Thyge Thygesen (f. 1956), – fortalt på Kragelund Plejecenter 26 febr. – og Buskhedevej 23 marts 2024.
Jens Peter Thygesen (født 1913 i Serup) vokser op i Moselund ved Engesvang. Jens Peter bliver gift med 18 årrige Meta Wurths, der har 12 søskende. Det bliver i første omgang tørveproduktion, som giver ganske gode penge.
Eftersom oliefyr bliver mode, ebber det ud med tørv og Jens Peter tænker landbrug.
Jens Peter Thygesen har 80.000 kr. på lommen og beslutter sig for at købe en ejendom i Funder Holme i 1948 og den koster 50.000 kr. ( Bævervej 19 )
Men landbruget ender med at koste, så det bliver til lidt tørvegravning igen (i mosen nord for det nuværende smedie) Samtidig opstår ideen, måske er det en mulighed at udstykke byggegrunde, 8 stk. – og endda bygge huse og sælge.
To sønner er kommet til, Henry (1936) smed, Børge (1939) elektriker, så et lille familiefirma der klarer hele byggeriet.
Henry møder Inger i 1955 og bedst som livet står foran kalder militæret, – fandeme nej !
Så det bliver Kompedal, trods den længere tjeneste tid i 1958-59. Frihed var der ikke meget af derude, så Henry måtte
liste sig ud og cykle til Funder Holme om natten, engang blev det opdaget, – det kostede 10 dage i spjældet.
Herefter er det en kort tid på D.A.B. busfabrikken, det var for kedelig. Så næste step blev Funder Holme Fabrikker hos Børge Sørensen, her var rigtige smede opgaver med beslag og opbygning af f. eks. Flyttebiler, Coca Cola salgsvogne (40 -50 stk.)
Alt bygget op fra bunden og til sidst kom KAMA skilte og malede firmanavn og telefon nummer på, – sådan !
Vandhjulet er stadig aktiv da Henry begynder i 1959, kan køre 3-4 timer, så skal Mølledammen have ro til genopfyldning igen. Mølledammen og dele af vandhjulet kan stadig ses på vestsiden af den bygning der er tilbage af fabrikken. Familien bor undervejs i kælderetagen hos Børge Sørensen (direktør, Funder Holme fabrikker, boligen med tårnet)
Logoemblemer gemt af Henry Thygesen,
25 okt. 2019 er vi på ferie i Budapest og 8 pers. finder sammen om en improviseret sejltur og frokost på Donau, sidder over for (en ukendt) Anne-Mette Thygesen. – Snakken går og 14 dage efter ringer Anne-Mette på døren med logoemblemerne.
I 1962 får Inger og Henry forærende en byggegrund af faderen, og huset kommer til at stå i kr. 22.000 – (Oddervej 8)
Der kommer fem børn i familien, Thyge, Lasse, Henrik, Jesper og Anne-Mette. – så mere plads, det bliver (Minkvej 1, 1964)
I 1968 synes Henry Thygesen tiden er til at starte eget firma. Værkstedet bygges tæt på mosen, så der skal opfyldning til og det har Kingo (murbrokker) og bingo der er mursten der kan genbruges, her er en opgave til Thyge og Lasse, 5 øre pr/sten for rensning, og der er først fyraften når der er nok til mureren dagen efter.
Her er Kingo`s søn Vermund i murerlære og med på opgaven.
Skolen skal også passes og Thyge går i skole i Funder By, og vejen går op igennem skoven, også når det er mørkt !
Thyge fortæller om en spændende barndom i Funder Holme, Henry Schødt (Oddervej 5) med et utal af forskellige dyr og påfund. Elna og Egon (Funder Holmevej 12) havde bl. a. en Nordbagge (Fjordhest) og en Jumbe, alt fint og velplejet.
Egon tilbød nogen gange efter fyraften at køre en tur, det kunne være i Vestskoven og var bakken lidt stejl måtte Thyge af for at skubbe, Nordbaggen måtte ikke lide overlast.
