Bøgild teglværk 1838 – 1965

I 1838 købte Thomas Nielsen fra Kærsgård i Balle Kirkeby en parcel i Lysbro, og her byggede han en ejendom.

Thomas Nielsen var glarmester, og han havde en datter , som hed Mette Marie Thomsen.

Mette Marie får en søn med ungkarl væver Peder Henriksen, men de bliver ikke gift.

Sønnen får navnet Thomas Nielsen og som voksen køber han navnet Rasch, så han kommer til at hedde Thomas Rasch. Mette Marie bliver forelsket i Peder Pedersen Rask, og han gengælder hendes kærlighed, og de bliver gift.

Peder Pedersen Rask køber i 1872 ejendommen af sin svigerfar for kr. 1600,-   Peder Pedersen var en dygtig og flittig mand, og han startede Bøgild Teglværk i 1873.

Teglværket blev opkaldt efter det højeste punkt på grunden,  Bøgildhøj.

Da man startede med at grave ler, kom den første bolig fra 1838 i vejen, og man pillede den ned igen sten for sten og genbrugte stenene til at bygge den første arbejderbolig på den nuværende adresse Bøgildhøjen 2, hvor den lå mere hensigtsmæssig.  Samtidig med at Peder Pedersen drev Bøgild Teglværk, var han også en udadvendt mand, som interesserede sig for samfundets ve og vel, og han blev valgt ind i sognerådet i Balle Kommune, hvor han sad som formand fra 1879 til 1891.

I den forbindelse er det sjovt at tænke på, at han efter sin formandsperiode foreslog, at Alderslyst, som dengang var under Balle Kommune, i stedet skulle ind under Silkeborg Kommune, det skete først d. 1 april 1941.

At samfundet betød meget for ham, viste han ved at stifte mange legater til værdig trængende.

Afsætningen af mursten fra Bøgild Teglværk er gået fra pramdrager og hestekørsel til en lastbil med nedsænket lad, som stod alene tilbage i 1965, da teglværksdriften ophørte.

Frands Frandsen har mange gange fortalt om, at han kørte med hestevogn op ad mod Randers, og at de gjorde stop undervejs for at heste og kusk kunne få forplejning.

Hovedbygningen – privatboligen –  på Bøgild Teglværk byggede Peder Pedersen i 1879. Bygmesteren var hans broder Rasmus Pedersen, som var en dygtig håndværker.

Der blev håndstrøgne sten, og håndstrygerformen til de figursten som omkranser vinduer og døre, findes stadig på adressen.  Da Peder Pedersen overdrog teglværket til sin søn Thomas, byggede han villa Bøgild på Vestergade i Silkeborg.  Han ville ikke bo inde i byen, men lidt udenfor.  Huset ligger overfor Lunden.  (Vestergade 111)

Han døde den 3 juni 1914 –   67 år gammel.

Thomas Nielsen Rask, født 27 nov. 1865 i Hvinningdal, Balle sogn – 

Forældre: ugift fruentimmer Mette Marie Thomsen og ungkarl Peder Henriksen, Lemming.

Plejefar Peder Pedersen (Rask)

Thomas Nielsen Rasch blev gift med Martha Hedvig Rasmussen, født ca.1865 i Balle.  Forældre: Erik Rasmussen og Mathilde Hedegård. –  dør 5 marts 1903 i Lysbro.

Børn:  Peter Nielsen Rask  –  Mathilde Katrine Nielsen Rask

           Mette Marie Nielsen Rask  –   Karen Margrete Nielsen Rask

Teglværksdriften var overdraget til sønnen Thomas Rasch allerede i 1904, men Thomas havde ikke den samme interesse for teglværksdrift, det siges at han hellere ville have været inden for skovdrift.

Han gik derfor allerede som 52 årig på pension og i 1918 lejede han teglværket ud til Jens Pedersen, som drev De Forenede Teglværker. Denne periode er lidt usikker, men ca. 1918 til 1921.

