Magnus Nielsen er født i 1901. – Hans forældre boede i et hus der tilhørte Bøgild Teglværk (i dag Bøgildhøjen 2)
Hans far Anders Peter var senest brænder på teglværket, kaldet store Anders da der var flere Anders`er.
(bette og lange !)
Anders Peter var med til at starte teglværksarbejdernes fagforening, og det var ikke nemt, der skulle snakkes meget for at få folk overtalt.
Teglværksarbejdernes Fagforening blev stiftet i 1904 og fik senere en flot Fane.
Der var 3 teglværker i Lysbro plus et mindre ved foden af Funder Bakke, kaldet `hønseriet` (hønsene hoppede rundt på det bløde ler) – også i Funder Holme har ligget et par små teglværker.
Magnus var med sin far ovre hos Hesels Teglværk, der senere blev købt af Mathilde og Frands (Bøgild)
Magnus fortæller, at ved hans fars begravelse (døde ved en vådeskuds ulykke i lergraven) blev Fanen samt Dansk Arbejdsmandsforbunds Fane båret foran ligtoget fra Lysbro til Balle Kirke.
Der var mange mennesker med, som havde fået kaffe i hjemmet, det brugte man dengang og så sluttede det ved graven,det var i 1927.
Magnus måtte ud og tjene som hjorddreng i 1910, 9 år gammel. – i drengeårene oplevede han at når storken var kommet 9 eller 10 april, så begyndte teglproduktionen, men man kunne godt risikere at der kom nattefrost, så måtte der sættes skodder og sækkelærred op, i værste fald måtte det hele laves om.
Anders Peter var håndstryger, håndstrøgne sten var meget populær dengang og det foregik ude i det fri.
Først blev leret æltet i en sump, (der kunne være 2-3 stykker) det foregik på en særlig måde.
Sumpen var formet som en stor tallerken på ca. 7 meter i diameter med stenbund og stenkant på ca. 40 cm højde. B
Leret som havde ligget og fået frost vinteren over, kom nu i sumpen og en særlig anordning som en hestegang (et stort hjul blev trukket rundt i leret af en hest)
Når leret havde den rigtige konsistens blev det dækket med halmmåtter og diskentrillerne kunne nu `føde` strygerne med ler, – en form med 2 ad gangen
Stenene skulle vindtørres det foregik på jorden eller hylder i tagstensbelagte lader i 2 etager, det kunne godt vare en måned før de var klar til brænding.
Selve brændingen skulle der megen kendskab til, blev de brændt for lidt forvitrede de, og for meget smeltede de.
De der smeltede sammen blev kaldt `hunde` og det var en vanære for brænderen.
Her ses en såkaldt “hund”
Magnus fortæller om pramdragerne på Gudenåen som hentede sten fra teglværkerne.
Der var en vej ned til Lyså, stenene blev læsset på 2 hestevogne, som skiftevis kørte ned til prammen og det skulle gå hurtigt.
Magnus` far lavede håndstrøgne sten så længe vejret tillod det, og overtog herefter en brændertjans, så var der som regel arbejde til jul, så han var lidt privilegeret. – Inden Magnus` begyndte i skole og hans far havde nattevagt var han nogen gange med, så holdt han øje med uret, så kunne far godt tage en lille lur ind imellem fyringerne.
Andre var arbejdsløse om vinteren, men kunne blive sendt ud af fagforeningen for at skovle sne.
Efter jul når ovnen var slukket, skulle den repareres og kanalerne renses. Magnus var så lille at han kunne kravle derinde og fyldte spande med ask og sod, som så blev hejst ud.
Teglværksejeren på Bøgild Thomas Rask og hans kone Martha havde tre børn, Karen, Mathilde og Peter.
(Mathilde bliver gift med Frands Frandsen)
I andet ægteskab hed hun Kirstine, de var nogen hyggelige mennesker og Thomas kunne godt lide og drille lidt.
Da sønnen Peter havde været på session og taget til dragon i Århus. Magnus bedstefar havde også været dragon, men i Randers og de var meget bedre mente han. – Bølgerne gik højt og Thomas Rask morede sig.
Magnus Nielsen driver som voksen murerforretning i Lysbro, fra adresser på Vestre Ringvej ?? og Skovbrynet 10.
Kilde: Randi Nielsen – Frode Christensen/Henning