Broerne over Lysåen

Vandløb har altid været en vigtig samfærdselsåre – tænk bare på Gudenåen – men har også været en hindring, når de skulle krydses til fods, med hest eller vogn og senere med bil eller tog. Fra tidlig tid har man krydset vandløbene ved vadesteder, men i tidlig vikingetid (ca. år 700) er man begyndt at anlægge broer over vandløbene her i Danmark.

I afsnittet ”Lysbro før 1850” er beskrevet de gamle forløb af vejene igennem Lysbro. I afsnittet er det beskrevet, at den vigtigste vej i middelalderen gennem Lysbro gik fra Silkeborg Slot via Hvinningdal By til Øster Bording, hvor Øm Kloster ejede jordegods. På Videnskabernes Selskabs kort fra 1789 fulgte vejen den nuværende rute fra Silkeborg til Lysåen. Vest for Lysåen drejede den nordpå og rundt om Møllebækken. Der var ikke nogen vej mellem Funder og Lysbro før i 1835.

Det vides ikke, hvornår den første bro over Lysåen er bygget, men det har måske været engang efter anlæggelsen af Silkeborg Slot i 1385? Hvis man skal mod vest fra Silkeborg er man nødt til at krydse Lysåen, og den dengang vigtige landevej fra Ribe til Viborg passerede også Lysåen. Men broen har ikke altid ligget, hvor den ligger i dag.

En væsentlig kilde til historien om broen over Lysåen er ”Silkeborg Slot” af Edvard Egeberg (udgivet i 1923). Her omtales broen første gang i midten af 1600-tallet:

”En anden fast, uundværlig, men ikke særlig højtstillet eller stærkt aflagt Mand paa eller ved Slottet, var Færgemanden, som satte Folk over Langsøen i nord, frem og tilbage mellem Slotssiden og Balle Land. De nærmeste Broer i vest og øst var Lysbro og Resenbro, den første en halv Mil, den anden en lille Mil ude ” (bem: en dansk mil = 7,5 km).

De tidlige broer har naturligvis været opført af træ og har derfor krævet en del vedligeholdelse. I bogen om Silkeborg Slot er det flere gange beskrevet, at broerne i og omkring Silkeborg er i meget dårlig stand, og det er forbundet med fare at passere dem. Således er det ved et syn i 1642 beskrevet: ”at de hugne Træer er forbrugt ”till Slottens stoure Brouff wed Silcheborg og till Engbrouff (vel sagtens Lysbro) och Høibjerg Brouff wed Silcheborg som waar øde ……”

I 1727 tages der syn på de to store broer (bem: broerne over Gudenåen ved Slottet). De trænger da igen til eftersyn:  ”baade ”Broen over Aalefangen — ved dend Væster ende til Landbroen og dend øster ende under Landbroen —” og ”Broen over Maalleværket”. Ved samme lejlighed faar også Broen ved ”Lysbrohuus” en Omgang. Den er da 15 Alen lang” (bem: = 9,5 m).  Lysbrohus er Silkeborg Slots skovriderbolig i Lysbro Skov.

 1844 grundlægger Michael Drewsen Silkeborg Papirfabrik, og herfra går det hurtigt med etablering af Silkeborg Handelsplads og udviklingen af byen. Det giver øget trafik til og fra Silkeborg, også til Herning, der bliver grundlagt omtrent samtidig. På et møde i Byrådet 5. maj 1858 behandles der et forslag om udretning af Lysåen i forbindelse med flytning af landevejen fra Silkeborg til Herning:

”En Anmodning fra Amtet af 27. Marts d. A. om at udmelde 2 Mænd til med Landinspecteur Ferslev i Horsens at gjøre et Forslag til Fordelingen af Omkostningerne ved Reguleringen af Lysaa m.m. Man udmeldte Apotheker Nielsen og Tømrermester Bang til dette Hverv.”

Lysåens sving bliver udrettet, og Herningvej bliver flyttet ca. 40 m mod øst omkring 1858. Det fremgår af ”Silkeborg Slot”: ”Lysbro, som Landevejen Aarhus-Ringkøbing fører over, krydsede Lysaaen 60-70 alen (bem: lig med 38-44 m) nord (bem: vest) for den nuværende, i Haven, som ligger til Enkefru Hulls Villa. Lensregn-skabet lader Ribe-Viborg Landevej gaa over her.”

Den gamle bro og vejen har altså siden middelalderen og indtil ca. 1858 ligget på det sted, der i dag er haverne til Lysåvej 3 og 5. Enkefru Hulls villa må være Herningvej 38. Arealet syd for Lysåen er bebygget langt tidligere end arealet nord for åen, der først blev udstykket i 1920/1930.

Den nuværende bro, der fører Herningvej over Lysåen, er forstærket i 1970’erne. Det er måske også i denne forbindelse, at der er etableret cykelsti på begge sider af broen. Jernbanen mellem Silkeborg og Herning (SHJ) blev anlagt som privatbane i henhold til lov af 23. maj 1873 og blev indviet 28. august 1877. Den første jernbanebro er derfor anlagt på dette tidspunkt, mens den nuværende bro er opført i 1909 ifølge årstal på siden af den. Gangbroen (træbroen) til Ørnsø-stien er etableret i 2011 i forbindelse med etablering af stien.

Matrikelkort 1816-65. Lysåens oprindelige, snoede forløb ses sammen med det nye, udrettede forløb, nederst Ørnsø = And Sø. Til højre står ”Nye Hovedlandevei til Silkeborg”. Ovenfor ses den gamle vej og teksten”Vej til Silkeborg” overstreget. Nord er ca. i øverste højre hjørne. Kilde til matrikelkort: Historiske Kort
På matrikelkort 1856-73 ses tydeligt Lysåens gamle, snoede og det nye, udrettede forløb. Øverst Silkeborg Langsø og nederst Ørnsø. De tre røde bygninger er skovfogedhuset på Skovfogedvej. Den gamle landevej er stiplet til venstre for den nye. Nord er opad.
Stedet hvor den gamle Lysbro gik over Lysåen, 1920-25. Den nye bro i baggrunden. Silkeborg Arkiv.
Den gamle bro har ligget ved stjernen ved Lysåvej 3-5. Kort fra Silkeborg Kommune.
Broen over Lyså ved Herningvejen, 1938. Silkeborg Arkiv.
Istandsættelse af Herningvej ved Lyså, 1970-80.Silkeborg Arkiv

Gang- og cykelbroen ved Lysåens udmunding i Silkeborg Langsø er etableret i hvert fald før 1945 :

Ved broen over Lyså på stien op mod Silkeborg Langsø 1945. Forrest til højre ses en bjælke fra broen. I baggrunden ses bebyggelsen omkring den nuværende Ringvej.
Byggeri af den nye bro over Lysåen 1958. Silkeborg Arkiv.
På kortet fra 1877 er der ikke angivet nogen bro eller sti ved Lysåens (Funder Ås) udmunding i Silkeborg Langsø. Historiske Kort
Efter etablering af den nye bro i 1958 ses stien og broen over Lysåens udmunding på kortet fra 1961. Historiske Kort.

Bodil Deen Petersen 2024

Scroll to Top