Thomas Rasch flyttede ind på villa Bøgild og brugte sin fritid til at flette brændselskurve i kælderen, og han gik ofte i Lunden, og netop i Lunden overhørte Frands Frandsen en samtale mellem Thomas Rasch og Jens Pedersen, som handlede om, at Jens Pedersen skulle overtage Bøgild Teglværk.

Efterfølgende kontaktede Frands Frandsen sin svigerfar og fortalte, at han meget interesseret i at drive teglværket videre og sådan blev det.

Mine bedsteforældre Mathilde og Frands Frandsen flyttede til Bøgild Teglværk fra Funder Skovgård

(2023, Oddervej 7) Funder Holme.

Frands Marius Frandsen er født 5 febr. 1888 i Hvinningdal (Mølhoved, Lysbro) Balle Sogn  (2023, Drejergårdsvej 128)

Mathilde Katrine Nielsen Rasch er født 27 jan. 1893

Mathilde og Frands fik 2 piger, Hedvig født 19 sept. 1910 og Anne født 29 april 1912.

De 2 piger flyttede samtidig skole fra Funder til Hvinningdal, fordi de kom til et andet sogn.

Min mormor Mathilde var en sød og rar mormor, men også en bestemt dame, som sagde stop, hvis hendes børnebørn blev for kåde. Men vi blev forkælede, hun tog os f. eks. med ind til byen og gav os nyt tøj. Der husker jeg engang, hvor vi havde været på tøjindkøb, da vi stod og ventede på bussen hjem, kom hendes malermester kørende forbi, da han opdagede fru Frandsen vendte han bilen og kom tilbage til os og spurgte, om han ikke skulle køre fru Frandsen hjem.

Der var mere snobberi dengang.

I det daglige var det min mormor Mathilde, som sørgede for teglværkets regnskab med løn og udbetalinger osv.

Det var også hende der klippede fårene en gang om året, men der var ung pige i huset til madlavning og rengøring, og jeg tror at hun var en skrap arbejdsgiver.

Min bedstefar var en rar mand, han tog tit lille Frands i hånden, så gik vi til bageren og jeg fik en lille rund is.

Jeg var også tit med ham ude at køre i hans Opel Kaptajn. Jeg sad altid på forsædet og der var ikke noget der hed sikkerhedsseler dengang.  Så kørte vi f. eks. ud og besøgte Gjern Teglværk, som blev drevet af en mand ved navn Fischer.  Jeg tror, min bedstefar var stolt når præsenterede os som store og lille Frands.

Frands Frandsen var en stor mand med høj cigarføring i sine velmagtsdage.

Min mor Anna Sørensen har fortalt, at da hun skulle konfirmeres i 1926, fik de elektricitet på teglværket, og også i privatboligen.  Teglværket havde indtil da været drevet af en dampmaskine.  Nu stod der så en skorsten der ikke blev brugt.  Det benyttede storken sig af, så der hver sommer fra 1926 til 1965 var der et storkepar, som fik unger de fleste år på Bøgild Teglværk.

Fra venstre mod højre : Bengt Sørensen, Frands Frandsen, Else Sørensen, Matilde Frandsen, Thomas Rasch, Kirstine Rasch, Kusine Helle Kristensen. Bagerste række: Anna Sørensen, Ejler Sørensen og Marie Kristensen

I 1960 flyttede mine forældre Anna og Ejler Sørensen fra Mausing Brugsforening til Bøgild Teglværk, samtidig med at mine bedsteforældre flyttede til Åhavealle 4 i Silkeborg.

Min bedstefar havde helst set, at min storebror Bengt Sørense førte teglværket videre, men han sagde nej tak, vel nok fordi han kunne se, at der skulle investeres mange penge, før det blev en god forretning.

