Lysbro Borgerforening
Før i tiden var der et godt foreningsliv i Lysbro. Men det er ligeså stille ebbet ud. Nu mangler man jo også samlingsstedet for fester, da Hotel Lysbro er nedlagt og omdannet til forsorgshjem. Mange private fester blev holdt der.
Af foreninger var der: Lysbro Borgerforening fra 15/10-1929. Her blev holdt juletræsfest 2. juledag, sommerudflugter, Lotterispil, Dilettant, Karneval m.v.) der er 20 års stiftelsesfest den 15 okt. 1949.
/Gerda og Peter Hegelund, Randi og Gunner Nielsen
Lysbro Dilletanterne
Fra Alfred Hesels billedalbum
– Er der mange billeder fra Dilettant forestillinger – Lysbro Dilettanterne var “berømte” fremgår det af avisomtalerne- Så i 1950’erne var der gang i borgerforeningen
Billeder er fra Alfred Hesels billedalbum, udlånt af Funder lokalhistorisk forening.
Alfred Hesel var murermester og han boede på Herningvej 10 – en Villa han selv byggede
Foreningen af Grundejere paa Lysbrohus Markjorder
blev stiftet en grundejerforening 3.juli 1946 –
Foreningen havde kontakt til myndigheder som kommune og politi også dengang kæmpede man også med for høj fart ad Herningvej – man var glade for at kommunen havde sørget for lys gennem skoven, og for cykelstier – dog manglede meget bedre vedligehold af vejen.
På generalforsamling i 1962 fremgår det bla. af referatet : “at vejbanen er så hullet at cyklister og forgængere i regnvejr oversprøjtes med vand når bilerne passerer hullerne.
Man kunne også også tænke sig der blev gjort noget ved Lyså, der sommetider er stærkt ildelugtende på grund af dårlige septitanke.”
Der blev holdt generalforsamling på Lysbro kro.
Der blev også tid til en sang – det vides ikke hvem forfatteren er
/ Nina
Lysbro Folkedansere
Lysbro Folkedansere bliver stiftet den 8 aug. 1947 ifølge protokol på Silkeborg arkiv.
Man holder sine møder og generalforsamlinger på Cafe Langhoff, og jævnligt på programmet er den `rigtige` folkedragt. – I 1957 fejres der med stor 10 årsjubilæumsfest.
23 juni 1970 er der sct. Hansfest hos Else og Tage i haven på den gamle bindingsværksgård i Sinding, her medvirker Lysbro Folkedansere med `Leigstow` opvisning, der er 300 gæster mødt op.
Danseaftener har foregået flere forskellige steder som, Hotel Lysbro, Sinding, Sejling, Voel og Lunden m. fl.
Fra 1 januar 2024 fusionerer Lysbro Folkedansere og Silkeborg og Omegns Folkedansere, af tekniske grunde til nyt navn, Folkedans Silkeborg.
Det vil være skønt om nogen ældre medlemmer kunne bidrage med yderlige oplysninger.
Teglværksklubben.
Er der nogen der har oplysninger her ? – der var Klubfester på Hotel Lysbro midt 1950`erne – mine forældre deltog.
/Henning