, men forsendelseslageret på knap 1000 kvadratmeter nedbrændte.
Takket være en stor indsats fra de ansatte under ledelse af værkførerne gik oprydningen hurtigt. Et interimistisk arbejdslokale til forsendelse blev indrettet på brandtomten, imens genopbygningen stod på. Og allerede få dage inde i det nye år var fabrikken i gang igen.
En anden stor krise ramte virksomheden i 1969. Store tab på det Østrigske og Tyske marked på tilsammen 2 millioner kroner medførte en likviditetskrise. På grund af en ellers sund økonomi, og en fyldt ordrebog gav kreditorerne virksomheden et moratorium, så den kunne arbejde sig ud af krisen. Det lykkedes, likviditeten blev genoprettet
Trods den lykkelige udgang på krisen, var det en hård periode for eneejer Oskar Peter Winkler at få virksomheden rettet op.
Han tog derfor den beslutning at sælge virksomheden, da den igen var i god gænge.
Køberen blev Claude D. Wiandy, der den 1 juli 1973 overtog Winkler & Windsløv og Dansk Jern og Emaljeindustri.
Han kom fra en stilling som eksportchef hos Viborg firmaet Frigor Køleanlæg, men var oprindelig fra Luxenbourg. På købstidspunkter var der ca. 50 ansatte i virksomheden, der omsatte for ca. 12 millioner kroner. 89 procent af produktionen eksporteredes til England.
Winandy havde tre planer for virksomheden, og ville måske for meget for hurtigt. Konsekvensen blev en konkurs i 1975.
Hermed sluttede virksomheden Winkler & Windsløvs tid.
Bygningerne på Herningvej stod efter konkursen tomme i nogle år. I 1979 købte bygmester Preben Kjeldsen og Preben Rasmussen både de gamle fabriks og kontorbygninger, samt Lysbrogaard og startede en delvis nedrivning.
Inge og Lotte Winkler
Inge hos Bjarne maj 2020 / Bjarne Funder Lokalh.