I stedet måtte mine forældre forsøge at løse opgaven. Det var min mor der gerne ville flytte hjem til fædrene gård.

Min far var søn af brugsuddeleren i Funder Kirkeby, uddannet i brugsen og drevet brugsforening hele sit arbejdsliv, så det var noget af et arbejdsskifte.  Der gik så heller ikke mere end 5 år, inden teglværket måtte lukke på grund af underskud og begyndende fusioner til meget større moderne værker.

Min mor var meget vellidt person i det lille lokalsamfund i Mausing.  f. eks. oprettede hun et lille bibliotek i Brugsen og sørgede for ind og udlån.  Hun tog kørekort før min far, og hun var i øvrigt bedre til at køre end ham.

Vi fik bil omkring 1955, og den første bil var min bedstefars gamle Ford.  Et par år senere fik vi en helt ny rød Ford Taunus.  Så kørte vi søndagsture, det var min far der arrangerede hvor vi kørte hen,  nogen gange kom vi på veje hvor der var græs midt på vejen, men så sagde min mor også stop.

Min mor var også på et tidspunkt udtaget til at være domsmand ved retten i Viborg. Det var hun meget stolt over.

Vores nabo Christian Hvam (morfar til den senere berømte Frank Hvam) fortalte mig engang, at da min far som ung mand kom til Mausing, var han ikke bange for noget.  Hans glansnummer var at hænge i benene i hanebjælken på deres lade med 10 meter ned til et betongulv.

Nu ved i så, hvor min dumdristighed stammer fra.

I 1977 flyttede jeg med min familie ind på Bøgild Teglværk.  Mit arbejde blev så at rive de gamle bygninger ned, som mine forfædre havde opført.  Der var 14 lader, hvor 7 var tørrelader med hylder til “lersten´´ som endnu ikke var brændt.  3 af laderne var i 2 etager, der var gangbroer der førte op til 2 sal.  Hele vejen rundt om ovnen var der hylder.

På den modsatte side af vejen op til gården var der ælteri, hvor leret til håndstrøgne blev forarbejdet.  Her lå også 2 lader, som blev brugt til håndstrøgne sten.

Selve arbejdet med at klargøre leret skete i 2 etagers bygning, hvor tipvognene blev trukket op med wire til øverste etage, og leret blev tippet over i en tragt og igennem nogle snegle og valser. Transportbånd førte så leret ud til selve maskinen.  Stenene kom ud 3 og 3 ad gangen, stenene var adskilt med en klaverstreng.  Her stod så 1 mand og satte stenene over på en trillebør monteret med en stor træplade.  Der var plads til 45 sten.

Næste mand kørte så stenene ud og stillede dem på hylder, der var 3 mand til at trille stenene ud, 1 mand til at tippe leret af tipvognene.  Udover de 5 mand arbejde der 4 mand i lergraven, 1 mand til at køre `grisen´ (traktor på skinner),

3 mand til at læsse leret på tipvognene efter det var frigjort fra lerbalken.  (2023, sydside ved Lysbrolysningen)

Der var 1 sporskifte, så der var hele tiden 4 tipvogne i gang –  2 til påfyldning og 2 til aflæsning.

Det ler der blev brugt til håndstrøgne sten skulle være af en særlig god kvalitet. I modtager huset var der en drejeskive, som fungerede som sporskifte, så man på den måde kunne få den gode ler over i håndstryger laden.

Ovnen stod i den største lade, så der var plads til at stable de tørrede sten rundt omkring ovnen, det kaldte man at `klampe` – 1 mand hentede de tørrede sten på hylderne og klampede dem rundt omkring ovnen, så de var nemme at få fat for folkene (4 mand) som arbejdede i ovnen.  Her var 1 mand der trillede de tørrede sten ind i ovnen, og endnu 1 mand stablede stenene inde i ovnen, og det blev gjort på en bestemt måde, så der var mellemrum mellem stenene, så kullet, der kom ned fra huller i lofthvælvingen kunne give den perfekte brænding.