Også fiskeri i Funder Å, og dengang var fangst af både ørred, ål og (milling, som blev solgt til Errboe/Hakkehuset)
Midlerne var til tider små dengang, og Thyge måtte engang ud med fiskestangen for at mor Inger kunne servere aftensmaden. – også jagt blev dyrket i en tidlig alder.
Thyge fortæller videre om De Forenede Teglværkers lergravning lidt nordøst for Rideskolen, her var mange Vibe reder, godt kamuflerede. Der kom hele tiden lastbiler med ler på Funder Holmevej. Lergravene blev efterfølgende Silkeborg kommunes losseplads ( ´med lidt af hvert` – f. eks. et antal usælgelige ibytte tagne motorcykler, da man i 1950érne fik råd til biler. – dog er der en lille sø endnu over mod Trolden ved Silkeborg Bad.
Og så er der jo de 40-50 englodder, der også tilhørte gårde både i Funder og Hvinningdal, her var liv med ungdyr der græssende, høslet til vinterfodder, blomsterflora om sommeren og storke som havde rede på Bøgild Teglv. og Vestergade 26 (Silkeborg Maskinforretning. – udover disse på Østerport, L.C.Lauritzen, Gudenå Kurbad m. fl. )
Også nedbrydningen af Silkeborg Gasværk endte i Funder Holme, Thyge husker gaslugten og nogle flotte klinker, – som nok ville være genanvendt i dag.
En avisrute med 74 afleverings steder og bud for Lysbro Bageren, var det man dengang fordrev fritiden med, og i tilgift gode lommepenge, – og nok sundere end TIK TOK
– og at morfar Anders Bidstrup var ansat i 52 år på Lysbro Teglværk, han kørte bl. a. ler til teglværke med 2 Belgier heste og tipvogne, på den tid hvor der var lergrav omkring Valhallevej, så over Møllebæk broen ved Info tavlen. Han var engang ved at miste jobbet for at give heste for meget havre, men mente at skulle hestene arbejde hårdt, skulle de også belønnes.
Kingo Carlsen var også spændende at følge i sin opstart i Funder Holme, han kom fra Katrinedal og havde også lavet tørv der, men begyndte med at nedbryde gamle huse og sælge dele heraf til genbrug. – Funder Holmevej 10 / (bor Bævervej 3 / JAK bank)
I 1972 starter Thyge som lærling i familiefirmaet, egentlig ville jeg hellere været skovfoged, – men !
I 70` erne var det mode med tagetage, så rigtig mange kvartsving og spindel trapper og altaner. – stabilisator til campingvogne – chassis til salgsvogne, (Fisker Camp.) – skærpe og hærde mejsler til trykluftshammer var et speciale
Og så kom oliekrisen i 1973, da blev det til rigtig mange pejseindsatse.
I 1977 gjorde Thyge lidt et skifte, af forskellige årsager blev det til et job ved en af de lokale Ørreddambrug i ca. 1 år.
Herefter et dambrug ved Funder Station i 12 år.
Funder Holme Smedie er i mellemtiden blevet udvidet mod nord, (her var man nødt til at tømme søen for støbe fundament) – og i 1982 flytter Kingo 500 m til Herningvej 108, Lysbro og så er der plads til yderlige udvidelser og Henrik Thygesen er nu medejer. Henry Thygesen får desværre konstateret cancer og dør i 2008.
Thyge vender tilbage til firmaet der nu beskæftiger omkring 25 medarbejdere, heraf 5 dygtige polske smede.
Opgaverne er nu f. eks. overbygning på tribune m. m. på det gamle station, og senere også trapper m. m. til Jysk Arena.
Funder Holme Smedie er specialister i bestillings opgaver, og i de senere år har altaner, trapper, gelænder og smedejernsporte i alle afskygninger fyldt godt i ordrebogen. – Funder Holme Smedie og Tømreren i Lysbro har et mangeårigt samarbejde med bl. a. trapper.
Som det tydeligt fremgår er Thyge en stor naturelsker, og nu i den 3` alder nydes det i fulde drag med det store naturreservat
Bøllingsø i baghaven. (32 år på adr. 2024)
Marts 2024 / Thyge Thygesen – / henning