Der var altid 2 porte åben, 2 mand kørte ubrændte sten ind, og 2 mand kørte de brændte sten ned i den store lade ved Lysbrogade, som var bygget så en lastbil kunne køre inde og få læsset sten.

Ved siden af ovnladen lå kulladen, hvor man opbevarede kullet, da det nærmest var en form for kulstøv.

Til at passe ovnen var et hold på 3 mand, som arbejdede skift i døgndrift.  Oppe på ovnen var der et lille hus med en sofa, så den der havde vagten kunne tage sig et hvil.  For enden af det lille hus var der en lille lagerplads til kul, som blev trillet op ad en sliske fra kulladen.

Udover jeg har revet laderne ned, har jeg også pillet det tipvognsspor som gik ud til lergraven, op.

Her var jeg heldig, at jeg på mit arbejde ved elværket fik lov at låne et mobilt nødstrømsværk, så jeg kunne bruge en stor vinkelsliber til at afmontere skinnesamlingerne.

(en tipvogn og sporskifte er stadig aktiv på Kongshedevej)

På privatboligen har der altid været drevet landbrug. Mine bedsteforældre havde i min barndom i 1950´erne 8 køer, 2 heste, 2 får, en masse høns og en kat.  De havde en pige ansat til hjælp i husholdningen m.m.  –  og 1 karl til at passe landbruget.

Karlen havde et værelse ude over hestestalden, og pigens værelse var over bryggerset.  – Forhold, som man ikke kan byde tjenestefolk i dag.

Men ifølge ældre beretninger var det eftertragtet at blive ansat i huset hos Mathilte og Frands Frandsen.

Man fik en god forplejning og var med ved bordet til spisetiderne.

En anden beretning fortæller om deres omsorg for de ansatte.  I kostalden var der opsat tavler over hver ko med oplysning om kælvning m.m. –  en aften ved spisebordet spurgte karlen min bedstefar om hvornår en bestemt ko skulle kælve.  Min bedstefar svarede at det kunne han da læse på tavlen, hvortil karlen svarede, at han desværre ikke kunne læse. –  efterfølgende sørgede min bedstefar for at karlen kom på aftenskole, så da karlen forlod pladsen hos mine bedsteforældre kunne han både læse og skrive.

I dag er det 6 generation der bor på gården, og vi bor i dag Lysbrohøjen 2 (huset der i ca. 1838 blev flyttet sten for sten,

Nørregade og senere Lysbrogade 21)

Anny og Frands Sørensen, 2022.

Følgende var starten på Lysbrohistorier 

Oplæg der blev holdt ved De Grå Pantere Lokalhistorie 22 november 2011 af Henning Due

”Bøgild” Teglværk går tilbage til 1838, da overdrages ejendommen, matr. 352 Lysbrogade 19 til Thomas Nielsen, (glarmester)  som bl.a. bortforpagter en mindre teglovn til (Kræn Teglbrænder) Christen Jensen (1826-1917) han flytter senere til Funder Holmevej.

I 1872 overtager P. Petersen (Rask) født i Funder By 1846-1914 teglværket, han er i 1870 blevet gift med Mette Marie (1844-1916)  datter af Christen Jensen. – Med sig i ægteskabet havde hun sønnen Thomas Nielsen (Rasch) (1865-1954)

P. Petersen Rask havde i sine yngre år lært faget fra bunden af hos Johan Christoffer Steinicke, (på det gamle Lysbro teglværk øst for Lysbrogade –  I 1873 starter han teglværksdrift i større stil.

Gravede også tørv i Lysemosen og Karlsmosen i Hvinningdal.

P. Petersen Rask betalte 1600,- kr./ rigsdaler ? for grunden  og opkaldte herefter værket efter Bøgild Høj. (kroner = 1 jan. 1875 –   overgang, naturalier/pengeøkonomi)

Han var en driftig og respekteret mand og  den første på egnen der gik over til moderne drift, idet han byggede ringovn i 1897. Han lavede i gode  år ca. 300.000 sten om året. – Ovnen der står der den dag i dag, blev grundig repareret i 1936 og fremefter (3-4 kamre hver vinter, Murer Frode Kristensen (1917) starter d. 2 jan. hvis det ikke er mandag) –    Frode er 14 december 2011 inviteret ud på Bødild Teglv. af Anny og Frands Sørensen (1947) til hyggelig gensyn og opfriskning af gamle minder.

I M.A. 18.6.1984 læses, ca. 100 årig skorsten blæst omkuld af sikkerhedsmæssige grunde.

P. Petersen Rask var sognerådsformand i Balle-Gødvad kommune i 1879 – 1891.

I daglig tale Pe` Rask var en respekteret mand der med flid og dygtighed var med til at sætte dagsordenen

I Balle sogn.   –    Fik ved sin fratræden forærende et ur, dette ur er bevaret og i god stand.

Oprettede legater bl.a. , Teglværksejer af Lysbro Peter Petersens 50 Aars fødselsdagslegat 1896, til værdig trængende i Gødvad – Balle kommuner.

Med i udvalg ved Hvinningdals Forsamlingshus opførelse, stod for økonomi og tilsyn, 1887.  Formand for byggeudvalget da Lysbro Mejeri bliver til i 1888. (Lysbro hørte til Balle kommune indtil 1941 og Lysbrogade kaldtes indtil da Nørregade ud til Lysbro Fabrikker.)

Det efterhånden store teglværk gik videre til Thomas Nielsen Rasch (bonusbarn)  i 1904-1924.  –

(Thomas Rasch er også aktiv i det offentlige rum, idet han er med i udvalget der starter Alderslyst Forsamlingsbygning op i 1902.)  –  og P. Petersen Rask  bygger ”Villa Bøgild” i Silkeborg (Vestergade 111) dør her 3 juni 1914.    –  Thomas Rasch overtager senere villaen.  –

Tiden da Thomas Rasch overtager værket koster 1000 mursten  kr.15 – 18,-.

I begyndelsen og også omkring år 1900 blev leret forarbejdet med hestegang, en ”diskentriller” kørte med trillebør leret hen på disken, hvor en dygtig ”stryger” –  2 ad gangen – lavede 3000 stk. om dagen,

Løn 1,- kr. pr tusind, eller ca. kr. 65,- om måneden. Arbejdsugen  var da 6 dage og op mod 70 timer.

Thomas Raschs  datter Mathilde og svigersøn Frands Frandsen (1888-1976) overtager værket  1924 og driver det frem til 15 august 1960, (flytter til Aahavealle 4), da overtager datter Anna og svigersøn  Ejler Sørensen værket, produktionen stopper i 1965 og der sælges ud af lageret.  Stordriften tager sin begyndelse. Frands Frandsen bliver 88 år gammel.

I 1950`erne blev stadig lavet håndstrøgne sten på gammeldags maner, på bestilling, – dog uden hestegang.

Formand Tage Jensens kone Irene beherskede også ”kunsten som stryger”.  Den flotte villa ved Bøgild Teglværk er bygget af P. Petersens bror, og formen til de flotte frise og gesimssten (figursten) ved døre og vinduer er bevaret.

I 1953-54 fik jeg nogen gange lov at cykle med min far, (Ole Chr. Due) fra Funder Nørhede (Kongshedevej 5) til Bøgild Teglværk på en lørdag. Det var ret spændende for en knægt på 6-7 år ude fra heden.

Jeg husker leret blev gravet løs og læsset med håndkraft, 2 mand til hver tipvogn, 1 mand med en ”gris” kørte 2 vogne ad gangen leret frem til teglværket, hvor vognene med et spil blev trukket op til sumpem (ælteriet).

(”Frokoststuen” i lergraven var et simpelt træskur på vel 2×2.5 m, med et hul under gulvet til at holde  mad og drikke tempereret.    Kl. 8.30 var frokost og jeg blev budt en dansk vand med brus til min madpakke, den kunne jeg ikke lide, og da jeg tidligere havde smagt lidt lyst øl sagde jeg,  ”a´væl hællere ha en bajer”.)

(Kjellerup banen kom tværs gennem lergraven (som strakte sig til vest for hvor ringvejen er idag og var nabo til både De Forenede Teglværker og Lysbro Teglværk.

Tipvognene blev tømt ned i ælteren og tilført vand af ”loftsmanden”, og nogen gange lidt kalk , kul og savsmul alt efter hvad produktion man var i gang med.

Herfra pressedes den blødgjorte ler ud i en ”firkantet” blok og en bøjle med tråd på, delte stenene.

For hver 3 sten var et lille mellem rum, så (far) kunne løfte dem (15 kast=45 stk. = ca. 40 ton pr/dag) over på en flad trillebør, herfra kørte 3 – 4 ”trillere” alt efter hvor langt hen eller  op man skulle i laderne, her sattes stenene på hylder. Havde man vabler eller en forbinding på en finger kunne det ses i stenene.

Dagsproduktion ca. 19-24.000 stk.  (røde – gule – cellesten – savsmuldssten – 6 tommer – og drænrør)

Efter nogle dage alt efter vejr og vind skulle stenene ”klampes” (skilles), det var på akkord så det skulle gå stærkt.  –  Sen nattefrost kunne i værste fald ødelægge en dagsproduktion. (tønder med gløder)

Vejret kunne også være for godt, så sattes skodder eller sækkelærred på laderne.

Når stenene var tilpas tørre blev de kørt på lager tæt på  eller direkte i ovnen, stablet med mellemrum og brændkamre (brænderen satte en stage ned gennem fyrhullet),Der blev sat skot (papirvæg for at styre træk) og porten muret til og ilden gik så i ring og efter ca. en uge var turen rundt og stenene klar til salg.

Det skete gennem Teglværkernes salgskontor, og Helmer Laursen var chauffør på Bøgilds  Bedford lastbil.

Omkring det tidspunkt blev der i det gamle kedelhus (der stod nu en kæmpe elmotor, der med et virvar af remme holdt maskinerne i gang) –  lavet stort flot toilet og baderum med hvide fliser til medarbejderne, til stor glæde ikke mindst for ovnfolkene, hvor der var varmt og støvet. Tidligere var kun et åbent das, hvor man kunne beskydes med lerklumper af ”vennerne”, hvad der kom ud det ? gæt selv.

Tæt på indgangen (til bad) stod den gamle skorsten fra dampmaskinen, og den var næsten hvert år beboet med et storkepar.

Hvis man var uheldig kunne man risikere at skulle have et ekstra bad !

Når der var øl pause sad hele flokken (incl. Frands Frandsen og formand Tage Jensen) på slidskerne der fordelte sig ud til laderne.

Man fornemmede at der var en god og afslappet stemning på teglværket, trods det hårde arbejde.

Nogen gange var jeg sendebud til en af de mange butikker på Lysbrogade, så kunne der være 5 øre i drikkepenge (5 pinokiokugler)

På ovnen var det de 4 brændere´s opgave at holde den rigtige temperatur i ilden (vagtskifte  04.00 – 12.00 – 20.00) Der skulle køres kul op på ovnen fra en lade(trillebør), og for hver 20-30 minutter fyrede man med en lille håndskovl ned i nogle små luger, brænderen skulle kunne se temperaturen på farven i ilden. (ca.970-1050 gr.)  Midt på ovnen var et lille beskedent træhus som opholdsrum. Brænderen skulle gemme sin cigaraske til ejeren`s snus.

Engang da den 28 m høje skorsten  skulle repareres, fortalte min far ved aftensmaden drabelige historier om hvor tynd skorstenen blev jo højere skorstensbyggeren kom op med sit stillads, og en dag havde skorstensvæggen kun tykkelse som en tændstikæskes længde.

Noget må der jo have været om snakken, for dagen efter faldt skorstensbyggeren ned, han var dog heldig og ramme taget mellem to spær, tag og lægte tog af for faldet og han landede i det lag sand der lagde på ovnen, uden at være kommet alvorligt til skade.

Datidens farende svende kunne få natlogi, de fik et stykke `skot`papir og kunne ligge sig på sandet ”bagved ilden”. Men de måtte tidligt op om morgenen og videre på valsen.

Industrialiseringen tog i midten af det 1800 århundrede sin begyndelse med bl.a. teglværkerne og man var sin egen lykkes smed. Men for de mange der fik job, gik det fra at være meget fattige, til ligeså stille at tjene til et bedre hjem, bil, køleskab og fjernsyn o.s.v. kom til hen ad vejen i min barndom.

Og siden er det gået stærkt.

Anny og Frands Sørensen  er  6`generation på Bøgild Teglværk og 7` er klar når den tid kommer. (2015)

Ligesom på De Forenede og Lysbro Teglværker`s grunde vil der efter planerne sandsynligvis en dag også blive boliger på den 10 ha. naturskønne grund. (MJA 03.11.11) – Lokalplan med 23 parcelhuse i eksisterende terræn.

Frode Kristensen fortæller at ”Rasmus Rullegardin” (gl. sømand) passede dampmaskinen, der skulle certifikat til.  Der var gravet grøft fra Lyså op til Lysbrogade hvorfra man tog vand til maskinen.

Den kørte til først i 1940`erne, hvorefter en stor elmotor tog over.

(Silkeborg Arkiv B2335)

Og  Kristian fra Funder Mark der passede ælteriet, som havde sin Islænderhest med ved siden af cyklen mandag morgen, den trak tipvognene fra lergraven hen til ”tovbanen” op til ælteriet.

Lørdag middag fik den så lov at komme med hjem igen og arbejde på husmandsstedet.

Ælteriet var oprindelig i træ, og var slut 50`erne ved at rådne og Frode murede en ny i tegl.

Halvor Rhode var håndstryger og boede til leje ved Andreas `Lyn` på Herningvej 90 – (senere Vognmand Åge Lysbro.) – Halvor satte lejligheden fin i stand, Andreas mente så kunne lejen stige med 5 kr pr/md.

Bygninger, en del træer og ovnen bliver fjernet i april/maj 2016 –  flytter over 30.000 kbm jord fra Bøgildhøj til eng. og Birck og Co. støber den første sokkel 11 august 2016 til 57 stk. tæt lav – første indflytning 15 dec. 2016.

Man kan undre sig over, med trecifrede million overskud, at byggefirmaet ikke kunne udføre den planlagte sti forbi den lille sø og under Kjellerupbanen mellem Bøgild og Kingo grunden. Det kunne være et rigtig hyggeligt og rekreativt sted områdets beboere, men det er ikke just det der har haft firmaets interesse.

Starter i uge 47 2016 på ”Åge Lysbro” grunden med 74 boliger i 2 plan. – Her rammes 700 14 m lange beton pæle ned, det viser sig senere at det ikke var nok, husene får sætnings skader m.v. (afløb)

/ Henning Due

I 1942 købte De forenede Teglværker, Lysbro Teglværk og Bøgild teglværk Funderskovhuse teglværk

De indgik en  overenskomst  som ses her  FLF.Teglværk.Overenskomst/ Frans Sørensen

Ved pilen ses  “Grisen”( lille tog)  der kørte ler fra lergraven (Lysbrolysningen ) til Bøgild teglværk